Kortnæbbede gæs er blandt de bedst overvågede

”Når man tænker på det beskedne tal, indlægget slynger ud, er det bemærkelsesværdigt, at jægerne, vi kender, sender filmklip af skyer af kortnæbbede bare i en enkelt lagune på 12.000-15.000 fugle! Det samme foregår i næsten alle vige deroppe. I inderfjord efter inderfjord overnatter 10.000-20.000 gæs, og det er blot på en strækning på 60 kilometer.” 

Således skrives der i en kommentar til jægerforbundets video bragt den 13. september, hvor medlem af trækvildtudvalget Kim Bjerre sender en opfordring til de danske gåsejægere om at holde igen under jagt på kortnæbbede gæs. Opfordringen kommer som følge af, at bestandsmålet på 60.000 fugle i forårsbestanden er ved at være nået.

I den samme kommentar til opslaget skrives følgende:

”Fakta er, at på grund af manglende økonomi – måske i kølvandet på coronaen samt inflationen – har der ikke været råd til at investere i den normale indsatsgruppe hverken på Svalbard eller ned igennem Norge, og derfor er tallene beskedne i forhold til tidligere.”

Kommentarer som disse fra en fremtrædende dansk jæger vækker naturligvis opsigt, og flere steder er ordene taget for gode varer. Derfor har jægerforbundet rettet henvendelse til Ove Martin Gundersen, som er projektleder ved Norges Bondelag, og Jesper Madsen, som er leder af datacenteret for European Goose Management Platform (under Vandfugleaftalen) ved Aarhus Universitet, for at få klarhed over fakta i denne sag.

Konsistente tællinger

Vil man opnå præcise data, kræver det en høj grad af konsistens samt en metodisk tilgang til opgaven. Det er så at sige et grundvilkår i al forskning og dermed en velimplementeret del af bestandsovervågningen for den kortnæbbede gås. Dertil kommer, at det kræver en del erfaring at foretage præcise tællinger.    

- Vi har talt gæs i kommunerne Levanger, Verdal, Steinkjer, Inderøy, Snåsa og Stjørdal siden 2014. Ved disse tællinger ser vi på, hvilke arealer gæssene benytter, hvordan de opfører sig og spreder sig i landskabet, og ikke mindst hvordan de flytter sig som følge af jagt. Vi har som regel 7 til 10 tælledage om året i den periode, hvor gæssene er her, forklarer Ove Martin Gundersen.

Moniteringsprojektet, som han leder i Norges Bondelag, har til formål at styrke gåseforvaltningen, reducere konflikterne i forbindelse med markskader og bidrage til værdiskabelse med afsæt i veltilrettelagt gåsejagt. Ydermere arbejdes der i projektet for at implementere internationale aftaler på nationalt plan og bidrage til det europæiske samarbejde.   

Ove Martin Gundersen fortæller, at projektet ledes af Norges Bondelag og er finansieret af Miljødirektoratet i Norge, og han understreger, at intet har ændret sig i forhold til fremgangsmåde og metode under tællingerne i de 10 år, hvor de er blevet udført. 

- Vi har benyttet samme fremgangsmåde og metode hvert år i 10 år. Der har ikke været brugt færre penge i forbindelse med tællingerne, og coronapandemien har ikke haft indflydelse på, hvordan feltarbejdet er blevet udført, pointerer han.

Han stiller sig desuden helt uforstående over for påstanden om, at det skulle være muligt at se 100.000-200.000 kortnæbbede gæs inden for en time i et område øst for Trondheim. Det påstås nemlig i en anden kommentar skrevet under opslaget fra den 13. september på jægerforbundets Facebook-side.

Om de fremførte påstande rent faktisk kan underbygges af metodiske tællinger, hvor der blandt andet tages højde for antallet af grågæs i flokkene, vides ikke. Ifølge Ove Martin Gundersen og Jesper Madsen er tallene baseret på gætværk og intet andet.

- På vores ture i år har vi talt op til 35.000 kortnæbbede gæs på en hel runde, fortæller Ove Martin Gundersen.

