Regler om aflivning af skadet vildt
Nu da jagtsæsonen er slut for denne gang, får DJ ofte henvendelser omkring aflivning af skadet vildt. Husk, at det som udgangspunkt IKKE er tilladt at skyde et stykke vildt udenfor jagtsæsonen - skadet eller ej.
Spørgsmålene går typisk på lovligheden af at aflive (skyde!) hjortevildt, som på én eller anden måde er skadet, f.eks. fra anskydninger eller påkørsler. Det korte svar er, at det IKKE er tilladt for en almindelig jæger at skyde et stykke vildt uden for jagttiden, heller ikke selvom det er skadet. Det må kun legitimerede hundeførere, som har en generel tilladelse til at eftersøge og aflive nødstedt vildt.
Men, man kan i visse situationer henvise til nødretsbestemmelserne og dermed gå straffri, selvom man i virkeligheden overtræder lovgivningen. Det er i sagens natur vanskeligt at forklare nødretsbegrebet – hvis det var let, var det allerede gjort! - men man kan kun i tilfælde af, at der ikke findes andre muligheder, slippe for straf. Man skal altså i en sag som denne vurdere, at dyret er så skadet, at det ikke vil kunne overleve eller lider voldsomt. Skyder man så dyret, og myndighederne efterfølgende ikke er enige i ens vurdering, må man påregne, at man kan blive straffet.
Man kan ikke få tilladelse fra hverken politiet eller Naturstyrelsen til at skyde et sådant dyr uden for jagtsæsonen, da de ikke har lovhjemmel til at give sådanne tilladelser, og tilsvarende kan man heller ikke få ”forhåndstilgivelse”. Derimod kan myndighederne efterfølgende vælge ikke at forfølge sagen, hvis de vurderer, at situationen har været tilstrækkelig alvorlig. Det er altså op til en subjektiv vurdering i den enkelte sag, hvor man selv må vurdere, om dyret vil kunne klare sig, og hvis man vurderer forkert, må man tage straffen.
At et dyr ”halter” eller har en mindre skade, er ikke tilstrækkeligt til, at det blot kan nedskydes. Der skal langt mere alvorlige skader til, da man ellers lynhurtigt bevæger sig ud på en glidebane, hvor man med henvisning til nødretten kan forsøge at begrunde enhver form for nedskydning, hvis et dyr opfører sig unormalt eller ser ”forkert” ud. Tænk blot på, hvor mange (rå)dyr, der så skal skydes, hvis de har diarré (de kunne have ”råvildtsyge”), ræve der skal skydes, hvis de ser mølædte ud (de kunne have skab) og ænder, der skal skydes, fordi de dykker (de kunne være anskudte) mv.
Desuden bør skaderne på dyrene være af ny karakter. Det er velkendt, at f.eks. hjortevildt sagtens kan klare sig på 3 ben, når en evt. skade er helet, og der er endda tilfælde, hvor 3-benede hundyr efterfølgende går med deres lam/kalv. Sådanne dyr kan naturligvis ikke skydes med henvisning til nødretten. Inden man evt. skyder, bør man derfor overveje nøje, om man efterfølgende kan bevise, at nedskydningen var nødvendig, f.eks. ved at dyret har store synlige skader, er stærkt afkræftet e.l. Kan man ikke det, bør man undlade at skyde, og eventuelt i stedet kontakte en schweisshundefører eller Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på tlf. 1812, som også er bemyndiget til at aflive skadet vildt.
Vi har i Jæger nr. 10, 2014, side 51-54 bragt en omfattende artikel omkring nødret, som stadig er aktuel. Artiklen, som bærer rubrikken "Tøv en kende," kan læses online her.
