Den internationale trækfugledag: Havet lider – og det påvirker trækfuglene

Som vi omtalte i forbindelse med forårstrækket i maj, har det danske hav og de danske kyster international betydning for en række trækfugle. Det danske hav og de mange lavvandede kystnære områder er, sagt på en anden måde, fundamentet for vores trækjagt.

Men under havoverfladen ulmer skandalen. Store områder af det danske hav er pt. ramt af et historisk voldsomt iltsvind. Den seneste iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet viser, at den nuværende udbredelse af iltsvindet er på niveau med de skrækscener vi så tilbage i 1989 og 2000. Det nuværende iltsvind er kun overgået af det iltsvind, der blev registreret i 2002.
I vigtige fugleområder som f.eks Limfjorden, Lillebælt og det sydfynske øhav er der så kraftigt iltsvind at der simpelthen ikke er mere ilt tilbage i vandet. Det har blandt andet resulteret i voldsomme billeder af gispende fisk, der desperat forsøger at overleve.

Men hvorfor har iltsvindet betydning for trækfuglene?

Millioner af trækfugle bruger de danske lavvandede områder til at raste og fouragere i. De lavvandede områder fungerer som en stor og meget vigtig buffetrestaurant for trækfuglene, der raster, fouragerer og samler kræfter til det videre træk. Fuglene er afhængige af at få tanket godt op, så de kan stå imod vinteren strabadser. Under et iltsvind dør mange bunddyr som børsteorme, muslinger og snegle.

Når iltsvindet er så voldsomt, som det vi ser i øjeblikket, er fiskene også ramt. De fisk, der ikke slipper væk til områder med højere iltindhold, risikerer at dø eller får skader. Det har vi blandt andet oplevet i stor stil i Limfjorden i løbet af september, hvor døde fisk flød på strandene. Iltsvindet kan således ikke undgå at påvirke trækfuglenes fødesøgningsmuligheder markant på de lokaliteter hvor iltsvindet er værst. Arter som edderfugl og havlit har muslinger på menuen, og da muslingerne er forholdsvis immobile vil de dø hvis de udsættes for kraftigt vedvarende iltsvind, som det vi oplever pt.

Den buffet fuglene er så afhængige af, er med andre ord tom på mange lokaliteter, mens den andre steder har en ringere menu sammensætning end den plejer.

• Læs mere om havdykændernes menu: Muslinger på menuen året rundt

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår i grove træk pga. en kombination af for meget kvælstof og fosfor, høje temperaturer og minimal blæst. Ude i vandet giver de store mængder af tilgængeligt kvælstof og fosfor grobund for algerne. Når temperaturerne er høje varmes vandet op, og så vokser algerne. Men algerne dør også, og når det sker, synker de ned på havbunden hvor de nedbrydes af bakterier. Det er en proces der kræver ilt, hvorved ilten tæt ved bunden opbruges. Det medfører, at der opstår det man kalder et springlag. Et springlag er en lagdeling af vandet, der vanskeliggør en opblanding så der kommer frisk ilt ned til bundvandet. Hvis der ikke er nogen blæst, er det yderligere svært at få den opblanding.

At temperaturerne i havene generelt er stigende pga. klimaforandringerne, forstærker iltsvindet yderligere, da varmere vand ikke kan ikke holde så meget ilt som koldere vand.

Yderligere medfører den høje mængde kvælstof og de mange alger i vandet at ålegræsset har det svært. Udbredelsen af ålegræs er faldet markant de senere år, hvilket også påvirker trækfuglene, da arter som bl.a. knortegæs og pibeand søger føde i ålegræsbedene, der blandt andet danner levested for en masse smådyr. Store bede af ålegræs kan modvirke iltsvind da de gennem fotosyntese producerer ilt.

Det er med andre ord ikke nok, at vi i Danmark har en masse hav. Vi skal have forbedret tilstanden af vores fælles havmiljø, så det også fremadrettet kan danne rammen for de fantastiske trækfugle. Følg med i JÆGER i starten af 2024, hvor vi bringer et tema om havets udfordringer.

• Læs mere om udbredelsen af iltsvind i den seneste rapport fra DCE: Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2019