Offentliggjort den: 17. november 2023

Jagtprøven.dk set fra aspirantsiden

Nyt materiale hjælper med kommunikationen til jagttegnsaspiranter

Tekst: Jes Mikkelsen

På baggrund af konstruktiv feedback fra jagttegnskursuslærere er Jagtprøven.dk blevet opdateret med en Powerpoint-præsentation, som viser hvorledes aspiranternes ankomst og møde med Jagtprøven.dk ser ud.

Flere undervisere har ønsket, at kunne vise deres aspiranter hvordan velkomstmail og medlemsformular helt konkret tager sig ud fra aspiranternes synsvinkel, så de nemmere kan hjælpe aspiranterne godt i gang. Med den nye præsentation kan jagttegnskursuslæreren vise de få steps, aspiranterne skal igennem, for at sikre en succesfuld indmeldelse i DJ, og dermed fuld adgang til Jagtprøven.dk

Du finder den nye præsentation på Jagtprøven.dk under: Materialer > undervisningsmaterialer > undervisningsvejledninger > sådan ser Jagtprøven.dk ud for aspiranter

HER det direkte link til siden når du er logget ind

Konstant udvikling

Har du ønsker og ideer til videreudviklingen af Jagtprøven.dk, kan du altid sende dem til DJ’s digitale undervisningskonsulent Mads Dragsbæk på mpd@jaegerne.dk, og derudover kan du deltage ved jægerforbundets årlige ERFA-møder for jagttegnskursuslærer, hvor der altid er mulighed for dialog om jagttegnsundervisning.

Læs også: ERFA-møder velbesøgt af jagttegnskursuslærere

 

Brug supporten

Oplever dine aspiranter udfordringer med oprettelse af medlemskabet, skal du endelig opfordre dem til at benytte hjælpen på support@jagtproeven.dk Her sidder kyndig it-hjælp klar til at fikse problemerne. Supporten findes også på alle siderne på Jagtprøven.dk. I nederste højre hjørne finder du knappen med direkte kontakt til hjælpen.