Bæredygtig jagt på markvildt

Hvad er bæredygtighed? Ifølge Brundtlandrapporten fra 1987 defineres bæredygtighed som:

"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Jægerne hverken vil eller kan jage på en måde, hvor jagten udgør en trussel for god jagt i generationer. Jagtens bæredygtighed er et centralt begreb i dette.

Bæredygtighed står på tre ben:

1. Den biologiske/økologiske bæredygtighed
2. Sociale elementer og dermed accept
3. Økonomien.

Sidstnævnte er sjældent afgørende i en jagtlig bæredygtighedssammenhæng under danske forhold, mens biologien og det sociale element har stor betydning for mulighederne for udøvelse af jagt. Det handler om benyttelse af en fornybar ressource i naturen og en rekreativ aktivitet, der bidrager til sundhed hos jægerne, mere natur og forvaltning af vildtet.

Ofte er der overlap mellem, hvad der biologisk set er bæredygtigt, og det, som er socialt accepteret. Dette kaldes også ”wise use” og er direkte oversat: klog brug af den naturressource, jagten og vildtet er. Målet er, at jagt er biologisk bæredygtigt og ikke mindst socialt accepteret.

Biologisk bæredygtighed i jagtlig sammenhæng kan defineres som følger:

• Jagtlig benyttelse må ikke i markant grad påvirke vildtbestandene
• Jagtlig benyttelse må ikke nedsætte vildtbestandens reproduktion
• Jagtlig benyttelse må ikke overstige den maksimale bæredygtige benyttelse

Der kan være arter, hvor et jagtligt udtag set fra en biologisk tilgang ikke har nogen betydning, men hvor det alligevel ikke er hensigtsmæssigt med en jagttid, fordi de vil kollidere med den sociale accept.

Den sociale accept

Social accept af jagt er en forudsætning, når den biologiske del er på plads. Det er her, vi som jægere indgår samfundskontrakten. For en række arter er det alene rekreative interesser, der gør, at vi jager dem. Det kunne være arter som hare, agerhøne, fasan og bekkasin.

I den sammenhæng er det afgørende, at samfundet omkring os accepterer jagten. Særligt måden, hvorpå vi udøver jagten, har stor betydning for samfundets syn på jagten.

Fremtidens jagt sikres helt enkelt ved udøvelse af et godt jægerhåndværk.

Godt jægerhåndværk og bæredygtighed

Godt jægerhåndværk og bæredygtighed bør være to sider af samme sag. Nedenstående betragtninger gælder i øvrigt ikke kun jagten på markvildtarter, de gælder jagtudøvelsen bredt set.

Forbedring af levesteder

For markvildtets vedkommende er der flere arter, som mistrives, fordi levestederne enten er forsvundet eller ikke har den nødvendige kvalitet. Skal vi se det i en bæredygtighedssammenhæng, er erfaringerne, at ødelagte levesteder sjældent kommer sig helt, og dermed er vi på mulig kollisionskurs med fremtidige generationers muligheder for at gå på jagt. Derfor vil det være en naturlig del at gøre en indsats for at udbygge og forbedre levestederne. I flere tilfælde vil der sågar kunne være tale om indsatser, der er regenerative. Det vil sige, at indsatser med at udbygge og forbedre levestederne ikke bare skal sikre et minimum af jagtligt udtag, men også bidrage til mere end det. Vi skal levere mere tilbage til naturen, end vi høster. Og det skal naturligvis ske, så biodiversiteten forbedres.

Bidrage til bestandsovervågning

Kendskab til bestandenes størrelser forud for jagt er godt jægerhåndværk og en forudsætning for, at det jagtlige udtag kan tilpasses det enkelte års reproduktion.

Det er vigtigt, at vi som jægere bidrager til bestandsovervågning igennem tællinger af de levende bestande. Kun ved at have systematisk indsamlede data kan vi dokumentere bestandenes reelle udvikling og dermed jagtens biologiske bæredygtighed.

I forbindelse med fredning af harer i Himmerland fra 2010-2013 har den nationale markvildtsindsats og deres tælleruter leveret data over de lokale bestande af markvildt, i første omgang for agerhøne og hare, men også ræv, grævling, odder, mår mv. Data fra Himmerland betød, at jagten på hare kunne genindføres, da de indsamlede data viste, at bestanden havde et niveau, hvor jagt er bæredygtigt.

Forbedre vores skydeevner

En effektiv skydestil under jagt er godt jægerhåndværk og medvirker til forebyggelse af anskydninger. En god tommelfingerregel er, at hvis der bruges mere end tre patroner per nedlagt stykke vildt, skal man på skydebanen. Endnu lavere patronforbrug er naturligvis godt at tilstræbe.

Hund med på jagt

En egnet apporterende jagthund under jagt på markvildt er en forudsætning for godt jægerhåndværk og desuden et lovkrav.

Planlægge afskydningsmål

For agerhønsenes vedkommende bør man ikke reducere flokke af agerhøns til mindre end syv fugle. Det er god og gammel jægerlatin og fremgår også af det anbefalede jagttryk i Miljøstyrelsens forvaltningsplaner for agerhøne, når der er under 20 ynglende par per km2.

Mange steder i Danmark er vi helt nede på en-fire, og her er jagt ikke tilrådeligt. Kun fordi der i reglen tages lokalt ansvar, og fordi nævnte jagttryk efterleves, er det ikke umiddelbart problematisk. Tilgangen er den, at fastholdelse af jagttid sikrer det nødvendige fokus på at forbedre og udbygge levestederne, så bestandsniveauet kan øges.

Indberette vildtudbytte

Når der nedlægges vildt, skal det indberettes og indgår i vildtudbyttestatistikken. For nogle arter er det imidlertid mere et udtryk for jægeradfærd end for egentlige udviklingstendenser for bestandene.

For nogle arter afspejler vildtudbyttet ikke, hvad der kan nedlægges, men mere hvad der undlades at nedlægge. Vildtudbyttet indeholder værdifuld viden om bestandenes kondition, men siger ikke nødvendigvis meget om udbredelse og tætheder. Jægerne har derfor et stort ansvar for også at bidrage til overvågning af de levende bestande, så vi får et bedre grundlag at vurdere jagtens biologiske bæredygtighed på.

Spise vildtet

Et væsentligt element i den sociale accept af jagten handler om at tage vare på den ressource, vildtet er. Derfor skal vildtet udnyttes. Det er bæredygtigt og bidrager til at sikre god jagt i generationer.