Fugleinfluenzaen er kommet for at blive

Den kom fra nord og øst som blind passager med fuglene langs trækruterne fra det fjerne Sibirien i 2020 – den højpatogene fugleinfluenza ved navn H5N1 – og da den sidste forår pludselig dukkede op hos de kolonirugende fugle midt i ynglesæsonen, gjorde den kort proces. Fugleinfluenzaen er kommet for at blive, og ikke kun i vintermånederne som før, men nu hele året.

Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker ved Statens Serum Institut med fokus på virologi, har gennem hele perioden fulgt udviklingen nøje, og hun hæfter sig særligt ved én foruroligende tendens:

- I både 2020 og 2021 fandt vi nye stammer af virus, bragt ind af trækfuglene om efteråret, og som lignede samme virus, som umiddelbart forinden var blevet fundet i Sibirien. I efteråret 2022 er der dog ikke umiddelbart kommet nye stammer ind i Europa. Nu er tendensen så til gengæld, at den, der allerede er her, altså H5N1, i stedet har spredt sig og udviklet nye varianter inden for Europas grænser. Det er så sket i løbet af vinteren 2022-23, forklarer hun.

Hun suppleres af Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Aarhus Universitet med fokus på vildtbiologi. Også han har gennem det seneste halvandet år iagttaget fugleinfluenzaens udvikling med bekymring:

- Det, der har været det nye de sidste par år er, at fugleinfluenzaen pludselig dukkede op hos de kolonirugende fugle i ynglesæsonen. Det har man ikke set før, hvor normen ellers har været, at sygdommen stilnede af sidst på vinteren og i det tidlige forår. Men det, vi så i 2022, var, at der var opstået en variant, som var begyndt at sprede sig hos splitterner og nogle mågearter men også hos suler og kjover. Og denne spredning fortsatte i løbet af ynglesæsonen. Karakteristisk for disse her arter er, at de yngler meget tæt, så når først virus er kommet ind i kolonien, så kan den sprede sig meget hurtigt. I de ramte kolonier af især splitterner og suler var der tilfælde hvor en meget stor del af ynglefuglene døde, plus at ungerne heller ikke havde noget immunforsvar mod virus, og derfor døde også mange af dem.

• Lyt også til DJ's podcast om fugleinfluenza:

Immunitet og nye ofre

Thomas Bregnballe fortæller, at tendensen er fortsat ind i 2023. Men så skete der noget:

- Vi så, at mange terner og suler tilsyneladende havde udviklet en immunitet. Derfor er disse arter ikke blevet så hårdt ramt i år. Derimod har en ny variant af H5N1 virus nu især ramt hættemågerne hårdt.

Han mener at arten kan være blevet inficeret i vinterkvarteret længere sydpå i Europa, og at hættemågerne så har taget den med sig, da de i foråret trak til ynglekolonierne længere mod nord. Herhjemme regner vi med at der blandt de voksne hættemåger er et dødstal på op mod 3.500 individer, og at der i mange af de ramte ynglekolonier stort set ikke er kommet unger på vingerne i år. Det er dog ikke så voldsomt for bestandens overlevelse, idet dødstallet kun svarer til 2-3 procent af bestanden af voksne hættemåger.

Derimod blev splitternerne ramt hårdt i 2022, hvor forskerne regner med at mindst 20 procent af hele bestanden af voksne fugle, er døde.

Charlotte Hjulsager forklarer at genetiske analyser af de virus, der er påvist i hættemåger i Danmark siden maj måned 2023 understøtter ideen om, at en variant af H5N1 virus blev bragt med hættemåger sydfra til Danmark i løbet af foråret. Der er påvist flere forskellige varianter af H5N1 virus i danske fugle, men henover sommeren har hættemåge varianten været den mest udbredte.

Virus kan brede sig til andre arter

De berygtede H5N1 virus er dog ikke kun blevet fundet i hættemågerne. Således har man i år også konstateret dem i arter såsom sølvmåger, fjordterner og en række andre mågearter rundt omkring i Europa. Men virus begrænser sig næppe til dem:

- Det ser ud til, at der mellem arterne er stor forskel med hensyn til, hvor følsomme de er, når de udsættes for smitte. Og følsomheden afhænger også af, hvilken variant af fugleinfluenza der er tale om. Vi har set, at der iblandt nogle arter af gæs, for eksempel bramgæs, kan opstå stor dødelighed, mens andre arter af gæs, som går midt mellem og eventuelt overnatter sammen med inficerede bramgæs, ikke bliver påvirket. Man ved også at tilsyneladende raske ænder godt kan bære rundt på virus, og især blandt pibeænder har man fundet raske individer med virus i kroppen. De raske smittebærere kan give smitte videre til andre individer og andre arter, hvis de f.eks. opsøger et vandhul og her afgiver ekskrementer. Fugleinfluenza kan overleve i vand i adskillige dage, især hvis der er tale om ferskvand og forholdsvis koldt vand, siger Thomas Bregnballe.

Så den variant, der f.eks. har spredt sig blandt hættemågerne, kan i princippet godt sprede sig til andre arter. Hvis to arter dukker op det samme sted, raster og bader i de samme vådområder eller fouragerer i samme område, så kan det godt ske.

