Offentliggjort den: 27. oktober 2023

Novembers Jæger er på gaden

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde november-nummeret af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

November-udgave af Jæger er i skrivende stund på vej ud i postkasserne til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online via hjemmesidens medlemsnet,  kan den læses her.

Du kan se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 116 sider, vi har til dig i denne måned. Ud over alt det andet stof i bladet stiller vi på november-temaets 18 sider skarpt på trækvildtet. 

I sin tema-leder skriver Christian Clausen, formand for Danmarks Jægerforbunds trækvildtudvalg, blandt andet:

"Vildtforvaltningsrådets medlemmer blev som bekendt enige om fremtidens udsætning af opdrættede fugle til jagt. Alle organisationerne undtagen Danmarks Naturfredningsforening skrev under på, at rådgivningen af miljøministeren skulle føre til, at udsætning af fasaner og agerhøns fortsætter under bestemte forudsætninger, bl.a. med krav om naturforbedringer ved større udsætninger. Derimod skal udsætning af gråænder ophøre om fem år. Miljøministeren har i skrivende stund ikke besluttet, om rådgivningen skal følges eller ej."

Men selvfølgelig er der meget andet i bladet end temaartikler.

Læs f.eks. jagtreportagen "Det lykkedes!" om to erfarne jægere og to nyjægere på sneppejagt og få en ny vinkel på problematikken omkring PFAS i artiklen "PFAS er et forureningsproblem, vi kan aflyse." Den historie finder du i bladet på side 12-14. Du får også en nøje gennemgang om reglerne for at rejse med våben samt historien om "Riffelkalibrenes Toyota Corolla," - og meget, meget mere.

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind på medlemsnettet og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at både magasinet og medlemsbladet også kan læses via appen Jæger.

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne måned får du 31 siders læsestof kvit og frit: