Offentliggjort den: 09. oktober 2023

Nye retningslinjer for jagttegnsundervisning

På Miljøstyrelsens hjemmeside finder du de senest opdaterede retningslinjer og vejledninger

Tekst: Jes Mikkelsen

Skal du også i gang med at forberede din kommende jagttegnsundervisning, kan du med fordel besøge Miljøstyrelsens nye hjemmeside, så du kan orientere dig om hvor vejledninger og retningslinjer ligger gemt. MST offentliggjorde i sommers opdaterede retningslinjer for jagttegnsundervisning, og du kan finde dem HER på deres hjemmeside.

Opdateringen er sket på baggrund af en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund. I forbindelse med arbejde med årets lovhæfte identificerede DJ fejl i de tidligere retningslinjer og gjorde miljøstyrelsen opmærksom på dette. Miljøstyrelsen reagerede prompte og opdaterede retningslinjerne med de nødvendige ændringer, hvilket sikrede, at arbejdet med årets pensum til jagttegnsundervisningen kunne begynde rettidigt og i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået af jagtprøvens parter.

De opdaterede retningslinjer er tilgængelige på Miljøstyrelsens nye hjemmeside, og er officielt dateret den 28. juni 2023.

Du kan finde de nye retningslinjer på Miljøstyrelsens hjemmeside.