Charlotte Kristiane Hjulsager er enig:

- Det ser ikke ud til at der skulle være noget i vejen for at disse her H5N1-varianter, genotyper, sagtens kan smitte mange forskellige arter. F.eks. var seneste udbrud blandt høns, som fandt sted her i starten af juli, samme genotype som den, vi har fundet i hættemågerne. Det er både nyt, at H5N1 nu pludselig findes her hele året, og at den ser ud til at være i stand til at smitte endnu flere forskellige arter end hidtil set, fastslår hun.

Stilhed før stormen?

Det er sensommer, og om lidt er det igen efterår. Trækfuglene vil atter gå på vingerne og flytte sig tusindvis af kilometer på tværs af kontinenter og landegrænser.

- Så lige nu afventer vi om der kommer nye virus ind med efterårets trækfugle fra nord og øst. Samtidig venter vi på at finde ud af, om vi faktisk har virus i miljøet, der har overlevet i tilstrækkelig grad til at opblomstre igen, så snart de mange trækfugle begynder at ankomme. Vi vil holde øje med evt. nye varianter, eller om det, vi finder, er det samme. Vi kigger også i besætninger som f.eks. høns og i pattedyr, siger Charlotte Kristiane Hjulsager og nævner, at der i Danmark er der fundet virus i døde ræve og et par døde sæler.

- Men ikke for nylig. Vi kan se at de virus, der er blevet fundet i pattedyrene, er meget tæt beslægtede med de virus, vi finder samtidig i vilde fugle. Det sker på verdensplan. Der findes smittede pattedyr stort set i alle lande, hvor der er syge fugle. Der er f.eks. været eksempler på massedødsfald blandt søløver ved Sydamerika, blandt sæler ved New Foundland og i spanske og finske farmede mink. Men primært har man set sporadiske tilfælde i vildtlevende rovdyr, især i ræve, og indtil videre er der ikke sikre tegn på smitte mellem disse vildtlevende rovdyr. En ræv kan f.eks. blive smittet af at spise en fugl med virus i kroppen, og den kan blive smittet når den rusker den, og hvor virus spredes med støvet fra fjerdragten.

Pas på jagthunden

Det er klart, at når ræve kan blive smittet, ja, så kan hunde i teorien også. Derfor skal jægerne da også være OBS på deres hunde, som ifølge Charlotte Kristiane Hjulsager næppe tåler H5N1 særlig godt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde, brugt til jagt, ikke må komme i kontakt med tamfjerkræ, og at hunde ikke fodres med råt kød og indmad fra fugle nedlagt i områder hvor der er konstateret smitte i vilde fugle.

Og så skal man selvfølgelig huske at bruge sin sunde fornuft:

- Hvis man som hundeejer er i nærheden af en fugl, der opfører sig unormalt – hvis den f.eks. tilsyneladende uden grund ikke flyver sin vej når man nærmer sig – så skal man holde hunden væk. For det vil specielt være fugle, der er syge og har meget virus i sig, der med størst sandsynlighed kan overføre smitte til en hund, modsat en rask smittebærer. Resultater fra vores undersøgelser af raske smittede ænder tyder på at de har langt mindre virus i kroppen, påpeger Charlotte Kristiane Hjulsager.

Hvis en hund har haft direkte kontakt med ænder, fasaner, måger eller rovfugle, f.eks. en jagthund, og hunden derefter får influenza symptomer, bør man søge dyrlæge med det samme og informere dyrlægen om fuglekontakten.

Anmoder jægerne om assistance

De to seniorforskere er enige om vigtigheden af at bringe jægere og andre ivrige naturbrugere i spil. Der eksisterer allerede koordinerede samarbejder med bl.a. jægere, som har hjulpet med at sikre prøver fra raske fugle, nedlagt på jagt rundt omkring i landet. Men alle kan i princippet være med. Hvis man finder én eller flere døde fugle, kan alle indrapportere deres fund på appen FugleinfluenzaTip og på den måde give potentiel vigtig viden videre. Man skal undgå at røre ved de døde vilde fugle. Fødevarestyrelsen vil udvælge indrapporterede døde vilde fugle til test og sørge for at de bliver indsamlet og indleveret til undersøgelse. Det er Københavns Universitet og Statens Serum Institut der i samarbejde undersøger fugle og andre dyr for fugleinfluenza. Her er man mest interesseret i fugle fra de berørte målgrupper – dvs. rovfugle, svømmeænder, gæs, svaner, kragefugle og måger.

• Mere information kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside 

Ifølge Charlotte Kristiane Hjulsager og Thomas Bregnballe behøver vi mennesker ikke på nuværende tidspunkt at være bange for at blive syge. Men det er vigtigt at undgå at blive smittet, og derfor skal man ikke røre ved syge og døde vilde fugle og pattedyr som f.eks. ræve. I Europa har man kendskab til ca. 10 tilfælde af smittede mennesker, men ingen af dem har haft symptomer, eller også har de været meget milde. I sjældne tilfælde kan smitte med fugleinfluenza dog være alvorlig for mennesker, hvilket er set udenfor Europas grænser. Den samlede vurdering fra de europæiske sundhedsmyndigheder er, at med de virus der for tiden cirkulerer i de europæiske fuglebestande, er smitterisikoen i Europa lav for den almene befolkning, men lav til moderat for folk, der har erhvervsmæssig eller anden kontakt til smittede fugle.

Fødevarestyrelsen maner til forsigtighed og anbefaler, at man før, under og efter jagt altid følger Fødevarestyrelsens retningslinjer. Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen risiko forbundet ved at spise korrekt tilberedt fjerkræ, idet bakterier og virus dræbes ved 70 °C.