Dramatisk politiaktion gik over gevind

Det er tidligt søndag aften, den 3. september i år, og syv jagtkammerater er ved at gøre klar til endnu en jagt på krager og skader. Lokale jagtforeninger har i mange år haft en aftale med Holbæk kommune om bl.a. rågeregulering samt regulering og jagt på en række øvrige arter i området, og som sædvanlig har de forud for jagten kontaktet vagthavende ved det lokale politi, og meddelt hvor og i hvilket tidsrum jagten foregår.

Med andre ord: Alt er, som det skal være, og mere til. Jægerne har nemlig gjort ikke blot hvad lovgivningen tilsiger, men også hvad Danmarks Jægerforbund i øvrigt råder til - nemlig at oplyse det lokale politi forud for deres aktiviteter. Alligevel ender det galt.

Området, hvor syv jægere fordeler sig og indtager deres poster på denne lune sensommeraften, ligger mellem byens sydlige del og de omkringliggende landbrugsarealer. En af jægerne, Michael Bengtsen, stiller sig på post sammen med sin 85-årige ubevæbnede kammerat. Kammeraten er ikke så godt gående og placerer sig i en stol, mens Michael selv lader sin haglbøsse, lukker den og peger piben opad, klar til skud på de skader og krager, der måtte trække forbi. Selv er han iført, hvad han senere betegner som ”tweed og blød hat.”

I næste øjeblik sker det.

Holdt op med maskinpistoler

Pludselig stormer seks kampklædte betjente ud af skovbrynet, bevæbnede med maskinpistoler. Med mindst et af disse våben rettet mod brystet på få meters afstand, bliver Michael beordret til at smide haglbøssen og lægge sig fladt på maven og med armene ud til siden. Også den 85-årige beordres ned på jorden. Michael adlyder så vidt, at han forlanger at aflade sit våben først, samtidig med at han har åndsnærværelse nok til også at forlange, at hans aldrende kammerat kan blive siddende på sin stol.

Det går betjentene med til. Michael forklarer nu situationen, og efter kort tid lykkes det at finde og samle hele det noget forvirrede og chokerede jagtselskab. Da det går op for de nu i alt tolv betjente at alt er i orden, tilbyder de jægerne at fortsætte jagten, hvilket de afviser – bl.a. fordi solen er ved at være gået ned, men også fordi stemningen nok ikke er til mere. Den før så gode stemning er helt ødelagt.

- De fortæller, at de gennem nogen tid har observeret os fra skovbrynet før de stormede. Og det er der, jeg bliver vred. De kunne vel se, at vi bare var et par jægere på post, og alligevel valgte de at gå på med alt, hvad de havde. Det synes jeg er en mærkelig opførsel, siger Michael Bengtsen.

Ifølge Michaels erindring lusker indsatslederen hurtigt af, mens en anden overfladisk beklager optrinnet overfor jægerne, hvorefter hele styrken atter forlader stedet.

- De klappede os bare på skulderen og sagde, at der sket en fejl, hej-hej, vi smutter igen. Der var ligesom en slags ligegyldighed med det hele. Ikke noget med debriefe os senere, vi hørte ikke mere fra dem, selvom det virkelig havde været en voldsom oplevelse.

Michael og hans kammerat er rystede, og for nogle går der flere dage, før de er faldet til ro. Ikke mindst fordi man har sigtet på dem med skarpladte maskinpistoler på få meters afstand, og fordi hele aktionen blev udført under megen dramatik og spektakel. Især jægere ved jo netop, hvor farlige skarpladte våben kan være. En jagtkammerat, der fra sin post overværede stormen på Michael og hans kammerat, forklarede siden, at han på et tidspunkt faktisk troede, at nu ville de blive skudt.

Så voldsomt gik det for sig.

En kommunikationsbrist hos politiet

Efter at have sundet sig et par dage, føler Michael sig stadig rystet og mener at politiets opførsel har været for grov til at han bare kan ignorere hændelsen. Derfor beslutter han at henvende sig til Danmarks Jægerforbund og fortælle om episoden. Han er klar over, at det nært beliggende boligområde tidligere har været betegnet som ghetto, og at politiet nogle uger forinden har været talstærkt til stede derovre. Men alligevel. Det er nemlig hverken første eller anden gang at politiet har blandet sig i en jagt:

- Det skete første gang for en del år siden, hvor én af jægerne blev holdt i skak med en hund i armen. Anden gang blev Egon (én af de tilstedeværende jægere, red.) kørt tilbage til udgangspunktet i politibil. Ved disse to episoder er der blevet grinet noget af det, forklarer Michael i dag.

Men tredje gang blev det trods alt for meget. Eller, som han siger:

- Alt i alt går det rigtig fint med politiet, men denne gang gik det desværre helt skævt.

Efter en henvendelse fra Danmarks Jægerforbund til Midt- og Vestsjællands Politi, kommer der svar efter blot tre dage. Jægerforbundet har anmodet om en forklaring på, hvordan der kan opstå en situation som denne, når der er tale om en jagt, som er anmeldt på forhånd til det lokale politi. Ligeledes ønsker man svar på, hvordan det enkelte medlem stilles, hvis vedkommende skulle få psykiske mén som følge af at blive holdt op med maskinpistol.

Sagen er blevet undersøgt og politiet forklarer, at man forud for aktionen havde modtaget to uafhængige anmeldelser om skud i området. Og det er så her, at fejlen er opstået. Jægernes henvendelse til politiet, hvor de har anmeldt jagten, er ikke blevet videreformidlet til vagtcentralen:

”På vegne af Midt-og Vestsjællands Politi skal det beklages, at nogle af jægerforbundets medlemmer er blevet antruffet af politiet under de oplyste omstændigheder. Der er tale om en menneskelig fejl, der desværre gjorde, at sagen aldrig blev gjort aktuel for vagtcentralen. Samtidig var anmeldelserne, som indgik til vagtcentralen af en sådan karakter, at disse blev taget meget alvorligt og mødt med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige, når der anmeldes om flere skudafgivelser i et område,” skriver politiet i sit svar til Danmarks Jægerforbund.

Desuden oplyses der, at de enkelte jægere kan de rette henvendelse til Midt- og Vestsjællands Politi, hvis de ønsker at klage over episoden.

DJ tilbyder politiet undervisning

Selvom tilfælde som det nævnte eksempel fra Holbæk heldigvis er sjældne, så hænder det alligevel af og til at jægere mødes af politifolk, der tilsyneladende ikke ved særligt meget om jagt og jægernes våben.

- Danmarks Jægerforbund har tidligere undervist elever på Politiskolen i jagtens udøvelse, set fra en betjents øjne, og det er bestemt noget, vi gerne gør igen. Det kan f.eks. være noget om hvordan man let identificerer en jæger på post, og om hvilke våben jægerne bruger – og hvilke våben de i hvert fald ikke bruger, forklarer Niels Søndergaard, som er uddannelseschef ved Danmarks Jægerforbund.

Vedrørende sagen fra Holbæk efterlyser han bedre dømmekraft og uddyber:

- En jæger, der står på post, signalerer jo ikke fare på færde. Han er ikke farlig. Det burde være indlysende for enhver og på lang afstand, at her var der altså tale om en ganske almindelig jæger og ikke f.eks. et bandemedlem.

Derfor – og med afsæt i den konkrete sag – har han opfordret politiets uddannelsesansvarlige til at gøre brug af jægerforbundets tilbud om at klæde politifolk bedre på til mødet med jægerne. På den måde er det Danmarks Jægerforbunds håb, at lignende episoder kan undgås i fremtiden.