Offentliggjort den: 17. august 2023

Hvorfor er haglskydning så svært?

I skydeskolen 1 til 7, som vi bragte i Jæger i 2020, beskæftigede vi os med grundelementerne i det effektive haglskud på jagt. Nu er der nye afsnit i serien.

Tekst: Lars Thune Andersen

Grundlæggende er det at skyde med en haglbøsse ikke mere kompliceret end så mange andre færdigheder, som vi lærer gennem livet. Men det er haglgeværet, der ofte volder de største problemer, og som er det vanskeligste og mest tidskrævende af jægernes tre våbentyper – bue, riffel og haglgevær – at lære at mestre, og det sætter jeg fokus på i denne artikel.

Langt de fleste haglskytter er ikke bevidste om, hvad de gør med deres haglbøsse, når de skyder. De er derfor heller ikke i stand til at forklare og hjælpe andre med, hvad de skal gøre, fordi de ikke ved, hvad de selv gør. Det gælder også for mange skydeinstruktører og erfarne haglskytter, at de selv kan skyde, men har svært ved at forklare andre, hvad de gør, når skuddet lykkes. Problemet med haglskydning er, at der er rigtig mange blindgyder, man kan havne i på sin vej mod en effektiv skydestil. Haglskydning og cykling har det til fælles, at det er noget, vi kan uden at kunne forklare præcis, hvad det er, vi gør – vi gør det bare.

Ovenstående er et uddrag af ottende afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie, "Skydeskolen." Afsnittet blev bragt i juni/juli-udgaven af Jæger. På denne side kan du læse hele artiklen - samt alle tidligere afsnit i serien.