Spændende aften med markdrift og vildtpleje

Uanset om man var sønder- eller nordjyde (eller befandt sig et sted midt imellem) så havde man i uge 36 chancen for at deltage i et spændende bedriftsbesøg på en ejendom, hvor vildtpleje og økonomi i planteavlen går op i en højere enhed. Der var tale om to forskellige markvandringer - én den 5. september i Hals umiddelbart nord for Limfjorden, og én i Vojens nær Haderslev to dage senere.

I Hals fandt arrangementet sted i samarbejde med Klitgaard Agro, DLF og Danmarks Jægerforbunds kreds 1, mens det i Vojens er Nis Christian Pors og Henrik Pors, DLF og Danmarks Jægerforbunds kreds 4, der stod for arrangementet. Nedenstående reportage er blevet til på baggrund af arrangementet i kreds 1.

Nogle af aftenens gæster var interesserede i at høre om dyrkningsmetoderne og rentabiliteten, og andre mere i tiltagene for markvildtet og det at få gode argumenter med hjem til lodsejerne. Michael Bundgaard, der er tredje generation på Klitgaard, fortalte først om alle de overvejelser og tanker, der ligger til grund for måden jorden dyrkes på. Det er konventionel planteavl, med stor fokus på bæredygtighed og optimering, alle de steder det kan lade sig gøre.

Med mere end 20 års erfaring med pløjefri dyrkning ved Michael, hvad han taler om og i dag dyrkes alle Klitgaards arealer efter CA/No till-principper. Conservation Agriculture / No till betyder at jorden bearbejdes så lidt som muligt, der sås direkte i stubbene og at der altid er levende afgrøde på markerne. Michael viste og fortalte om hvordan det, at jorden han dyrker, er i balance, at mikroorganismer og regnorme ikke forstyrres i deres bearbejdning, er med til både at reducere hans udgifter til driften og øge udbyttet, samtidig med at det er med til at binde CO2 i jorden.

- Det er jo en win-win situation, indskyder Jakob Bergmann Nielsen, der er Danmarks Jægerforbunds chefkonsulent i natur- og vildtpleje samt landbrug. Han fortsætter: 

- Jordstrukturen er bedre, det er godt for planteavlen, det er godt for naturen og det er godt for markvildtet.

Michael Bundgaard fortsatte med at fortælle om planlægningen af markdriften, hvor de ved at skære alle hjørner og kiler af og planlægge størrelsen af alle marker, så det passer med at det aldrig er nødvendigt at køre over det samme stykke to gange, eller køre med tom maskine, har sænket udgifterne til markdriften markant.

De tiloversblevne striber og kiler udnyttes blandt andet til opfyldelse af CAP-reformens krav om at mindst 4 pct. af omdriftsarealer i dag skal omlægges til ikke-produktivt areal. Klitgaard har tilsået og beplantet striberne med forskellige blandinger, der både er godt for bestøvningen af afgrøderne og bidrager til en stor biodiversitet, til gavn for insekter, fugle og markvildt. Der blev også fortalt og forklaret om, hvilke overvejelser, der ligger til grund for placeringen af kilerne i forhold til soleksponerede arealer og mulighed for at vildtet kan søge dække.

Efter det spændende oplæg i maskinhusets tilhørende værksted, blev alle gæster transporteret i vogn ud på markerne, så de kunne få syn for sagen. Allan Gottfredsen, fra DLF, fortalte sammen med Michael Bundgaard om de forskellige frøblandinger, der var brugt i kiler og striber. Fordele og ulemper ved de forskellige arter og overvejelser om 1-årige kontra flerårige arter. På stubmarkerne kunne man se, at de på Klitgaard lader en højere stub stå efter høst, til gavn for blandt andet agerhøns og fasaner, og det kunne allerede ses at efterafgrøden spirede op mellem stubbene.

Blandt gæsterne var også Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s Naturpolitiske Udvalg, med særligt ansvar for 'produktionslandskabet', dvs. land- og skovbrug. Henrik foretager blandt andet videnskabeligt baserede fugletællinger i de forskellige produktionslandskaber og har i mange år samarbejdet med DJ. Han, Michael Bundgaard og Jakob Bergmann Nielsen kunne alle fortælle at man ser markant flere fugle på jorde dyrket efter CA metoderne.

- Danmarks Jægerforbund, Danmarks Biavlerforening og DOF har et rigtig godt samarbejde om forholdene for markvildtet. Vi skal blandt andet til møde i fødevareministeriet d. 15. september, fortæller Jakob Bergmann Nielsen.

Kommentarer og spørgsmål var der mange af, efterhånden som aftenen skred frem:

- Det er sateme smart,  - Hvad gør du med kortslåede spor, når brakken ikke må slås?, - Hvilken blanding er der på den her mark? – Hvorfor er der ikke majs i blandingen?

Ja, spørgsmålene blev grundigt vendt og besvaret. Selv pleje og vedligehold af læbælterne blev gennemgået, og Jakob Bergmann Nielsen gav gode råd om blandt andet udtynding og halvfældning og fordelene ved at skabe læ og tæthed i bunden. At tilhørerne både fik hørt og set noget af det, de kom for, og endda lidt til, kunne måles på den gode snak og de glade smil, da frivillige fra Kreds 1 efterfølgende serverede pølser og drikkevarer.

- Det er spændende tiltag de har her på Klitgaard, og godt for naturen, sagde Svend Erik Jørgensen, der er jæger og sidder i bestyrelsen for Ørsø Jagtforening.

Han kom til aftenens arrangement af ren nysgerrighed og fik en rigtig god aften.

Den gode snak fortsatte i det store maskinhus. Michael Bundgaard tilbød at vise, hvordan han i praksis bruger et regneark til at beregne økonomien i kiler og hjørner til at planlægge driften af jorderne. Regnearket kan hentes på Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmarks hjemmeside.

Kurt Thomsen, der er vildtplejerådgiver i Kreds 1, benyttede lejligheden til at fortælle om muligheden for at deltage i spændende vildttællinger og opfordrede de fremmødte til at oprette et lokalt tællelav. Du kan læse meget mere om tællelav her.

Alt i alt var der tale om en ualmindelig god aften, der også viste noget om godt samarbejde og interessefællesskaber. Læs mere om de mange fordele ved skønsom jordbearbejdning i Jægers oktober udgave i temaet om markvildt. Her er et interview med Henrik Terp, formanden for foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK.

I filmen herunder ses en mark, hvor Klitgaard Agro har fjernet nogle kiler langs grøften samt fjernet de korte træk på hver side af søen. Marken er 720 m. bred, der er udtaget 120 m. til CAP. I det her tilfælde svarer det til 9 pct. af marken. Det kan virke som meget, men så er der andre marker, hvor der ikke er taget noget ud. Dronefilm: Klitgaard Agro A/S.