Offentliggjort den: 02. januar 2024

Søg tilskud til friluftsprojekter

Har din jagtforening gode ideer til at styrke lokalbefolkningens friluftsliv og naturforståelse? Så kan det være at Friluftsrådets udlodningsmidler kan hjælpe.

Friluftsrådets udlodningsmidler til Friluftsliv støtter initiativer, der forbedrer mulighederne for befolkningens friluftsliv og naturforståelse. Næste ansøgningsfrister er 15. februar 2024, så det er på tide at overveje de gode ideer. Der gives tilskud til lokalt forankrede projekter inden for tre forskellige temaer, nemlig:

Fysiske rammer for friluftsliv
Friluftsrådet ønsker at forbedre de fysiske rammer for befolkningens friluftsliv, så flere kommer ud og oplever naturen.

Vandfriluftsliv
Friluftsrådet ønsker at forbedre befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv i tilknytning til vand.

Børn og unges friluftsliv
Friluftsrådet ønsker at støtte indsatser, der fremmer børn og unges friluftsliv eller øger deres naturforståelse.

Der kan søges om støtte fra 20.000 kr. Du kan læse mere om temaerne på Friluftsrådets hjemmeside.