Han bakkes op af Jesper Madsen, som har beskæftiget sig med de kortnæbbede gæs i en lang årrække.

- Vi laver en tælling her i midten af november. Der er ikke så mange gæs tilbage i Norge på det tidspunkt, men der kan godt stå nogle tusinder deroppe. Derudover bliver der talt på hele trækruten i Norge, Danmark, Holland, Belgien og Sverige. Det gentager vi i maj i de samme lande, men på det tidspunkt er gæssene koncentreret i Trøndelag i Norge. Vi har dog aldrig haft antydning af, at der skulle være en bestand i nærheden af 200.000 kortnæbbede gæs, påpeger han og uddyber:

- Vi har for en del år siden, da bestanden var større, talt lige omkring 100.000 kortnæbbede gæs om efteråret. Nu ligger vi samlet set på omkring 60.000-70.000 gæs, og det er derfor, man overvejer, om der skal reduceres på jagten. Der er dog nogle usikkerheder i tallene, og derfor er European Goose Management Platform blevet enige om at udskyde beslutningen om ændrede jagttider til næste sommer for at få undersøgt nærmere, om der er en skævhed i tallene. Men der er altså ingen indikation på, at der skulle være i nærheden af 200.000 kortnæbbede gæs, lyder det fra Jesper Madsen.

Skulle bestanden af kortnæbbede gæs være vokset eksplosivt, som det fremhæves af visse personer med interesse i gåsejagt, burde det også have medført flere markskader hos de norske landmænd. Men da tilskuddene til markskader har ligget nogenlunde stabilt de seneste år, er der heller ikke her en indikation af, at bestanden skulle være vokset. Ifølge Ove Martin Gundersen ville en eksplosiv udvikling i bestanden have resulteret i tilbagemeldinger fra både landmænd og kommuner, hvilket ikke er tilfældet. 

Jesper Madsen forklarer også, at der er foretaget uafhængige videnskabeligt baserede opgørelser over bestandens størrelse, som blandt andet er baseret på aflæsninger af ringmærkede fugle. Det har kørt parallelt med tællingerne, og disse opgørelser matcher tællingerne. Dermed har forskerne uafhængige undersøgelser, der underbygger de data, som er opnået via tællinger.

Forskningsteamet har desuden fulgt en del af de kortnæbbede gæs via GPS-mærker for på den måde at få vished om, hvor fuglene raster på trækruten.

- Vi har udstyret gæs med GPS, som vi får koordinater fra hvert 10. minut. Her kan vi se, hvordan fuglene forlader Svalbard og trækker ned gennem Norge til Danmark. Vi kan dermed se, hvor de slår sig ned, og det matcher med de steder, hvor vi normalt ser dem. Der er ikke nogen overraskelser i, hvor de dukker op, understreger Jesper Madsen.

Han gør det også klart, at den lille bestand af kortnæbbede gæs, som for 10-15 år siden begyndte at yngle i Nordrusland, udgør 4.000-5.000 fugle. Disse fugle kan man se i Sverige, når de trækker fra deres ynglepladser, og de indgår naturligvis også i de tællinger, som foretages. 

Det er desuden påfaldende, at hverken Jesper Madsen eller Ove Martin Gundersen er blevet kontaktet af de gåsejægere, som mener at have observeret de føromtalte enorme flokke af kortnæbbede gæs. Man skulle jo mene, at det må være i gåsejægernes interesse at få dokumenteret disse observationer, hvis de er reelle. Hvorfor det ikke er sket, kan man blot gisne om.

Spillereglerne skal følges

Som det blev nævnt indledningsvis i denne artikel, forvaltes den kortnæbbede gåsebestand ud fra en adaptiv forvaltningsplan. Det vil sige, at forvaltningen af de kortnæbbede gæs hele tiden forandres med udgangspunkt i den tilgængelige viden om arten.

