Solceller og natur samtænkes

Lige siden de første solcelleparker begyndte at skyde op rundt om i landet, har Danmarks Jægerforbund været kritisk overfor den rutineprægede brug af hegn omkring disse store anlæg.

Kan det da ikke gøres anderledes?

Jo, det kan. Nu bevist i Lemvig Kommune. Her er et anlæg uden højt hegn taget i brug, og et andet er på vej. Foranlediget af, at kommunen ikke ønskede solcelleparker, hvor faunaen var forment adgang, som projektleder Michael Seidelin Haustorp fra Lemvig Kommune formulerer det.

- Vores udgangspunkt er, at vi ikke vil have højt hegn, både for vildtets skyld og fordi vi har unikke naturområder heroppe mod nordvest i Jylland. Vi kan acceptere glat tråd, hvis man ønsker at have får til af afgræsse mellem solcellerne. Sådan et lavt hegn kan klovbærende vildt sagtens springe over, og harer og andet kan kravle under, fastslår Michael Haustorp, og supplerer med at oplyse, at også kommunens Grønne Råd er svært godt tilfredse med dette princip.

Hvorfor?

Hvad er så årsagen til, at solcelleparker sådan generelt normalt har hegn omkring? Måske fordi ideen kommer fra Tyskland, hvor man sædvanligvis sætter hegn op, fordi det forlanger forsikringsselskaberne. Og den tankegang er blot pr. automatik overført til Danmark.

Nogle gange skal man tage sig sammen til at udfordre vanetænkning.

Solcellepark Høvsøre

Med Michael Haustorp som guide skal Jægers udsendte besøge kommunens første to solcelleparker. Vi starter længst mod syd, ved Høvsøre, lige klods op af testcenteret med de himmelhøje vindmøller som baggrund mod vest.

Solcellepark Høvsøre, der blev igangsat den 1. december 2022, er ejet af selskabet Jysk Energi, som er 100 pct. lokalejet. Vi bliver vist rundt af VE projektleder Andreas Rasmussen i den ca. 70 hektar store solcelleparken. Her går cirka 1.000 får og afgræsser mellem solcellerne.

Andreas Rasmussen oplyser, at han ser masser af harer, og også råvildt, ofte tre til fem ad gangen.

Solparken Vejling

Dernæst kører vi til Ramme, hvor Solparken Vejling på 90 hektar er under opførelse. Her er slet ingen hegn. Og oven i købet er der lavet grønne korridorer ind gennem parken, fordi ejerne – Skovgaard Energy – har den store ambition at lave parken til et helle, en slags oase, for både flora og især fauna, fortæller chefen for projektet, Uffe Christensen.

- Mange medarbejdere i Skovgaard Energy er jægere og friluftsmennesker, og selv om vi naturligvis ikke kommer til at jage inde i parken, så har vi også alle et stort hjerte for naturen. Vi ser muligheden for at vende begreberne lidt på hovedet, og i stedet for at sådan en infrastruktur-ting bliver en belastning for miljøet, så kan det i stedet medvirke til berigelse. Området her var før intensivt drevet landbrug, og fremover vil der naturligvis ikke blive tilført hverken gødning, pesticider eller andet til stedet. De ”grønne pletter”, som var her, har vi bibeholdt, og det samme med de vandhuller, som ligger i dødishuller. Vi har i efteråret 23 som et forsøg opsat et kamera, styret af kunstig intelligens, der fotograferer insektlivet, og ”scanner” det enkelte insekt, således at vi kan følge udviklingen i både antallet af insekter og nye arter.

Sikring og forsikring

Selv om hegn er udeladt, så kræver så stort og dyrt et anlæg naturligvis overvågning. Det sker ved hjælp af højt avancerede kameraer, sat på seks master, som kan overvåge samtlige 90 hektar. Ved den eneste adgangsvej er der nummerpladescanner og tilhørende bomanlæg. Døgnet rundt er AI kameraerne aktiveret og styres af kunstig intelligens, der reagerer på alle bevægelser og scanner den eller de indtrængende. Harer, ræve, rådyr og andet bliver ”frasorteret”, men er der uautoriseret menneskelig færdsel i området, slår systemet alarm.

Uønsket plante- og trævækst

Hvordan i al verden kan man – uden får – sørge for at holde arealerne mellem de lange linjer af solcellepaneler fri for gevækster? Her er planen at sikre det ved hjælp af robotklippere, men ikke som vi alle efterhånden kender dem. Nej, disse robotklippere skal konstrueres til at klippe i en højde på 20-30 cm, fordi Skovgaard Energy ønsker en rig biodiversitet også i flora. Først når væksterne begynder at skygge for solcellerne, der er opsat tæt ved jorden, skal robotklipperne i aktion.

DN begejstret

Den lokale afdeling af DN har været med på sidelinjen i projektet fra starten af, og er ifølge Uffe Christensen begejstret for det potentiale for naturbevarelse og -forbedring, der ligger i tankegangen bag.

Samarbejdet med DN fortsætter, idet der er lavet en langsigtet naturdriftsplan for området, som løbende bliver tilpasset mulighederne og ny viden.

Skovgaard Energy har endnu større planer for fremtiden; et langt større anlæg er projektet længere mod syd i kommunen. ”Nees Hede Klimapark” kommer til at bestå af 264 hektar solceller og 113 hektar skov. Byggestart er planlagt til 2024.

Naturligvis også helt uden hegn.