Er pløjefri dyrkning nøglen til flere levesteder i landbrugslandet?

Det er sensommer, og de fleste har høsten i hus. Jægerforbundets journalist er på vej til Sanderumgaard på Fyn for at blive klogere på reduceret jordbearbejdning, og hvordan det kan bidrage til bedre levevilkår i landbrugslandet. Markerne langs motorvejene er barberede, og alt udbyttet er hentet hjem – som det er gået til i århundreder.

Marker i forskellige nuancer af gul suser forbi, sjældent afbrudt af en markvej eller et markskel. I takt med industrilandbruget bliver markerne nemlig fortsat større, og mange af de insekter og det vildt, som tidligere residerede i agerlandet, bliver smidt på porten til fordel for effektive kæmpemarker i landbruget. Og det er et problem.

Fra EU formuleres det ganske klart i biodiversitetsstrategien: ”Visse landbrugsmetoder er en af hovedårsagerne til den faldende biodiversitet ... Agerlandsfugle og insekter, navnlig bestøvere, er nøgleindikatorer for landbrugsøkosystemernes sundhedstilstand og af afgørende betydning for landbrugsproduktionen og fødevaresikkerheden. Det alarmerende fald i deres antal skal vendes.”

Henrik Terp er driftschef på Sanderumgaard, og så er han formand for foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK). Han mener godt, man kan have store udbytter på sine jorde og på samme tid skabe rum for biodiversitet.

Det bliver vi selvfølgelig nødt til at høre mere om.

”Når man bliver pløjefri, så opdager man, at der sker noget med jorden.”

FRDK startede for 25 år siden, da en gruppe landmænd tog på studietur til Schweiz. I første omgang var det besparelsen ved ikke at sænke ploven i jorden, der var incitamentet for dyrkningsmetoden – det var det også for Henrik, der startede med at dyrke pløjefrit i 2001.

- Vi startede med at gøre det for en økonomisk besparelse, men i løbet af fem-seks år fik jeg en ahaoplevelse og kunne observere, at der skete noget med jorden. Pludselig kom der jo liv i jorden, og fra at min jord her på stedet var fuldstændig død, og der var sandstorm om vinteren, gik vi til, at jorden blev liggende – selv når naboens blæste væk – fordi vi fik en masse liv og organisk materiale i jorden. Det kommer også markvildtet til gode, både i forhold til føde, men særligt i forhold til at have rede og skjul for rovfugle med mere, fortæller han.

Som repræsentant for jægerne lyder det jo godt med føde og skjulesteder for markvildtet. Det er jo det vi (og EU) efterspørger. Men det ville nok alligevel være naivt at tro Henrik og hans kolleger benytter sig af pløjefri dyrkning og conservation agriculture alene for markvildtets skyld.

Og rigtig nok fortsætter Henrik Terp opremsningen af fordele ved disse dyrkningsmetoder. En af dem er, at jorden bliver mere modstandsdygtig overfor tørke, hvilket bliver mere og mere aktuelt med klimaforandringerne. Henrik estimerer, at hans pløjefri marker kan undvære mellem 35 og 40 mm regn i sommerperioden sammenlignet med konventionelt dyrkede marker. Derudover sprøjter Henrik mindre, fordi han bibeholder de nytteinsekter, der hjælper ham med at skabe balance. Ikke mindst oplever Henrik et mærkbart større udbytte, hvilket trods alt nok er det væsentligste incitament.

Det leder naturligt op til de følgende spørgsmål: Hvorfor er der så ikke flere, der benytter sig af disse metoder i det danske landbrug?

Traditionel tænkning og stram økonomi

Svaret på ovenstående spørgsmål står ifølge Henrik Terp på to ben. Et er den tankegang, der følger med et flere århundreder gammelt erhverv. Det andet er de økonomiske rammer, som landbruget arbejder under.

- Man siger ofte, at landbruget er klar til forandring, men min påstand er nok alligevel, at vi har tendens til at være ret traditionelle i vores tankegang. Og derfor tror jeg, idéen om at undvære ploven – som jo har en stor symbolværdi og som historisk har været et helt grundlæggende værktøj i landbruget – er blevet forkastet af de fleste. Dertil kommer, at de fleste landmænd jo har nogle kreditorer, der står og kigger dem over nakken – det tror jeg også er en af grundene til, at man har svært ved at tænke nyt. Man ved, hvad man har, men kan ikke nødvendigvis forudse, hvad man vil få ved at omlægge til et regenerativt landbrug, fortæller Henrik Terp.

På samme tid vil Henrik Terp gerne slå fast, at det er en misforståelse, hvis man tror, at landmændene som udgangspunkt er imod biodiversitet og liv i jorden. Han mener, at det er præmisserne, som landbruget arbejder under, der i nogle sammenhænge kan besværliggøre nytænkning og initiativ.

