Accept af jagten er et fælles ansvar

Rammerne for årets repræsentantskabsmøde var Odense Congress Center, hvor Broby Blæserne som så ofte før på smukkeste vis markerede åbningen af repræsentantskabsmødet. Mødet blev indledt med en stemningsvideo, inden Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, tog fat på sin beretning:

- Vores verden er under forandring. Krigen i Ukraine har ikke kun uoverskuelige konsekvenser for landets borgere. Den har også konsekvenser for Europa og verden – ikke mindst sikkerhedsmæssige og økonomiske. Sidstnævnte rammer også Danmarks Jægerforbund.

- Den globale energiforsyning er under forandring, og i Danmark har vi sammen med flere europæiske lande planer om store havvindmølleparker, der kan gøre vores samfund fri af fossile brændsler og sikre, at vi når de opsatte mål for udledning af CO2.

- Sideløbende med denne udvikling har vi biodiversitets- og klimakrisen, der har og vil få stor betydning for naturen og vildtet i Danmark i mange år fremover. Men ikke nok med det, så sker der også en udvikling i befolkningens og især unge menneskers syn på jagt og jægere. Her skal vi være opmærksomme, hvis ikke udviklingen skal ske hen over hovedet på os.

- Ser jeg tilbage, har de seneste års repræsentantskabsmøder været et vendepunkt for Danmarks Jægerforbund, hvor vi i fællesskab har truffet modige og tydelige beslutninger om at placere os på naturens og vildtets side. Det mandat skal vi alle gå med, når vi på alle niveauer over for alle dele af samfundet varetager naturens, vildtets, jagtens og jægernes interesser.

• Læs også: 330 delegerede til repræsentantskabsmøde

Nedslagspunkter fra 2022

- Når jeg ser tilbage på 2022, er der nogle sager, som skiller sig ud. Politiets fatale lancering af et nyt digitalt våbenregister førte til lange sagsbehandlingstider og vrede jægere. Og det værste er, at politiet ved lanceringen vidste, at systemet ikke virkede. Med andre ord blev jægere og andre våbenbrugere smidt ind under bussen. En helt uacceptabel behandling af lovlydige borgere.

- Det er meget muligt, at systemet virker nu, men det kan ikke være rigtigt, at det skal tage tre måneder at få en riffeltilladelse eller et våbenpas. Myndighederne og politikerne skal finde de nødvendige ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne af hensyn til jægerne, andre våbenbrugere, jagtrejsebranchen og våbenhandlerne.

- En sag, der er lykkedes helt efter bogen, er udfasningen af bly i riffelammunition. Fra og med den 1. april 2024 vil det ikke længere være lovligt at jage med blyholdig centraltændt riffelammunition i Danmark.

- Jægerforbundet var initiativtager til at igangsætte det politiske arbejde med at udfase bly i riffelammunition til jagt i Danmark. Derfor er vi naturligvis meget tilfredse med, at vi har nået målet. Et veltilrettelagt forløb gav den ønskede indflydelse på resultatet.

- Under folketingsvalget i 2022 gentog vi, at der mere end nogensinde er brug for plads til naturen i landbrugslandet, men også det pressede havmiljø skal hjælpes, så der igen er ålegræs, skaldyr og fisk under overfladen. Alle økosystemerne skal fungere igen!

- Behovet for at styrke naturen og biodiversiteten er påtrængende. Det italesætter SVM-regeringen i regeringsgrundlaget, men trods regeringens gode intentioner på det grønne område har vi stadig til gode at se planerne blive omsat til reel naturpolitik med varige forbedringer af natur og biodiversitet på land- og havarealet.

- Vi havde bl.a. forventet, at et af de elementer, der netop kunne bidrage til flere levesteder i landbrugslandet, var EU’s nye landbrugsreform, hvor landmændene skal udlægge fire procent af deres omdriftsareal til natur for at kunne modtage landbrugsstøtte. Vi havde forventet en CAP-reform, hvor kravene til etablering af tiltag var på ejendomsniveau, så vi kunne få mosaiklandskabet tilbage – også på de intensivt drevet ejendomme.

