Ask & Liv flytter boplads - nyt materiale til børn
Nyt og spændende undervisningsmateriale, målrettet elever i 0. klasse. Materialet ’Ask & Liv – flytter boplads’ er efterfølgeren til det populære Ask & Liv-materiale fra BlivNaturligvis
Bliv NaturligVis er klar til at lancere et nyt og spændende undervisningsmateriale, målrette specifikt til elever i 0. klasse. Materialet hedder ’Ask & Liv – flytter boplads’, og er efterfølgeren til det populære Ask & Liv-materiale der blev udviklet til de ældste børnehavebørn, for et par år siden.
Det nye materiale tager atter afsæt i jægerstenalderen, hvor vi følger børnene Ask og Liv. Jagt og fiskeri er en naturlig del af historien. Men historien fokuserer på de følelser og udfordringer man som barn kan opleve i overgangen til noget nyt og ukendt – i historien er det overgangen fra en gammel og velkendt boplads til en ny og ukendt boplads. Historien drager paralleller til elevernes overgang fra dagtilbud til skole og ledsages af bl.a. aktiviteter, opgaver og dialogkort, der åbner op for dialog om overgangen, samt skaber mulighed relationsdannelse og nyt fællesskab. Materialet er udviklet i dialog med en gruppe børnehaveklasseledere og en børnepsykolog med speciale i børns overgange.
I det nye materiale henvises der til muligheden for at kontakte og inddrage en Bliv NaturligVis-formidler som en del af forløbet. Det skaber bl.a. mulighed for at formidle fiskeri, jagt og madens oprindelse i børnehøjde.
Se og læs mere om ’Ask & Liv – flytter boplads’ på www.blivnaturligvis.dk/askogliv2