OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. december 2023

Gennemgå dit revir for mårhunde i julen

Tiden mellem jul og nytår udnyttes af mange jægere til at komme en tur på jagt. Mens du er derude, bør du slå vejen forbi rævegravene, og om muligt orientere sig om evt. aktivitet. Findes friske spor, kan det ære med til at afsløre om de anvendes af mårhund. Gravjagt er aktuel i en bestandsregulerende indsats over for mårhund, og der kan være god grund til samarbejde med en gravgående hund – og fører. I hvert fald hvis du bor i Jylland eller på Fyn.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I denne tid, hvor mårhunden ikke er helt så aktiv på foderpladserne som resten af året, opholder den sig ofte i graven - specielt når vejret byder på regn og kulde. Derfor er budskabet til alle jægere i Jylland, og for den sags skyld også på Fyn, at man skal danne sig et overblik over gravene på sit revir.
Men hvordan ved du, om der er mårhund i graven - og ikke grævling eller ræv? Grævlingen, som jo er fredet og som altid skal have lov til at være i fred, efterlader heldigvis ofte let genkendelige spor eller i form af den karakteristiske fure foran naturgraven.

Da grævlingen - i modsætning til både ræv og mårhund -  bringer ”redemateriale” med ned i graven, vil man desuden ofte kunne finde rester af græs ved indgangen. Ræven graver som en hund og i udgangspunktetses ofte en bunke opgravet jord foran graven. Mårhunde overtager gerne eksisterende grave, så er der ikke frisk opgravet materiale ved graven, er der ingen garanti for, at det også er ræv der benytter den.

Når der er mårhund i graven, ses ofte ingen tegn på aktivitet. Graven kan faktisk se forladt ud, selvom den i allerhøjeste grad er beboet. Ofte vil det give resultat at stikke en arm ind i graven og samle en håndfuld materiale derindefra. Finder du hårstrå med sorte spidser, ved du, at en mårhund har været til stede. Grævlingens hårstrå har hvide spidser.

Er du i tvivl om der kan være tale om mårhund kan et vildtkamera gøre stor gavn. Men anbring det helst diskret, da mårhunden kan være følsom over for forandringer hvor den bor.

 

 

Vær opmærksom på din hunds opførsel

Får du mistanke om at der er mårhund i graven, så få fat på en gravgående hund. Er det første gang, hunden møder en mårhund, kan det være svært at forudse hvad den vil gøre, og det er derfor vigtigt at følge hundens adfærd ved og i graven nøje.

 

Derfor lyder et vigtigt råd fra de erfarne mårhundejægere, at hvis din hund opfører sig anderledes, hvor den f.eks. kortvarigt tager standhals i forbindelse med drivjagt, så er det med at komme ind til hunden, da den måske opgiver en evt. mårhund, der spiller død. En anden vigtig pointe i jagten på mårhund på denne årstid er magen. Nedlægger du én mårhund nu, så er der højest sandsynligt én til i nærheden. Sørg derfor at få gået området grundigt igennem, så magen også kan blive nedlagt. Erfaringer dokumenterer at vores jagthunde i mange tilfælde går lige forbi mårhundene, eller bare ikke reagerer på dem, selvom de færdes i samme rørskær eller mose. Det giver anledning til ekstra træning på mårhundens fært, så men opbygger hundens opmærksomhed og jægerens mulighed for en ”let” gevinst.

Dertil kommer naturligvis de kendte metoder med etablering af baitplads og fældefangst.

Alt i alt lyder rådet fra jægerforbundet: Brug lidt af juleferien til at få gået terrænet igennem – ikke mindst hvis sneen lægger sig, og tilbyder et særligt indblik i dyrenes færden. Knæk og bræk med indsatsen.