Husk vilkårene!
I et års tids har Naturstyrelsens vildtkonsulenter kørt ud på stikprøvekontrol af reguleringstilladelser. Status er, at 60 procent af tilladelserne er blevet trukket tilbage, mens 22 procent efter råd og anvisninger af konsulenterne er blevet opretholdt. 18 procent har overholdt vilkårene til punkt og prikke.
I alle landsdele har Naturstyrelsen skærpet tilsynet med, hvorvidt vilkårene i de reguleringstilladelser, der er ansøgt om, bliver overholdt (se nærmere i Jæger nr. 2 i år, side 34). Status er ikke voldsomt opmuntrende; mere end halvdelen af tilladelserne er overtrådt i en grad, så de er blevet trukket tilbage.
Billedet er cirka det samme spredt ud over landet. Konsulenterne har udført i alt 91 kontrolbesøg, heraf 34 på Sjælland og Lolland-Falster, 25 på Fyn og 32 i Jylland. På Sjælland er 18 tilladelser tilbagekaldt, på Fyn 16, og i Jylland 21. I langt de fleste tilfælde har problemet været, at der enten har været meget få og dårlige afværgeforanstaltninger eller slet ingen, fortæller vildtkonsulent Rasmus Ahlmann Nielsen, Naturstyrelsen Vadehavet, som er en af de tre konsulenter, der er blevet ansat hovedsageligt med det formål at administrere reguleringstilladelser.
På tro og love
Når man ansøger om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt, så logger man ind med sit MitID, og man sætter dermed sin digitale underskrift på ansøgningen, fastslår Thomas Iversen Klindt, også vildtkonsulent ved NST Vadehavet. Inden ansøgningen sendes, skal man desuden bekræfte på tro og love, at de indtastede oplysninger er korrekte og sandfærdige, og at de forudsætninger, man søger på baggrund af, er til stede – f.eks. at der er opsat synlige vildtafværgemidler på de marker, hvor der er konstateret omfattende skader på en afgrøde. I ansøgningen er det nu blevet obligatorisk at angive mere præcist, hvilke arealer man søger på, frem for blot angivelse af adresse og ejendomsnummer, som blev brugt tidligere.
Minus afværgeforanstaltninger
For at opnå en reguleringstilladelse i relation til afgrøder skal der for det første være ”omfattende skader på afgrøder”, som det hedder i bekendtgørelsen, og man skal have forsøgt sig med effektive afværgeforanstaltninger uden ønsket resultat.
I mange tilfælde oplever konsulenterne at komme ud på kontrol, hvor det viser sig, at der slet ikke er opsat afværgeforanstaltninger, oplyser Rasmus Ahlmann:
- Jeg kørte ud til en lodsejer, der havde fået reguleringstilladelse til bramgæs på en mark. Der var ingen afværgeforanstaltninger. Da jeg ringede til ham og forholdt ham den kendsgerning, svarede han: ”Jamen, afværgeforanstaltningerne pillede vi ned, da vi fik reguleringstilladelsen – så vi kunne få skudt nogle gæs!”.
Det er lodsejeren eller brugeren/forpagteren af et givet areal, der kan søge om tilladelse. Bruger er i denne forstand IKKE jagtlejer. Men konsulenterne oplever ret ofte, at jagtlejere opfordrer lodsejerne til at søge om tilladelse.
- Her er det vigtigt at fastslå, at sådan en lodsejer hæfter for, at vilkårene i en tilladelse er overholdt, med sin digitale underskrift, siger Rasmus Ahlmann med eftertryk.
De døde og de levende
Som det er sagt og skrevet før: Regulering er IKKE en adgang til at gå på jagt. Det er den sidste udvej, når alt andet har vist sig utilfredsstillende, siger de to vildtkonsulenter samstemmende.
- Og målet er ikke at få skudt så mange individer som muligt, men at gøre dem usikre på lokaliteten. Ved at skyde én eller nogle få, hvor der så vidt muligt er maksimal overraskelse under selve skudsituationen, skræmmer man de overlevende grundigt. Som f.eks. ved at man har pyrschet sig ind på en flok gæs og helt uset afgiver skud med riffel og dræber en af dem lige foran næbbet på resten af flokken. Det giver maksimal chokeffekt, og man skal bare springe op bagefter og gerne råbe ad de lettende fugle for virkelig at understrege, at dette er et uhyggeligt skidt sted at slå sig ned. Kort sagt skal nogle dø, for at de levende kan lære lektien. Og det gælder for alle de andre arter også.
Lært af deres erfaringer
Også nogle landmænd har lært af deres erfaringer. Kronvildt er vilde med afgrøder med helsæd og kartofler, og det har fået en del landmænd i Sønderjylland til at omlægge til andre og mindre attraktive afgrøder, i al fald op til skov.
- Man kan vel sige, at disse landmænd har tilpasset sig det vilkår, at de lever side om side med vilde dyr, som Rasmus Ahlmann formulerer det.
Men der er også landmænd, som stædigt fastholder deres ret til at dyrke, hvad de vil, og som år efter år oplever skader:
- Jeg havde givet en tilladelse til regulering af kronkalve til en landmand, der dyrker kartofler lige op ad et større skovområde. Da jeg kom derud, var der ganske rigtigt grimme skader, men kun på cirka 500 kvadratmeter ud af en mark på 60 hektar. Og der var ingen afværgeforanstaltninger. Mens jeg var der, gik der en lille gruppe hinder og kalve i den anden ende af marken.
Minus yderligere straf indtil videre
Selvom vildtkonsulenter som nævnt har oplevet markante brud på vilkårene i reguleringstilladelserne, så er der indtil nu ikke sket yderligere overfor de pågældende.
- Vi har fået det job tildelt af Miljøstyrelsen at varetage reguleringstilladelserne, som vi på landsplan tildeler cirka 20.000 af hvert år, siger Rasmus Ahlmann. Men det er Miljøstyrelsen, som skal beslutte, om der skal ske andet og mere, end at vi blot kalder tilladelserne tilbage.