I korte træk er det forårsbestandsmålet på 60.000 kortnæbbede gæs, som definerer forvaltningen af bestanden på et givent tidspunkt. Er bestanden langt større end det fastsatte bestandsmål, vil det bevirke større kvoter til Norge og Danmark, hvor der er jagttid på arten. Det var det, der skete, da der blev åbnet for januar-jagten efter kortnæbbede gæs her i Danmark. I indeværende sæson lyder den danske kvote på 6.700 kortnæbbede gæs, mens den norske kvote lyder på 2.900 fugle.

På samme måde vil kvoten blive nedjusteret, hvis bestanden når ned i nærheden af bestandsmålet. Det er altså en del af spillereglerne i den adaptive forvaltning af den kortnæbbede gås, at der kan skrues op eller ned for jagttiden med et års mellemrum.

Denne meget tilpasningsdygtige måde at forvalte på skaber mulighed for jagt på arter, som det ellers ikke ville være muligt at opnå jagttid på. Dermed kan man ikke sige, at adaptiv forvaltning fratager jægerne jagtmuligheder. Den adaptive forvaltning skaber faktisk grundlag for jagt, man ellers ikke kunne have opnået.

I denne sammenhæng er det dog væsentligt at forstå, at jægerne vil miste troværdighed i det internationale samarbejde, hvis ikke spillereglerne for den adaptive forvaltning efterleves. Det kan i sidste instans resultere i, at jægerne mister indflydelse på de beslutninger, der træffes på internationalt plan. 

- Da vi introducerede den adaptive forvaltning i 2013, var der konsensus blandt jagtorganisationer, landbrugsorganisationer og naturbeskyttelsesorganisationer om spillereglerne for den adaptive forvaltning. Alle accepterede præmissen om, at når bestandsmålet er nået, bliver man nødt til at skære ned på jagten. Det er en del af spillereglerne, at jægerne indgår i en større forvaltningsplan for arten, pointerer Jesper Madsen.

Han og Ove Martin Gundersen gør desuden opmærksom på vigtigheden i, at jægerne udviser en forståelse for den forvaltningsmæssige tilgang til den kortnæbbede gås. Nu hvor man nærmer sig bestandsmålet, er der behov for en ændring i jægeradfærden. Det handler nemlig ikke længere om at decimere en bestand.

- Desværre har vi observeret, at en ganske lille gruppe af de danske jægere, som kommer herop til Trøndelag, jager gæssene så hårdt, at de forsvinder herfra bagefter. Når gæssene jages hele tiden, får de aldrig fred. Jagten heroppe er blevet mere intens. I udgangspunktet er det ikke forkert at jage intenst, men det bliver forkert, når man driver intens jagt inden for det samme område mange dage i streg, påpeger Ove Martin Gundersen og uddyber: 

- Vi har fået tilbagemeldinger fra andre jægere i regionen, som har reageret på den meget intensive jagt, og holdningen, som spredes på nettet. Vi ønsker naturligvis ikke at forbyde udlændige at jage her i Trøndelag. Jeg mener grundlæggende, at alt skal være tilgængeligt for alle, og målet er, at vi kan opretholde jagten på den kortnæbbede gås. Norske jægere er generelt set vant til kvoter på rådyr, rype, urfugl, elg og andre arter, og de er derfor godt forberedt på en kvotejagt på kortnæbbet gås. For os er det meget vigtigt at opretholde et godt samarbejde med Danmark om forvaltningen, og det er i denne sammenhæng positivt, at danske og norske jægere samarbejder og har en fælles forståelse for jagten.

Jesper Madsen ser ligeledes en risiko ved den meget intense jagt på kortnæbbede gæs, som foregår dag efter dag inden for forholdsvis begrænsede områder i Norge: – Der er ingen tvivl om, at hvis danske jægerhold fortsætter med at udvikle jagten på de kortnæbbede gæs i Norge, kan de ende med at skyde hele den norske kvote op på få uger, forklarer han afslutningsvis.

Meget tyder derfor på, at der er behov for en holdningsbearbejdning inden for visse jægerkredse, som prioriterer jagten på kortnæbbede gæs højt. Det er nu, der skal trækkes i håndbremsen, hvis man vil undgå markante jagttidsændringer for en af de bedst overvågede vildtarter.