Anskydninger ikke skyld i tilbagegang
Nye feltundersøgelser af fløjlsænder, edderfugle og toppede skalleslugere i Østersøen viser, at ikke én eneste af de undersøgte fugle havde hagl i kroppen. Årsagen kan blandt andet findes i effektive kampagner og bedre uddannede jægere i dag end for 25 år siden, mener DJ-biolog.
Hos flere arter af europæiske havdykænder ses i disse år faldende bestande. I jagten på at opspore årsagerne, har det danske og svenske jægerforbund allieret sig med forskere fra en række universiteter og siden 2021 arbejdet med kortlægning af trækruter og overvintringsområder for ynglefugle i Østersøen. Projektet er finansieret af Jægernes Naturfond og de to jægerforbund.
En del af projektet har helt konkret omhandlet røntgenundersøgelse af hunner af tre af de rødlistede arter, nemlig fløjlsand, edderfugl og toppet skallesluger, på en ø i den svenske skærgård. I ynglesæsonerne 2021 og 2022 blev rugende hunner af de tre arter røntgenfotograferet i forbindelse med ringmærkning, for på den måde at finde ud af, hvor mange af fuglene der havde hagl i kroppen.
Årsagen til at undersøgelserne kun omfatter hunner er, at fuglene fanges på reden. Dette gøres let og forholdsvis udramatisk for fuglen, og der er gode chancer for at genfange fuglene de følgende år. Hannerne er langt sværere at indfange, idet de slet ikke ruger.
- Selvom der ikke er jagttid på de undersøgte fugle, kan de stadig have været udsat for utilsigtede anskydninger, og derudover er der tale om fuglearter, der faktisk bliver temmelig gamle. Højeste kendte alder for en ringmærket edderfugl er 36 år, og den ældste kendte fløjlsand blev over 21 år gammel, forklarer Iben Hove Sørensen, biolog i Danmarks Jægerforbund, som selv har deltaget i feltundersøgelserne.
Hun pointerer, at eftersom edderfuglehunnerne og toppet skallesluger blev fredet i 2014 og fløjlsandehunnerne i 2018, kan de undersøgte fugle godt have levet i de år, hvor der var jagttid. Overlever ænderne de første 2-3 år, har de generelt gode chancer for at nå en relativt høj alder.
Mens en lignende dansk undersøgelse tilbage i 1997 dokumenterede, at hele 34 procent af 249 røntgenfotograferede edderfuglehunner havde hagl i kroppen, viste 2022-tallene noget helt andet. Nu var der nemlig slet ingen af de 113 edderfuglehunner, der viste tegn på anskydning. Og det er godt nyt - både for fuglene og for jægerne.
- Størstedelen af de fugle, vi undersøgte, har formodentlig opholdt sig i Danmark om vinteren, og kan - netop fordi de kan blive så gamle - sagtens have været udsat for jagt tidligere i livet. Derfor er vores resultater jo også en rigtig god nyhed, fordi anskydning af hunner ikke længere ser ud til at udgøre et væsentligt problem. Derfor fortsætter projektet med at søge andre forklaringer på nedgangen i de undersøgte bestande, konkluderer Iben Hove Sørensen.
Hun peger på, at anskydningskampagner op gennem tiden ser ud til at have virket, samt at både svenske og danske jægere generelt er blevet bedre uddannet og mere opmærksomme på problemerne med anskydning.
