Offentliggjort den: 10. oktober 2023

Jagttegnskursuslærer: ID-kortets udløbsdato har ingen særskilt betydning

Venter du også på henvendelse fra Miljøstyrelsen om obligatorisk efteruddannelse?

Tekst: Jes Mikkelsen

Danmarks Jægerforbund modtager med jævne mellemrum henvendelse fra jagttegnskursuslærer, som har spørgsmål til deres certificering, og den 5-årige godkendelse som fremgår at bekendtgørelsen om jagttegn, og som er trykt på det personlige ID-kort. Jagttegnskursuslærere bør i jægerforbundets optik have krav på rettidig og fyldestgørende informationer direkte fra den myndighed de samarbejder med om uddannelsen af nye jægere. 

Ifølge gældende lovgivning godkendes man som jagttegnskursuslærer for en periode på 5 år ad gangen. Miljøstyrelsen kan kræve deltagelse i efteruddannelseskurser, og hvis du ikke indkaldes til sådanne kurser, fornyes din 5-årige godkendelse automatisk. Miljøstyrelsen har ikke afholdt obligatoriske efteruddannelseskurser siden 2019. En indkaldelse til obligatorisk efteruddannelse vil med stor sandsynlighed ske via din E-boks.

På deres hjemmesiden skriver Miljøstyrelsen følgende:

Miljøstyrelsen kan stille krav om deltagelse i efteruddannelseskurser for jagttegnskursuslærere. Indkaldes man ikke til efteruddannelseskursus fornys den 5-årige godkendelse automatisk. Rammerne for indholdet af og undervisningen på det obligatoriske jagttegnskursus findes i bekendtgørelse om jagttegn § 16.

Det er derfor vigtigt at bemærke, at datoen på dit plastik ID-kort ikke har nogen særskilt betydning for din certificering som jagttegnskursuslærer.

Danmarks Jægerforbund anbefaler altid jagttegnskursuslærere at kontakte Jagttegnsekspeditionen, hvis der er tvivlsspørgsmål om certificeringen.

Danmarks Jægerforbund arbejder aktivt for, at der afholdes mere obligatorisk efteruddannelse for jagttegnskursuslærere, så de kan forblive opdaterede og kompetente i deres rolle som undervisere inden for jagttegn. Hold øje med opdateringer fra forbundet for de seneste nyheder om efteruddannelse og certificering.