Status på det internationale samarbejde om gåseforvaltning
Medlemmer af den europæiske gåseforvaltningsplatform satte i juni 2023 hinanden stævne i Bonn. Dermed var det ottende gang, at regeringsrepræsentanter og andre interessenter mødtes for at opnå enighed om det kommende års forvaltning af de europæiske gåsebestande.
Beslutningen om at oprette en europæisk gåseforvaltningsplatform under Vandfugleaftalen (AEWA) blev taget i 2015, mens forvaltningsplanerne for grågås og bramgås endnu var på tegnebrættet. Sammen med tajgasædgås og kortnæbbet gås forvaltes de to arter nu i international enighed, og de overordnede beslutninger tages på den internationale arbejdsgruppes årlige møder.
De primære formål med møderne i den internationale arbejdsgruppe er at blive enige om de bedste strategier for forvaltning af gåsearterne, herunder fastsættelse af jagtkvoter for kortnæbbet gås, tajgasædgås og grågås. Derudover skal gruppen følge op på den generelle implementering af forvaltningsplanerne og øvrige aftaler, som indgås i arbejdsgruppen.
Anbefalinger for den kommende sæson
For den kommende jagtsæson blev følgende besluttet vedrørende de tre jagtbare arter:
For tajgasædgås anbefales det, at der ikke nedlægges flere end 1.000 individer årligt af den centrale bestand, som trækker gennem Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Kvoten, der fordeles med 580 til Finland, 300 til Sverige og 120 til Danmark, er gældende for de kommende to sæsoner (2023/2024 og 2024/2025).
Til sammenligning blev der nedlagt 215 sædgæs i Danmark i den seneste sæson, hvoraf en del formodes at være tundrasædgæs. Vi mangler dog fortsat viden om fordelingen af de to arter i det danske udbytte, så det er vigtigt, at hoveder fra nedlagte sædgæs indsendes med vingerne til Vingeundersøgelsen på Aarhus Universitet. For kortnæbbet gås anbefales det, at der højst nedlægges 9.600 individer i jagtsæsonen 2023/2024 (heraf 2.900 i Norge og 6.700 i Danmark), hvilket svarer nogenlunde til gennemsnittet for de to seneste sæsoner. Årets data er dog præget af usikkerhed, og modelberegningerne resulterede faktisk i, at kvoten til Danmark kun burde være på omkring 5.100 fugle. For at undgå ubehagelige overraskelser om et år opfordrer samtlige medlemslande de danske jægere til at holde lidt ekstra igen under jagten på kortnæbbet gås i sæsonen 2023/2024.
Danmarks Jægerforbund bakker op om denne indstilling og vil ligeledes bakke op om en forkortet jagtsæson, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt (hvis dataanalysen viser, at bestanden er faldet).
For grågås har det af flere årsager ikke været muligt at fastsætte en optimal forvaltningsstrategi. For det første mangler flere medlemslande stadig at indsende data for deres nationale bestandsstørrelse, og derudover er de indberettede data vedrørende regulering og jagt formodentlig misvisende, idet der tilsyneladende er indberettet for mange nedlagte gæs. Arbejdsgruppen blev dog enig om, at der på baggrund af de tilgængelige data ikke er grund til at reducere udtaget.
For bramgåsen har der været stort fokus på de aktuelle udbrud af fugleinfluenza. Især den grønlandske bestand har været hårdt ramt, og regulering af bramgås har de seneste to år været suspenderet i Skotland, hvor store dele af denne bestand overvintrer. For den russiske/baltiske bestand har det været nødvendigt at koordinere reguleringsindsatsen på de fugle, som opholder sig i Holland og Tyskland året rundt, da denne forvaltningsenhed i nogle år har været i tilbagegang. Den del af bestanden, som de danske fugle indgår i, er dog stadig i fremgang eller er stabiliseret på et så højt niveau, at der endnu ikke er anledning til at koordinere eller reducere reguleringsindsatsen.
Opdatering af forvaltningsplaner
Den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås, som var den første adaptive forvaltningsplan for en europæisk trækfuglebestand, blev vedtaget i 2012. Forvaltningsplanen for tajgasædgås blev vedtaget tre år senere, og det er nu besluttet, at reviderede og opdaterede udgaver af begge planer skal være klar til vedtagelse på AEWA’s partsmøde i 2025.
Det betyder, at de to artsspecifikke task forces for tajgasædgås og kortnæbbet gås for alvor skal i arbejdstøjet de kommende år. I det adaptive forvaltningskoncepts ånd skal både mål, metoder og bestandenes status revurderes – og det er ikke nogen let opgave. Bestanden af kortnæbbet gås, som tidligere kun ynglede på Svalbard, har inden for de sidste år etableret en bestand på den russiske ø Novaya Zemlya.
Omvendt blandes de tre bestande af tajgasædgås, som planen omhandler, ofte i vinterhalvåret, og muligvis er de ikke så skarpt opdelt, som man tidligere har formodet. Denne nye viden, som blandt andet er indsamlet ved brug af gps-halsbånd, skal naturligvis indgå i opdateringen af planerne.