- Desværre ser det ud til, at implementeringen af CAP’en i Danmark resulterer i, at mange landmænd vælger at braklægge fjerntliggende arealer fremfor at genskabe mosaikken og sammenhængen mellem habitaterne i landbrugslandet. Denne konsekvens havde Danmarks Jægerforbund på forhånd advaret både daværende fødevareminister Rasmus Prehn og Landbrugsstyrelsen om.

- I 2022 blev placeringen af de sidste 10 naturnationalparker fastlagt. I tilknytning til samtlige 15 naturnationalparker har vi etableret lokale arbejdsgrupper, som målrettet har taget del i det lokale arbejde ved bl.a. at understøtte jægerforbundets repræsentanter i Naturstyrelsens 15 arbejdsgrupper.

- Jagten og jægerne blev fra starten sparket ud af naturnationalparkerne. Alligevel har vores repræsentant i den nationale interessentarbejdsgruppe sammen med vores lokale tillidsfolk fået skabt markante resultater, der flugter med jægerforbundets mål for naturnationalparkerne.

- Vi er ikke i mål endnu, men etableringen af naturnationalparkerne er tilsvarende langt fra færdig. Vi vil derfor fortsætte kampen for at få gennemført vores mærkesager – særligt at sikre vildtets frie bevægelighed, og at jagt anerkendes som et naturligt forvaltningsredskab.

- 2022 var året, hvor PFAS kom på alles læber, og for jægerne da analyser af vilde ænder fra Harboøre Tange viste risiko for, at vildt fra området kan være forurenet med PFAS. Det fik Naturstyrelsen til at lukke for jagten i flere områder.

- PFAS hører ikke hjemme i naturen, men vi må leve med det. Det nytter ikke at lukke jagten ned af forsigtighedsgrunde, som vi har set det på Harboøre og Agger Tange. Det, der er brug for, er konkrete vejledninger til, hvordan vildt kan anvendes, også fra områder med forurening.

Udsætningsforliget en sejr for naturen

- Udsætning har fyldt meget i 2022 og her i 2023. I 2021 sendte Vildtforvaltningsrådet en delt indstilling til miljøministeren, som sendte os tilbage til forhandlingsbordet, og jeg kan nu afsløre, at der ligger et forlig.

- Inden jeg kommer til selve indholdet i forliget, som er en sejr for naturen, vil jeg først takke Dansk Skovforening, Landbrug og Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet for det gode og konstruktive samarbejde i udsætningsgruppen.

- Vi har arbejdet ud fra målet om at finde en fælles løsning, der indeholder et samlet, helhedsorienteret perspektiv på udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns, som tilgodeser både natur og brugere. Det har vi nået, og indstillingen er nu sendt til miljøminister Magnus Heunicke, som, vi håber, vil gøre indstillingen til lov.

- I jægerforbundet er vores vigtigste politiske mål for udsætning, at den skal være med til at skabe mere natur. Det har jeg holdt fast i – og opnået. Det er en sejr – for os og for naturen.

- Men er alt så godt ud fra jægerens synspunkt? Ja, hvis jægerne er motiverede og forandringsparate, for jeg vil slå fast, at den måde, jægerne gør tingene på i dag, ikke har fremtiden for sig. Her tænker jeg f.eks. på uoverensstemmelsen mellem antallet af udsatte og indberettede ænder og fasaner. De manglende indberetninger af udsatte fugle betyder, at samfundet holder skarpt øje med jægerne. Og det er jægernes troværdighed, der er på spil.

- Udsætning af ænder giver de største udfordringer. Derfor indstiller vi, at der fremadrettet fokuseres på de vilde ænder, og udsætning af gråænder til jagt udfases over fem år.

