OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Månedens foto i februar: Jagthund i aktion

Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.

Når en jagthund er på vej tilbage til sin fører, og der springer en fristende hare på ruten, kræver det mange timers god træning og disciplin, hvis grebet om – i dette tilfælde – fasanen skal bevares. En god og meget jagtrelevant situation, fanget af Niki Hansen, og vinder af Månedens Foto i februar.

Bliv endelig ved med at sende os jeres bedste naturfotos, og deltag i konkurrencen om de fine præmier. Konkurrencen fortsætter i hele 2023, hvor en dygtig fotograf hver måned vinder en slidstærk og smidig rygsækstol, sponsoreret af Pinewood til en værdi af 999 kr. og går videre til konkurrence om årets foto, hvor der kæmpes om et gavekort på kr. 5.000 til jagt- og outdoor udstyr.

For at deltage i konkurrencen skal du maile det til os med emnet "månedens foto". Pga. kravene til kvaliteten er det nødvendigt, at vi modtager billedet på mail. Du skal selvfølgelig selv have taget billedet, og det skal på en eller anden måde relatere sig til emnerne natur og jagt. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.

Læs mere om reglerne for Månedens foto og se gallerierne fra tidligere år.