Dit, mit og vores: Fokus på råvildtet

For nyligt offentliggjordes DCE’s rapport om råvildt som også har medvirket til at sætte råvildtet dagsorden: Hvad er det faldende vildtudbytte et udtryk for og hvordan har det danske råvildt det egentlig? I de senere år er der ikke lavet mange undersøgelser om og forskning i det danske råvildt siden Helmuth Strandgaards bestandsundersøgelser som afsluttedes i 1970’erne. Disse undersøgelser som de fleste jægere sikkert har hørt tale om, i en eller anden sammenhæng, blev udført ved Borris og på Kalø.

Vores råvildt

Råvildtet er alle mands hjort. Den findes i hele landet med undtagelse af enkelte øer og er formodentlig en af de vigtigste vildtarter for de danske jægere. Fra at bestanden har været stigende frem mod 00’erne lader udviklingen dog til at være vendt, hvilket især er udtalt i visse dele af landet, f.eks. på Fyn. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvad man som jæger kan gøre for at medvirke til at vende udviklingen.

At opnå en sund bestand af råvildt, stiller blandet andet krav til levestedet men også til afskydningen. Vores afskydning af råvildt er med til at påvirke bestandens sammensætning, udvikling og størrelse og derfor bør forvaltningen bygge på forvaltningsmål. Eksempler på forvaltningsmål for råvildtet kunne være: En større bestand, at øge andelen af ældre bukke eller opnå en sund bestand som er i overensstemmelse med den naturlige bæreevne. Men det kræver at man kender sin råvildtbestand.

Kend dit råvildt

Som jæger og forvalter af den lokale råvildtbestand er kendskab til det lokale råvildt derfor en af nøglerne til at sikre en forvaltning som medvirker til sunde bestande. Dette kendskab kan blandt andet opnås ved at begynde at veje nedlagt råvildt, da vægten på det nedlagte råvildt, især de nedlagte lam, siger noget om bæreevnen på terrænet. Vægten på rålam påvirkes nemlig af blandt andet bestandens tæthed. I en bestand som overstiger terrænets bæreevne vil vægten på lammene begynde at falde. Et terræns bæreevne udgøres blandet andet af fødeudbud og -kvalitet, men også at faktorer som mulighed for dækning og ro. Data fra Helmuth Strandgaards undersøgelser på Kalø viste at middelværdien for lam lå mellem 9-11 kg, i en bestand hvor det vurderes at bæreevnen var nået.

På en sjællandsk ejendom, indsamler man løbende data om råvildtet og har gjort det siden 2010. Disse data indeholder kønsfordeling, skønnet alder og brækket vægt på dyrene. Alt råvildt afskydes selektivt hvor man, udover ældre bukke, udelukkende fokuserer på at afskyde dårlige dyr; altså dyr som har et dårligt pelsskifte, er syge, eller udviser andre tegn på mistrivsel. Alle data, stammer derfor fra dyr som er nedlagt ”fra den dårlige ende af”, men de medvirker alligevel til at give et fingerpeg om udviklingen i bestanden på lokaliteten.

På ejendommen har man ikke på forhånd opsat kriterier for hvor mange dyr man vil skyde, eller hvordan fordelingen skal være i forhold til køn eller alder. Man fokuserer udelukkende på at selektere de dårligste dyr væk. Og det man oplever er, at råvildtet trives. Mængden af faldvildt som findes på ejendommen er formindsket og bestanden er generelt blevet sundere. Men man oplever også at råvildtet indvandrer fra naboterrænerne, hvor bæreevnen er overskredet og tegn på tæthedsafhængig mistrivsel er begyndt at indfinde sig.

Lokale vægte

Studerer man ovenstående tabel, vil man bemærke at den gennemsnitlige vægt ikke er sammenlignelig med gennemsnitsvægten i Strandgaards datasæt. Dels er fokus på ejendommen at selektere de svageste individer væk og dels er det vigtigt at bemærke, at der vil være lokale forskelle i middelvægten på rålam. I nogle egne vil råvildtet være større, mens det på andre lokaliteter vil være mindre. Derfor er det vigtigt at begynde at veje det nedlagte vildt, for at få indblik i råvildtet trivsel. Hvad vejer dine nedlagte lam i gennemsnit?

Samarbejd med din nabo

Selv om råvildtet har mindre territorier og homeranges end det store hjortevildt, vil det ofte kunne betale sig at samarbejde over naboskel når det kommer til forvaltning af vores råvildt. Et sådant samarbejde til gavn for råvildtet og til glæde for jægerne, kan du læse mere om i Råvildttemaet i Jæger, hvor Idom Råsted Jagtforening er gået sammen om netop forvaltningen af råvildtet, for gennem indsamling af data og viden om den lokale råvildtbestand, forsøge at vende den negative bestandsudvikling og har dermed har gjort sund forvaltning til en holdsport.

Lyt til vores temapodcast om råvildt her:

• Læs majudgaven af Jæger med råvildt-temaet online via medlemsnettet