OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. juli 2023

Flere harer er hoppet fra landet ind til byen

I et sommerlandskab med meterhøje mure af afgrøder som korn, majs og raps mangler agerlandets hurtigløber, haren, føde mange steder i Danmarks dyrkede land. Det har fået flere landharer til at blive byboere, viser ny undersøgelse. Også døde harer er i fokus. De skal være en del af en fødeundersøgelse, og skal tjekkes for sprøjtegifte.

Tekst: Jan Skriver
Foto: Sussie Pagh og Jan Skriver

Bestande af storbyharer hopper afsted på havneområder, i industrikvarterer og kirkegårde. Ja, selv nær centrum af storbyerne lever harer side om side med tæt biltrafik og mennesker på cykel eller gåben.

Det viser en kortlægning af harens udbredelse i beboede områder, der har haft Aarhus og Aalborg Kommuner som fokus i forskningen, hvor borgerne blev opfordret til at indrapportere deres observationer af harer. Det gav pote.

- Jeg modtog over 1.500 mails fra borgere i Aalborg og Aarhus, der havde set harer i løbet af de tre måneder, min undersøgelse varede. Interessen var overvældende, og det giver et nyt og mere præcist billede af harens forekomster i storbyer, siger Hanne Lyngholm Larsen, der er biolog på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Harer på byernes stepper

Nær kulturinstitutionen Nordkraft i Aalborg, der ligger tæt på byens havneterræn og bare en kilometers penge fra centrum, rapporterede en borger, at han havde set otte harer på en gang. Også i Marselisborg-området i Aarhus lød der meldinger om adskillige harer set på samme tid.

- Byens harer er glade for åbne områder med lav og varieret vegetation. Der skal helst være græsplæner ind imellem, så boligblokke med grønne kiler, parker og kirkegårde er blandt deres foretrukne levesteder. Man kan sige, at harerne lever på byernes stepper, altså i de områder hvor de kan finde deres føde af urter og de planter, som mange mennesker kalder ’ukrudt’. Byharerne er også glade for byggepladser, for når jordens pulje af frø bliver blotlagt, kan det vælte frem med vejbred og mælkebøtter. Da er haren klar til at udnytte denne midlertidige fødekilde i byen, siger Hanne Lyngholm Larsen.

Mere føde i byer end på landet

I mange årtier har haren været på nedtur i det dyrkede land, der er præget af ensartethed med få afgrøder på meget store markflader kun skåret igennem af sprøjtespor. I takt med harens tilbagegang i landbrugslandet er der opstået lokale bestande af harer i mange sommerhusområder og landsbyer. Derfra er harerne vandret ind i storbyernes grønne områder.

- Der er næppe tvivl om, at der er mere føde til harer i byernes industrikvarterer, havneterræner, parker, kirkegårde, kolonihaver og den slags grønne områder, end der er i landskaber præget af industrilandbrug. Selv i parcelhuskvarterer er haren flyttet ind, siger Hanne Lyngholm Larsen.

Græs, kløver, mælkebøtte, vejbred, tusindfryd, fuglegræs og alskens urter hører til livretterne. Men også bær fra hybenbusken er på harens menukort. Generelt skal haren have mulighed for at finde skjul i form af lave buske i de byområder, hvor de bosætter sig. Da haren fra naturens hånd er god til at camouflere sig fladt på jorden, er det ikke meget vegetation, der skal til, før den kan klare sig i et givet område, påpeger biologen.

Borgere bidrager til ny viden

Hendes forskning har været et Citizen Science-projekt, borgervidenskab om man vil. Det er bygget på de oplysninger, som borgere, der oplever harer i bymiljøer, har givet hende.

- Mit oplæg gik på, at borgerne skulle maile mig oplysninger, når de så harer indenfor 100 meter af bebyggelser, siger Hanne Lyngholm Larsen.

Biologen påpeger, at let adgang til føde formentlig er den primære årsag til harens indflytning i byområder.

- Der er næppe tvivl om, at der er et større udbud af de urter og planter, som haren lever af, på byernes græsarealer i parker og i industrikvarterer. Variationen i fødeudbuddet er ofte større i byområder, end det er tilfældet de fleste steder i det intensivt dyrkede landskab, siger Hanne Lyngholm Larsen.

Fra i reglen at være sky i det åbne land har haren vænnet sig til et tæt naboskab med mennesket i byer.

- Harer er i stand til at tilpasse sig og blive ganske tillidsfulde, hvilket også er nødvendigt, hvis man vil bo i byen. Og byens harer vænner sig tilsyneladende til at færdes sikkert i den langsommere bytrafik, siger biologen.

Saml op og send ind

Ikke kun aalborgenserne og aarhusianerne har vist stor interesse for harens ve og vel, også danske jægere bidrager til ny forskning i den folkekære hurtigløber.

Døde harer skal nemlig være en del af en fødeundersøgelse, og desuden skal de tjekkes for indhold af pesticider i kroppen. Jægerne er derfor blevet opfordret til at samle trafikdræbte harer op og sende dem ind til sundhedstjek. Indtil nu har jægerne sendt 240 døde harer ind, men der skal bruges 400 stykker, før forskningen tør drage konklusioner af analyserne.

- Vi er meget glade for de mange harer, som jægerne allerede har sendt ind, men vi mangler 160 trafikdræbte dyr, før vi kan sige noget mere sikkert om dyrenes sundhedstilstand, siger Sussie Pagh, der er seniorforsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Baggrunden for undersøgelsen er, at harer i det dyrkede landskab ofte søger føde i sprøjtezoner og på marker, hvor de muligvis udsættes for pesticider.

En hurtigløbers nedtur

- I projektet vil vi undersøge 400 harers generelle sundhedstilstand, reproduktion og føde, og 100 af dyrene vil blive tjekket for pesticidbelastning. Det er vigtigt, at vi får trafikdræbte harer ind fra alle tider af året, siger seniorforskeren.

De fleste, der færdes i det danske agerland, oplever færre harer sammenlignet med for årtier siden. Og vildtudbyttestatistikken underbygger tendensen med færre harer i landbrugslandet.
I årene under 2. Verdenskrig blev der i Danmark årligt nedlagt op imod en halv million harer. I 1950’erne nedlagde danske jægere omkring 400.000 harer, men så begyndte det gradvist at gå tilbage.

De senere år har det årlige jagtudbytte ligget omkring 40.000 harer, før det dykkede til under 30.000 i løbet af en jagtsæson.

Agerlandet har ændret sig

- Statistikken over vildtudbyttet er det bedste redskab, vi har til at bedømme antallet af harer i Danmark. Men den fortæller ikke alt. Jægernes traditioner i forhold til harejagt vil i høj grad påvirke statistikken, påpeger seniorforskeren.

- Vi håber at vores undersøgelse af trafikdræbte harer kan give et svar på, hvad harerne i byerne og på landet lever af, og om sprøjtegifte påvirker harernes generelle sundhedstilstand og evne til at yngle. Hvis det er tilfældet, i hvor stort et omfang skader giftene så? En stor del af årsagerne til harens tilbagegang i Danmark skal formentlig søges i ændringer i landbrugets dyrkningsformer fra små marker med stor variation i afgrøder til større markflader med få afgrøder og udbredt brug af pesticider, siger Sussie Pagh.