Offentliggjort den: 23. august 2023

Jagttiderne er uændrede i sæsonen 2023-24

Der gælder præcis samme jagttider i igangværende jagtsæson, som der gjorde i den forrige.

Der hersker tilsyneladende tvivl om de gældende jagttider for den igangværende sæson i forhold til sidste år. Derfor præciserer vi her, at idet der ikke er kommet en ny bekendtgørelse for jagttider i år, er jagttiderne uændrede i forhold til sidste sæson. De er med andre ord præcis de samme i år, som de var sidste år.

Læs evt. mere om de gældende jagttider på denne side eller dyk ned i jagttidsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.), som du kan finde her.