OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Månedens foto: – Jeg har skam set dig!

Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.

Umiddelbart ser det drabeligt ud, når man lige ser Cecilia Byrnaks vinderfoto, for musvågen har fuld fokus på det røde egern på den anden side af træet. Men historien bag fotoet er, at det egern ofte kommer tæt på Cecilia hus, og er helt hjemmevant i havens træer og buske. Musvågen sad og nød den varme morgensol, da egernet pludselig strøg forbi – og rovfuglen fik vist et lille chok at dømme ud fra fotoet.

Ikke desto mindre blev billedet et pletskud, som løber med titlen som Månedens foto i juni/juli-nummeret af Jæger. Tillykke til Cecilia Byrnak!

Bliv endelig ved med at sende os jeres bedste naturfotos, og deltag i konkurrencen om de fine præmier. Konkurrencen fortsætter i hele 2023, hvor en dygtig fotograf hver måned vinder en slidstærk og smidig rygsækstol, sponsoreret af Pinewood til en værdi af 999 kr. og går videre til konkurrence om årets foto, hvor der kæmpes om et gavekort på kr. 5.000 til jagt- og outdoor udstyr.

For at deltage i konkurrencen skal du maile det til os med emnet "månedens foto". Pga. kravene til kvaliteten er det nødvendigt, at vi modtager billedet på mail. Du skal selvfølgelig selv have taget billedet, og det skal på en eller anden måde relatere sig til emnerne natur og jagt. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.

Læs mere om reglerne for Månedens foto og se gallerierne fra tidligere år.