Efterafgrøder – så dem i tide!
Hvorfor vente med at så den obligatoriske efterafgrøde til når høsten er i hus? Ved at gøre det allerede i juli, behøvede Tonny ikke bekymre sig om våde kornmarker og efterafgrødens lovpligtige deadline. Hør hans gode råd her - til fordel for både landmand, miljø og markvildt.
Tonny Lønne, der er konventionel landmand og driver 350 hektar ved Ballum tæt på vadehavskysten, peger ud over en nyhøstet bygmark:
- Det er godt for markvildtet. For agerhønsene og fasanerne og for råvildtet. Kom igen om 14 dage, så står det hele helt tæt og grønt, forklarer han.
Det er ikke bygstubbene, han hentyder til, men derimod opvæksten af olieræddike og sennepsplanter, der allerede stikker op over stubbene og giver hele marken et grønt skær. Nogle få planter, der har stået særligt gunstigt, er større og blomstrer allerede. Efterafgrøder er hurtigtvoksende urter, der optager overskydende kvælstof fra vækstsæsonen, og derved mindsker udvaskningen af kvælstof til landbrugsjorderne til vandmiljøet. Det er et krav, at de skal sås ud, så de dækker arealet efter høst. Og det har Tonny gode erfaringer med.
Men Tonnys begejstring for tiltaget vækker ikke genklang hos alle landmænd. I stedet er der mange, der har sukket over kravet. Især i år.
Det skyldes, at en regnfuld sensommer har givet mange landmænd et problem. De har planlagt at så efterafgrøderne ud efter høsten, men i år er kornet stadig så fugtigt, at det er problematisk at høste det nu, selv om reglerne siger, at efterafgrøderne senest skal være etableret den 20. august.
Fra landbrugsorganisationernes side er der derfor et ønske om at skubbe denne dato, men det er heller ikke uproblematisk. For hvis efterafgrøden skal nå at udnytte den sidste varme og vokse ordentligt til, må de ikke komme meget senere i jorden end nu. Når Tonny alligevel smiler, er det fordi hans efterafgrøde allerede er sået ud for lang tid siden.
- Den 1. april såede vi byggen. Og den 7. juli såede vi efterafgrøden. De små frø blev blæst ud mellem bygplanterne, hvor de efterfølgende lige så stille begyndte at spire. Når marken bliver høstet, står de små planter derfor allerede parat til at udnytte lyset.
På den måde slipper han for at stå og trippe ængsteligt ved høsttid sådan som de landmænd, der først har planlagt at udså efterafgrøderne efter høsten gør det. For når han høster byggen, er efterafgrøden allerede etableret. Derfor forstår han heller ikke den kritik, som mange af hans landmandskolleger lufter i medierne i disse dage.
- Reglen er der, og reglen skal overholdes, og det kan man sagtens, hvis blot man sår efterafgrøden ud midt på sommeren, erklærer landmanden fra Ballum, der synes at det ville være oplagt at andre fulgte samme fremgangsmåde.
- Jeg gør det fordi det er nemt og fordi det er godt for markvildtet. Jeg har på alle måder en supergod effekt af efterafgrøderne, slår han fast.
