OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. februar 2023

Ny bekendtgørelse om vildtskader trådt i kraft

Den 1. januar 2023 trådte en ny bekendtgørelse om vildtskader i kraft. Det er denne bekendtgørelse, som lægger rammerne for, i hvilke situationer og med hvilke metoder man kan regulere vildt, som forvolder skader. Der er sket en række ændringer i forhold til tidligere regler. Her får du et kort overblik over de regler, hvor der er sket væsentlige ændringer.

Tekst: Niels Henrik Simonsen

Generelt er det nu et krav, at alle, som foretager regulering af vildt, skal være i besiddelse af et gyldigt jagttegn. Tidligere kunne man regulere visse pattedyr (eksempelvis husmår) med fælder uden at have jagttegn, men dette er nu ændret, primært for at sikre, at alle de regulerede individer bliver indberettet (via vildtudbyttestatistikken). Læs hele den opdaterede bekendtgørelse om vildtskader.

For udvalgte arter er der sket følgende ændringer:

Ræv

Det er præciseret, at regulering af rævehvalpe i juli-august kun må ske ”i egne, hvor ræv forvolder skade på øvrig fauna”. Regulering af ræv kan nu kun ske fra en time før solopgang til en time efter solnedgang (tidligere halvanden time), men skydevåben må stadig medbringes i skydetårne og -stiger fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang. Naturstyrelsen kan derudover give tilladelse til at regulere ræv fra en time efter solnedgang til en time før solopgang (tidligere halvanden time). Tilladelse til regulering af ræv i indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode kan nu kun gives til erhvervsmæssigt drevne fårehold.

Særlige arter

Alle de invasive pattedyrarter må nu reguleres med haglgevær fra skydetårne og -stiger, der opfylder betingelserne for disse. Regulering med haglgevær fra skydetårne og -stiger kan ske uden medbringelse af egnet apporterende hund. Regulering af de invasive fuglearter med skydevåben kan – som hidtil – ske fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang, mens regulering af pattedyr (bortset fra mårhund og vaskebjørn, som må reguleres hele døgnet) nu kun må ske fra en time før solopgang til en time efter solnedgang (tidligere halvanden time). Naturstyrelsen kan derudover give tilladelse til at regulere invasive pattedyrarter fra en time efter solnedgang til en time før solopgang (tidligere halvanden time).

Mårhund og vaskebjørn må reguleres med bue hele døgnet i perioden 1. februar til 31. august (tidligere kun i bukkejagten og kun i dagtimerne). Mårhund og vaskebjørn må nu reguleres i forbindelse med høst af afgrøder uden forudgående tilladelse, uanset at motoriserede hjælpemidler generelt ikke er tilladt ved jagt.

På flyvepladser kan der nu gives tilladelse til regulering af pattedyr og fugle hele døgnet.

Råge

Det er præciseret, at der ved regulering af råger på ikke høstede og nysåede marker i juli-september skal være tale om flokke på mindst 30 individer (tidligere ”større flokke”), samt at regulering af voksne råger i kolonier inden redebygning og æglægning kun kan ske i perioden 15. januar til 15. marts.

Ved regulering af rågeunger kan Naturstyrelsen give tilladelse til, at der må anvendes halvautomatiske salonrifler, der kan indeholde mere end tre patroner (tidligere to patroner).

Skarv

Det er præciseret, at regulering af skarv i visse situationer (ved bundgang og ruser og ved vandløb) kan ske fra land indenfor 50 m fra højeste daglige vandstandslinje (på fiskeriterritoriet) eller indenfor 50 m fra vandspejlet (på ferske vande). Der kan nu gives tilladelse til regulering af skarv i perioden 1. august til 31. marts på dag- og natrastepladser i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande.

Der kan gives tilladelse til regulering af skarv fra halvanden time før solopgang til halvanden time efter solnedgang, men det er nu præciseret, at dette kun kan ske i perioden 1. september til 31. januar (jagtsæsonen).