Henriks tese er, at mange landmænd undlader at lave nogle af de tiltag, de ved vil øge biodiversiteten og hjælpe klimaet, fordi de foregriber lovgivning, der vil belønne de samme tiltag få år ud i fremtiden.

- Landbrugspolitikken i et land som Danmark er styret således, at man ikke får noget for det, man allerede har gjort. Et eksempel er den nye reform med hegn og småbiotoper. Her kan man etablere et hegn og få tilskud for det, men har man etableret et hegn for to år siden, som er langt mere værdifuldt i forhold til biodiversitet, så får man jo ingenting, forklarer han.

Pløjefri peger ind i fremtiden

I FRDK kunne de allerede for ti år siden se, at den måde, de dyrker jorden på, underbygger det behov, der er for at tænke biodiversitet og klima ind i landbruget. To parametre, som man ikke kan underkende vigtigheden af fremadrettet.

- Der er 3.000 pct. flere regnorme i pløjefri jord, end der er i konventionelt dyrket jord, og vi binder mere kulstof på den her måde, end man gør ved traditionel dyrkning – det viser udenlandsk forskning, fortæller Henrik Terp.

Biodiversitet og kulstoflagring er nogle af de gevinster, som foreningen slår på tromme for at udbrede med dyrkningsmetoderne. Og det har da også resoneret i nogle politiske organisationer, men det store gennembrud lader fortsat vente på sig. Henrik henviser primært til udenlandsk forskning, når han skal dokumentere de effekter, som pløjefri dyrkning har i forhold til bl.a. kulstoflagring i jorden.

I den forbindelse savner han og resten af FRDK opbakning fra den danske forskningsverden. Og den opbakning tror Henrik på, at der skal politisk engagement til for at skabe.

- Jeg vil ikke have penge for at gøre det her, men jeg vil rigtig gerne have, at der bliver skubbet penge over til noget forskning indenfor de her dyrkningsmetoder – tænk sig, vi ved næsten mere om, hvad der foregår oppe i rummet, end hvad der foregår under vores fødder, siger Henrik Terp og fortsætter:

- Biodiversitet på vores dyrkningsflader og kulstoflagring i jorden kan ikke konverteres i banken, og så er det jo svært at opnå investeringer i det. Når vi snakker biogas, solceller osv., så sidder der jo virksomheder med milliarder klar til at binde deres penge i det, fordi det kan blive en god forretning. Ved pløjefri dyrkning skal vi bruge mindre brændstof, færre traktorer, færre såmaskiner, vi skal ikke bruge sliddele til en harve, vi skal ikke have en plov – der er altså ikke nogen i industrien, der kan tjene penge på det. Og det gør det alt andet lige sværere at komme fremad med forskning inden for de her metodikker.

Biodiversitet som afgrøde

I EU’s biodiversitetsstrategi er et af de tungtvejende argumenter for at understøtte øget biodiversitet, at mange af de afgrøder, vi dyrker, er afhængige af insekter og bestøvere. Det kommer altså ned til et spørgsmål om fødevaresikkerhed. Netop biodiversitet er også en prioritet i FRDK. Og det ”alarmerende fald” af nøglearter i agerlandet udgør en reel bekymring.

- Mange af vores afgrøder er jo afhængige af, at vi har bestøvere, så vi er jo i landbruget om nogen bekymrede for, at vores insekter forsvinder, fortæller Henrik.

Til spørgsmålet om, hvordan FRDK vil imødekomme denne bekymring, har formanden flere svar. I første omgang er han imod den præmis, at man ikke kan have biodiversitet på dyrkningsfladerne. Det mener han godt, man kan have ved pløjefri dyrkningsmetoder, og den store biodiversitet er kun et aktiv. Derfor forsøger FRDK at imødekomme biodiversiteten, bl.a. gennem en brakberegner, som kan beregne, hvornår det giver mening at dyrke kantede arealer og smalle passager i forhold til at lade det stå til fordel for biodiversiteten i området.

- På den måde prøver vi at etablere brammer og holme, hvor vores insekter og bier kan opholde sig, fortæller Henrik Terp. På den lidt længere bane tror Henrik Terp på, at biodiversitet kan blive en form for en afgrøde.

- Det er jo et anerkendt problem, at arter forsvinder fra agerlandet. Og ligesom vi bruger penge på alt muligt andet, giver det også mening at bruge penge på at bevare arter. Hvis jeg som landmand kan blive honoreret for at lave en afgrøde, der, i stedet for at blive fodret til en gris, fremmer biodiversiteten og på samme tid binder CO2, så ser jeg et stort potentiale i det, fortæller han.