Medlemsorganisationer: Den nye postlov får store konsekvenser for os
En ny lovændring får store konsekvenser for civilsamfundet og det frivillige foreningsliv. Derfor bør der sættes politiske initiativer i gang, der understøtter medlemsmagasiners fremtid, skriver bl.a. DJ-direktør Karen Friis i et debatindlæg.
Lige inden sommerferien kom der et lovforslag om at ændre postloven for at fremtidssikre postsektoren i Danmark. Igennem flere år har mængden af omdelte breve og reklamer været i frit fald, og det er rettidig omhu politisk at se på, hvordan samfundet også fremover kan opretholde postomdelingen i et eller andet omfang.
Men – for der er et stort men – som medlemsorganisationer er vi bekymrede for den hastighed, hvormed den nye lov forventes indført, da loven vil få store konsekvenser for civilsamfundet og det frivillige foreningsliv.
At være medlem i en medlemsorganisation eller en frivillig forening er en væsentlig del af den danske kultur, og tilhørsforholdet har mange fordele i forhold til at skabe stærke fællesskaber på tværs af landet. For at binde fællesskaberne sammen og holde foreningerne i gang, udgiver mange foreninger og organisationer magasiner, hvor medlemmer finder informationer om de emner og det fællesskab, man interesserer sig for.
Processen med at producere, udgive og udsende medlemsmagasiner er ressourcekrævende, så både priser og kvaliteter må afvejes i forhold til foreningers og organisationers begrænsede økonomier, der typisk stammer fra medlemskontingenter.
Fjerne befordringspligten
Befordringspligten har hidtil betydet, at foreninger og organisationer havde et sikkert grundlag at vælge distributør ud fra. Valgte man PostNord, var priserne forudsigelige og på et rimeligt niveau, og leveringssikkerheden var høj. Portoen var momsfritaget.
Andre distributørers priser var ligeledes velkendte og prisacceptable, men leveringskvaliteten var mindre stabil. Dette blev der kompenseret for, ved at distributøren tilbød at eftersende reklamationer via PostNord, hvorfor en reklamation kunne håndteres på få dage. At fjerne befordringspligten og konkurrenceudsætte distributionen af magasiner vil på kort sigt få store konsekvenser for foreningers og organisationers økonomi og daglige drift.
Derfor står foreninger og organisationer nu over for beslutninger, der kan have afgørende betydning for medlemstilfredsheden.
Prisstigning på distribution
Med kort varsel skal foreninger og organisationer finde økonomiske midler til dækning af den prisstigning på distribution, som følger af den manglende momskompensation.
Alternativt kan der forventes en kvalitetsnedgang i omdelingen som følge af den manglende distributionspligt, hvilket vil resultere i, at foreninger og organisationer må forvente at skulle håndtere en stigende mængde reklamationer fra utilfredse medlemmer, der ikke har modtaget deres magasiner.
Begge alternativer suppleres med en bekymring for den hastighed, hvormed beslutningerne skal træffes. Hvis loven først er vedtaget i efteråret 2023, og de nye regler træder i kraft 1. januar 2024, vil foreninger og organisationer være tvunget til at tage beslutninger om den fremtidige drift på et usikkert grundlag.
Det ikke vil være muligt at indhente reelle tilbud fra distributørerne, før loven er vedtaget, da distributørerne jo heller ikke kan forudse de kommende markedsvilkår.
Først derefter kan foreninger og organisationer forvente at have et overblik over, hvilke omdelingsmuligheder og priser, der vil være på markedet, for med liberaliseringen følger markedskræfternes frie spil. Det kan blive en fordel, hvis kvaliteten stiger og/eller priserne falder, men hvad nu, hvis udviklingen går den anden vej? Hvis kvaliteten falder, og priserne stiger for at nå ud til alle medlemmer i hele landet?
Medlemsmagasinernes fremtid
Med dette som udgangspunkt vil vi opfordre til, at der sættes politiske initiativer i gang, der understøtter medlemsmagasiners fremtid ved i en overgangsfase at sikre forudsigelige rammevilkår.
Det kan for eksempel ske ved at lade momskompensationen fortsætte, indtil den nye postlov er fuldt implementeret, og markedet har fundet et nyt konkurrenceudsat niveau. Det vil sikre medlemsorganisationerne rimelig tid til at skabe nye rammer for deres kommunikation.
En anden mulighed kunne være at ændre betingelserne for mediestøtten, så specialmedier med smalle målgrupper understøttes langt bedre, end de nuværende regler giver mulighed for.
Opfordringerne skal også se i lyset af, at den nuværende regering i deres regeringsgrundlaget fremhævede, at netop foreningsliv og frivillighed er vigtig, og derfor skal der sikres gode rammevilkår.
Ovenstående debatindlæg blev første gang bragt i netmediet Altinget den 18. august 2023.