I de motorbådsjagtfrie områder kan der nu kun gives tilladelse til regulering af skarv fra motorbåd til erhvervs- og bierhvervsfiskere.

Sølvmåge

Det er præciseret, at der kan gives tilladelse til regulering af sølvmåge både med skydevåben og fælder, samt at der også fortsat kan gives tilladelse til at oliere æg og ødelægge æg og reder.

Tilladelsen til regulering kunne tidligere gives hele året, men det er nu ændret således, at regulering med skydevåben og fælder kun kan ske i perioden 1. februar til 15. april. Oliering af æg og ødelæggelse af æg og reder kan ske i perioden 1. april til 31. juli, og regulering af unger af sølvmåge med skydevåben kan ske i perioden 16. april til 31. august.

Krager

Det er præciseret, at der kan gives tilladelse til regulering af både gråkrage og sortkrage med både skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april. Den tidligere bestemmelse om, at der på biotopplanejendomme kunne gives yderligere tilladelse til regulering med fælder i perioden 16. april til 30. april, er bortfaldet.

Bramgås

Det er præciseret, at regulering af bramgæs fra 1. februar til 31. maj kun kan ske fra solopgang til solnedgang.

Canadagås

Det er præciseret, at regulering af canadagås på dyrkede marker i februar kun kan ske fra solopgang til solnedgang.

Grågås, blisgås og kortnæbbet gås

Det er præciseret, at regulering af grågås, blisgås og kortnæbbet gås, der optræder i flok på dyrkede marker, kun kan ske fra solopgang til solnedgang i februar.

Gråsæl

Naturstyrelsen kan nu give tilladelse til at regulere gråsæl indenfor 100 m fra faststående, fungerende fiskeredskaber samt i vandløb i perioden fra 1. maj til 30. november.

Spættet sæl

Muligheden for at regulere spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber er udvidet til også at omfatte havbrug, og udover muligheden for regulering af spættet sæl i vandløb er der nu også mulighed for at give tilladelse til regulering i fredningsbælter for vandrefisk.

Samtidig er perioden i alle tilfældene nu fra til 1. august til 30. april (tidligere 1. august til 31. maj).

Kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt

Bestemmelsen om, at der kunne gives tilladelse til regulering af kronvildt og dåvildt samt sikavildt og råvildt i disses jagttid i skove og i have- og markafgrøder fra en time før solopgang til en time efter solnedgang, er bortfaldet. Voksne dyr kan således ikke længere reguleres, men der kan stadig gives tilladelse til regulering af kronkalv og dåkalv fra en time før solopgang til en time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt og dåvildt forvolder omfattende skader på markafgrøder, men nu i perioden 1. juni til 30. september (tidligere 16. juli til 30. september).

Ansøgning om tilladelse

Kravene til ansøgningen om regulering skal nu også indeholde ansøgers telefonnummer, den præcise lokalitet, hvor ansøgningen skal ske, samt om der er anvendt afværgemidler og i givet fald hvilke.

Reguleringens udøvelse

Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering med bue i særlige tilfælde, men tilladelsen kan ikke gives til regulering af fugle og mårdyr. Det er præciseret, at regulering på foderpladser og ved anvendelse af motorkøretøjer ikke må ske uden tilladelse fra Naturstyrelsen, medmindre det fremgår af bekendtgørelsen.

Brug af fælder

Kravene til fældernes ydre mål er nu bortfaldet, så de maksimale mål kun gælder selve fangstrummet (60x60x250 cm). Fælder skal nu også være forsynet med oplysninger om formålet med opstilling af fælden, og fælden skal være ”en fast konstruktion” (tidligere ”kasseformet med solide, faste hjørner”).

Andet

Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde stadig give tilladelse til regulering i andre situationer og med andre metoder end dem, der er direkte nævnt i bekendtgørelsen. Denne bestemmelse står nu i bekendtgørelsens § 28 (tidligere § 26).