Spørgsmål og svar om fremtidens udsætning

I sidste weekend mødtes jægere og andre naturinteresserede til årets store jagtmesse Brahetrolleborg Game Fair. Som altid når jægere mødes, blev meninger luftet og spørgsmål rejst. Et af de store emner var, hvad der er op om ned i den indstilling om fremtidens udsætning, som Vildtforvaltningsrådet har indsendt til miljøministeren. Indstillingen bygger på et notat, der blev udarbejdet af et enigt udsætningsudvalg, der ud over Danmarks Jægerforbund bestod af Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevare, Dansk Ornitologisk forening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet.

I det følgende har vi samlet de hyppigst stillede spørgsmål og svarene herpå.

Hvorfor kan jægerne ikke bare fortsætte, som man hidtil har gjort?

For at besvare dette spørgsmål må vi se bagud i tid.

I 2017 blev der indgået et udsætningsforlig, der udvidede mulighederne for at udsætte fasaner på biotopplansejendomme. Samtidig blev der indført en pligt til at indberetteudsætning af fjervildt. Det var jægernes ansvar at foretage denne indberetning, da det er jægerne, der står for udsætningen. Det blev også besluttet, at forliget om gråænderne skulle genforhandles efter 5 år, og at antallet af udsatte gråænder skulle reduceres.

I 2021 blev udsætningsforliget for gråand genforhandlet, og Vildtforvaltningsrådet (VFR) leverede en delt indstilling, da der ikke var enighed om udsætningen af ænder. Derfor anmodede den daværende miljøminister Lea Wermelin VFR om at komme med et nyt forslag, der omfattede både gråænder, fasaner og agerhøns i et langsigtet perspektiv.

Det er resultatet af den proces, der nu foreligger i form af den indstilling, som Vildtforvaltningsrådet netop har sendt til miljøminister Magnus Heunicke, der skal træffe den endelige politiske beslutning.

VFR’s indstilling omfatter følgende punkter:

• Det skal fortsat være muligt at udsætte fasaner og agerhøns, men dette kræver biotopforbedrende tiltag
• Den ansvarlige for udsætningen skal have gennemgået et kursus, hvilket allerede i dag er et krav, hvis man har ansvar for at mere end 100 stk. udsat fjervildt
• Udsætningen skal anmeldes i Miljøstyrelsen og efterfølgende godkendes
• Al opdræt af fasaner og agerhøns kræver tilladelse fra Fødevarestyrelsen
• Der skal være en skærpet kontrol af import af æg og kyllinger
• Dansk producerede fasaner og agerhøns bør prioriteres
• Forligsperioden bør fastsættes til 10 år med løbende evaluering

Indstillingen medfører, at udsætning af gråænder gradvist udfases over en periode på 5 år, og at der fremover skal fokuseres på at forbedre vilkårene for de vilde fugle. Det skyldes de udfordringer, der er forbundet med udsætningen af gråænder:

• Udsætningen af gråænder kan have negativ indvirkning på vandmiljøet i mange søer. Ukorrekt og overdreven fodring kan føre til forurening og tiltrække rotter
• Meget tyder på, at de udsatte gråænder "forurener" den vilde bestand genetisk, som svensk forskning har dokumenteret. En ny rapport fra august 2023 understreger også problemet med negativ påvirkning af den vilde bestand. Se mere her: The meaning of wild: Genetic and adaptive consequences from large-scale releases of domestic mallards | Communications Biology.
• Der kan være udfordringer med fugleinfluenza i forbindelse med opdræt af gråænder. Dette emne er fokus for både nationale og internationale instanser, da ænder er kendte smittebærere af fugleinfluenza.

Hvad får jægerne ud af dette forlig?

Kort sagt bringer vi udsætningen ind i fremtiden, da forliget kan sikre politisk stabilitet omkring udsætningen, hvor et enigt udsætningsforlig sikrer udsætningen af fasaner og agerhøns i de kommende 10 år, indtil der skal foretages en ny forhandling i Vildtforvaltningsrådet.

Samtidig kan vi styrke fortællingen om jægernes bidrag til naturen.

Er DJ imod udsætning?

Nej. Danmarks Jægerforbund er på vildtets side, og vi arbejder for at fastholde udsætning af fjervildt, som en del af dansk jagtkultur. Udsætningen skal ske på en ordentlig måde, med godt jægerhåndværk og respekt for vildtet. Det har også været vores udgangspunkt i forhandlingerne i den arbejdsgruppe, som VFR nedsatte.

Som nævnt ovenfor viser flere undersøgelser blandt andet, at generne i de naturlige bestande af gråænder påvirkes negativt af udsætning, og der kan påvises en negativ effekt på næringsstofbalancen i vandhuller med udsætning af ænder. Dette har været tungevejende argumenter for, at vi har indgået forliget om at udfase andeudsætningen i løbet af 5 år for i stedet at skabe flere og bedre levesteder for de naturlige bestande af andefugle.

Stopper udsætningen af fasaner og agerhøns, når forliget udløber om 10 år?

At forliget er indgået for en 10-årlig periode betyder, at der er sikret et langtidsholdbart forlig, der først skal genforhandles om 10 år. En genforhandling betyder ikke, at udsætningen af fasaner og agerhøns skal stoppe.

Kan man stole på tallene for, hvor mange udsatte fugle, der er indberettet til Miljøstyrelsen?

Systemet til registrering af udsatte gråænder er Miljøstyrelsen ansvar. Undervejs i processen med at udarbejde indstillingen, blev udsætningsudvalget, som VFR havde nedsat, klar over, at der var var udfordringer med Miljøstyrelsens indberetningssystem. Dette forholdt udsætningsudvalget Miljøstyrelsen og fik den tilbagemelding, at systemudfordringerne ikke ændrede på den grundlæggende konklusion om, at der var et væsentligt misforhold mellem, hvad jægerne har indberettet af udsatte gråænder, og hvad DCE efterfølgende har analyseret sig frem til reelt er udsat. Derfor har den markante forskel i tallene har haft en betydning for drøftelsen af udsætning af ænder, men det er ikke kun tallene, der har haft betydning for den samlede indstilling som nævnt tidligere.

Ovenstående var grundlaget for, at der kunne skabes enighed der på tværs af udsætningsudvalget, der ud over Danmarks Jægerforbund bestod af Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevare, Dansk Ornitologisk forening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet.