Gæs truer flysikkerheden:
Bedre organisering af reguleringsindsatsen er nødvendig
Kan frivillige jægere holde gæssene væk fra Københavns Lufthavn? Hvis ’ja’ kan de komme til at spille en vigtig rolle.
Gæssene stormer frem i Danmark og ikke mindst bestanden af bramgæs har nået et niveau, der giver gnidninger. Et af de steder, hvor de store fugle bogstavelig talt kan kollidere med menneskelige interesser er ved Københavns Lufthavn på Amager, hvor vidstrakte græsarealer på Kalvebod Fælled, Aflandshage og Saltholm – kombineret med vintersæd og græs på Amagers landbrugsarealer – er guf for gæssene. Det øger risikoen for de frygtede birdstrikes, hvor fuglene kan forårsage en katastrofe, hvis de havner i jetmotorerne på lettende eller landende fly.
På den baggrund har DCE – det Nationale Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet – udarbejdet rapporten Rastende Gæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup. Her fokuseres der bl.a. på effektiviteten af den reguleringsjagt, der skal skræmme fuglene væk fra markerne omkring den sydlige del af den travle, internationale lufthavn. I henhold til Lufthavnsbekendtgørelsen er der dispensation til at regulere gæs hele året rundt.
Frivillige reguleringsjægere
Som startskud til diskussion om hvordan lodsejere og jægere kan optrappe reguleringen, blev rapporten præsenteret for på et møde midt i december. Er det muligt at effektivisere indsatsen, kan frivillige jægere nemlig fremover spille en betydeligt større rolle, end tilfældet er i dag.
Jesper Madsen, der er førsteforfatter på rapporten, fortæller, at den nuværende regulering ikke har forhindret en øgning i antallet af gæs på markerne. I samarbejde med jægere og lodsejere har forskerne derfor kortlagt, hvordan jagten og reguleringen bliver drevet i dag, og undersøgt mulighederne for øget regulering:
- Det lykkedes os i en række forsøg i samarbejde med lodsejere og jægere at få intensiveret jagten – specielt i weekenderne. I dagene efter var der færre gæs, men i ugens løb byggede antallet sig op igen, siger Jesper Madsen og forklarer, at forskerne ad flere omgange forsøgte at få jægerne til også at skrue op for indsatsen midt på ugen, uden at der kom noget ud af det. Jægerne manglede tid og har svært ved at prioritere jagt og regulering på hverdage.
- Resultaterne viser os, at man godt kan skræmme gæssene væk, når man intensiverer reguleringen. Men hvis det skal gøres af frivillige reguleringsjægere, er det nødvendigt med en bedre organisering af jagten , siger Jesper Madsen.
Attraktiv gåsejagt på spil
Efter at rapporten er afleveret, er det op til Københavns Lufthavn, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen at definere det videre forløb. Hvis ikke jægerne kan løfte opgaven, kan konsekvensen være, at ansatte fra lufthavn og myndigheder overtager reguleringsarbejdet og bortskræmningen. Det kan betyde offentligt ansatte jægere på privat jord under henvisning til Jagtlovens paragraf 38; samme kontroversielle paragraf, der bruges ved vildsvinebekæmpelse nord for den dansk/tyske grænse i Sønderjylland. En anden mulighed er at tilplante området, så det bliver uattraktivt for gæssene. Den løsning er også problematisk i lokalområdet, idet mange af græsmarkerne hører til Amagers talrige hestefolde og rideskoler. Den mest nærlæggende mulighed er i første omgang, at man intensiverer bortskræmningen med hjælp fra frivillige reguleringsjægere, hvis det er muligt, fortæller Jesper Madsen:
- Men jægere og lodsejere skal se i øjnene, at hvis de ikke spiller med, så risikerer de at miste deres attraktive jagtmuligheder, der takket være dispensation giver mulighed for at skyde bram- og grågæs året rundt. Det er god gåsejagt og de skyder mange fugle, siger Jesper Madsen, og fortsætter:
- Selv om reguleringen viste sig svær at intensivere – navnlig på hverdage – er der sikkert mange jægere i området, som med glæde vil give en hånd med. Det er sådan noget, man kan se nærmere på. Nu har vi spillet bolden videre til myndighederne, der har fået et grundlag, de kan beslutte sig ud fra.
I starten af januar mødes lufthavnen og myndighederne for at finde en plan for det videre forløb. Herefter er en snak med jægerne næste skridt. Vi følger op, når jægerne er blevet hørt, og der er truffet en beslutning.
