Højpatogen fugleinfluenza i danske ræve
Der er påvist højpatogen fugleinfluenza H5N1 i prøver fra fire vildtlevende danske ræve. Rævene er formodentlig døde som følge af infektion med højpatogen fugleinfluenza. Rævene er obduceret af Patologivagten på Københavns Universitet og influenza er påvist ved analyse udført på SSI.
Tre rævehvalpe, der er testet positive for højpatogen fugleinfluenza, er fundet døde uden for en rævegrav ved Odder. Ræveungerne er set levende, og en af dem er fotograferet den 25. april 2022. Hvalpene blev efterfølgende fundet døde tre dage senere, den 28. april 2022, sammen med skroget af en andefugl, som formodentlig var en sortand.
De tre rævehvalpe vurderes ud fra pels og vægt at være omkring fire-fem uger gamle. Det vil sige, at det er hvalpe der lige er begyndt at komme ud af graven. Der kunne ikke tages prøver fra fuglen, idet organer og luftrør var bortædt. Obduktionsfundene var ens hos alle hvalpe. Kadaverne fandtes af normalt huld og lungerne fandtes med mørke områder med fortætning og blodophobning. Hvalpene havde også tegn på fedtlever, idet leverne var forstørrede, lyse af farve og med nedsat tekstur. Mavesæk og tarm fandtes med sparsomt indhold.
Den sidste ræv - en voksen hanræv - er fundet død den 17. januar 2022. Denne ræv lå lige uden for en rævegrav på Djursland. Ræven var meget afmagret. Ligesom hos hvalpene, havde hanræven tegn på lungebetændelse og væske i brysthulen. Mavesækken var uden indhold. Tarmkanalen fandtes med meget sparsomt indhold af upåfaldende udseende og konsistens.
Overvågning af influenza hos vildtlevende pattedyr
Der er i forbindelse med influenza-overvågningen undersøgt i alt 19 ræve, der er døde i perioden januar-november 2022. Af disse ræve, er otte fundet syge og aflivet eller døde (faldvildt), mens de resterede 11 er nedlagt i forbindelse med jagt eller regulering. Herudover er undersøgt et mindre antal af andre rovdyr (to ildere, en mårhund, en grævling og en odder) med negativt resultat. Overvågningen af influenza i pattedyr er igangsat sidst på efteråret 2022, derfor er der gået et stykke tid fra rævene er fundet, til de er blevet undersøgt og testet positive.
- Læs også: Detektiver i døde dyrs indre
Hvorfor overvågning af fugleinfluenza i pattedyr
Siden efteråret 2020 har der været udbredte udbrud med højpatogen fugleinfluenza i vilde fugle, fjerkræ og andre fugle i fangenskab i Europa, herunder også i Danmark. Fra flere lande er der samtidigt rapporteret om fund af de samme højpatogene fugleinfluenzavirus i en række vildtlevende pattedyr. Indtil videre har de fleste fund været i ræve, der udviste neurologiske symptomer, der førte til at de døde, eller de blev fundet døde.
Andre arter, som er fundet positive, omfatter blandt andet mink, vaskebjørn, mårhund, odder og sæler. I et infektionsforsøg fra Holland, 2008, er det vist, at ræve kan smittes med højpatogen fugleinfluenza, hvis de æder smittede fuglekadavere. Infektionen kan ligesom hundegalskab og hundesyge angribe hjernen hos dyret, og kan forårsage ændret adfærd og dødsfald. Når pattedyr er inficerede med influenzavirus fra fugle, kan der ske en tilpasning af virus til pattedyr, som kan have betydning for videre smitte. Virus fra de danske ræve vil i den kommende tid blive undersøgt nærmere og sammenlignet med andre virus, blandt andet fra danske vilde fugle.
Hvad gør man hvis man finder en død ræv
Ud over at døde ræve kan være smittet med influenza, kan de også være smittet med og overføre andre smitstoffer som rævens dværgbændelorm og salmonella bakterier. Finder man en død ræv er det vigtigt først og fremmest at tænke på sikkerheden og udvise omtanke og god hygiejne. Kan håndteringen ikke foregå sikkert og hygiejnisk, for eksempel ved anvendelse af engangsmaske og engangshandsker ved overflytning af ræven til en kraftig plastiksæk eller lignende, så er det bedre at lade ræven ligge.
- Læs også: Håndtering af rævens dværgbændelorm
Døde ræve kan undersøges gratis for dødsårsagen i forbindelse med faldvildtundersøgelserne, som er en ordning, hvor man kan indsende eller aflevere dødfundne vilde dyr til obduktion. Faldvildtundersøgelserne varetages af Københavns Universitet og Aalborg Universitet og er finansieret af Miljøstyrelsen. Der er indleveringssteder for faldvildt flere steder i landet. Læs om indleveringsteder og opdaterede retningslinjer for indsendelse af dødfundet vildt til faldvildtundersøgelse på vildtsundhed.dk.
Influenzaundersøgelserne finansieres af Fødevarestyrelsen.
Smittebeskyttelse er vigtig
Fugleinfluenzavirus kan slæbes med hjem til ens eget fjerkræ, både på fodtøj, udstyr og med fuglevildt. Hvad enten man har hobbyhøns eller er professionel fjerkræavler, skal man huske at overholde basale smittebeskyttende foranstaltninger som skift og desinfektion af fodtøj, inden man går ind i sin hønsegård.
Fugleinfluenza kan smitte til mennesker. Der er dog kun rapporteret om meget få tilfælde af smitte til mennesker i udlandet med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa, og disse tilfælde har været asymptomatiske. Gode råd om smittebeskyttelse for jægere findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside Spørgsmål og svar om fugleinfluenza.
Hvis du finder dødfundne og syge vilde fugle
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Den kan smitte længe efter den er død. Undgå at komme direkte i kontakt med fuglen og dens ekskrementer. Fødevarestyrelsen vil gerne tippes om fund af døde vilde fugle.
Hvis du finder en død fugl, som Fødevarestyrelsen ikke skal have besked om, og du ønsker at fjerne den, så brug engangshandsker eller saml den op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation. Hvis du bor i en kommune, som har sortering af affald i bioaffald og affald til forbrænding, skal den døde fugl i affaldspanden med det affald, som sendes til forbrænding. Vask hænderne grundigt med vand og sæbe. Kun voksne bør håndtere døde eller syge vilde fugle.
