Evaluering af biotopplaner igangsat i 2023

Siden 2010 har det været lovpligtigt at anmelde en biotopplan hvis man ønsker at udsætte mere end en fasan eller agerhøne pr. ha eller mere end 100 pr. ejendom. Biotopplanernes virkning på naturindholdet blev senest vurderet i 2013, hvor det konkluderedes, at:

”Det kan fastslås, at biotopplantiltagene alle er med til at skabe og forøge variationen i det nuværende ensartede landbrugsland til gavn for naturindholdet, og at de ikke kan stå alene, men skal etableres i samspil med de eksisterende naturområder og småbiotoper på ejendommene, hvis de skal fungere optimalt.”

I 2018 blev det præciseret at biotopplanernes formål er at skabe levesteder til den vilde flora og fauna, og derudover blev det muligt at anmelde en række nye tiltag, som f.eks. eksisterende søer i dyrkningsfladen. Den nye evaluering af biotopplanernes effekt på naturindholdet skal forsøge at svare på spørgsmål, såsom:

• Kan biotopplanstiltag gavne forekomsten af sjældne og sårbare arter af planter og hvirvelløse dyr så som bestøvere?
• Kan biotopplanstiltag gavne biomassen af hvirvelløse dyr og dermed fødegrundlaget for bl.a. insektædende fugle?
• Er forekomsten og diversiteten af fugle større i områder med biotopplanstiltag end i områder uden tiltag?

Der anmeldes årligt i omegnen af 300 biotopplaner, og af disse er 20 udtrukket som stikprøver, hvor DCE vil foretage undersøgelserne. Ejendommene er udtrukket på baggrund af en række kriterier, såsom bl.a. i en årrække at have anmeldt biotopplan, at der på ejendommen er mindst 100 ha dyrket areal, og at der minimum er anlagt otte tiltag, der består af minimum tre af de hyppigst anmeldte tiltag: Tætslået vegetationsstribe, vegetationsstribe og barjordsstribe.

Undersøgelser af fugle, padder og insekter

På de udvalgte ejendomme tælles fugle ved hjælp af punkttællingsmetoden og data analyseres, således at det vil være muligt at forholde sig til både artsdiversitet og abundans af de enkelte arter. For at kunne forholde sig til om biotopplanstiltagene har en positiv indflydelse på forekomst og hyppighed, gennemføres lignende tællinger på kontrolarealer uden anlagte biotoplanstiltag.

Fugleundersøgelserne blev gennemført i maj og juni, men da data ikke er færdigbehandlet endnu, er det for tidligt at dele egentlige konklusioner.

Kevin Kuhlmann Clausen, DCE, som har medvirket til biotopplansundersøgelsen, kan dog fortælle, at i hvert fald de habitatændrende (og mere permanente) tiltag såsom søer, læhegn og skov/krat ser ud til at påvirke diversiteten positivt. Bl.a. arter som tornsanger, gulspurv, bogfinke og fasan er registreret oftere i disse tiltag, som er kendetegnet ved at tilbyde variation i dyrkningsfladen.

Udover fuglene er der også fokus på padder. På de ejendomme, hvor tiltagene omfatter etablering af søer eller eksisterende søer, vil det blive undersøgt om disse vurderes at kunne fungere som levested for de arter af padder, som naturligt må forventes at være til stede i området.

Den sidste gruppe af dyr, som undersøges, er insekterne, hvis forekomst vil blive undersøgt i vegetationsstriber, tætslåede vegetationsstriber og i barjordsstriber. I lighed med kortlægningen af fuglene, er der også udlagt kontrolområder uden anlagte tiltag for at afgøre effekten. Da insekter ofte er tæt knyttet til planter eller en særlig vegetation, er plantearterne også kortlagt i de udvalgte biotopplanstiltag og på kontrolarealerne.

Data er endnu ikke færdiganalyseret, og undersøgelsens resultater kan derfor endnu ikke offentliggøres. Læs mere om biotopplaner her.