- For fasaner og agerhøns indstiller vi, at udsætning fortsætter med en forligsperiode på 10 år. I forhandlingerne har vi arbejdet ud fra devisen om, at ”hvis man udsætter fasaner/agerhøns, skal man også levere mere natur”. Derfor skal alle udsættere i fremtiden have gennemgået et godkendt kursus, og lodsejere har fremover et ansvar for at indhente en tilladelse/godkendelse til at udsætte.

- Jeg er overbevist om, at vi har fundet den bedste løsning ud fra alle synsvinkler. Vi skal være knivskarpe på udsætningens præmisser og tage de nødvendige kurser. Det kræver godt jægerhåndværk – og det er jeg sikker på, at vi er klar til.

• Læs også: VFR: Forlig for fremtidens udsætning

Etikken i højsædet

- Apropos det gode jægerhåndværk, så lad os fortsætte med fodring af vildt. Fodrer vi for dyrenes skyld eller for vores egen skyld? Og hvad betyder det for jagtens bæredygtighed samt vores troværdighed i befolkningen på længere sigt? Det er relevante spørgsmål, som vi skal turde stille os selv og vores medjægere, men det er også spørgsmål, der er på dagsordenen i Vildtforvaltningsrådet i den kommende tid.

- Jagt- og vildtforvaltningsloven udtrykker meget klart, at jagten skal være bæredygtig, og det har vi gennem årene sikret via jagttiderne, men jagt er mere end bare, hvornår vi nedlægger vildtet. Omstændighederne omkring jagten er også med til at definere, om jagten i sig selv er bæredygtig – ikke mindst social bæredygtig.

- Derfor skal vi tænke os om, når vi høster af samfundets fælleseje. Vi skal kunne se os selv i øjnene, og endnu vigtigere – resten af befolkningen, da dennes accept af jagten er afgørende for den gode jagt i generationer. Vi må ikke komme i den situation, hvor vi bliver betragtet som grådige i forhold til naturens fornybare ressourcer. Så tærer vi for alvor på jægernes troværdighed i resten af samfundet.

- Jagtens accept hviler på en hårfin balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vi skal gå på jagt med rank ryg, men samtidig udvise det nødvendige hensyn til bestandene og samfundet omkring os.

- Jægernes samlede adfærd – ikke mindst over for de øvrige naturbrugere – påvirker også holdningen til jagten i Danmark. Vend derfor de jagtetiske regler med dine medjægere og gerne derhjemme i jagtforeningerne. Det vil være med til at uddanne og danne både nye og ældre jægere.

Jagtpolitisk organisation

- For at opnå maksimal indflydelse skal den politiske interessevaretagelse ske på alle niveauer i vores organisation. I alt lige fra den mest målrettede politiske kampagne rettet mod relevante politikere til den enkelte jægers adfærd.

- Ser vi på samfundet og især organisationerne omkring os, så opruster de voldsomt på den kommunikative og politiske front i disse år. Det sker i en erkendelse af, at målrettet og vedholdende interessevaretagelse skaber resultaterne. Jeg og hovedbestyrelsen er derfor ikke i tvivl om, at vi i fremtiden skal være en politisk stærk jagtorganisation godt understøttet af vores faglige viden og ikke omvendt, som har kendetegnet os i mange år.

- Med Danmarks Jægerforbunds strategi ’God jagt i generationer’ og de strategiske mål sikrer vi udviklingen med de to retninger: ”At bevare og udvikle mulighederne for at gå på bæredygtig jagt i Danmark” og ”styrke jægernes indflydelse gennem en stærk medlemsorganisation”. Det er en klar kurs, vi har sat med naturen og vildtet i fokus, da en rig natur er hele forudsætningen for jagten.

- Er vi så gearet til at løfte opgaverne? Svaret er både ja og nej. Når jeg ser på vores organisation, bliver jeg fuld af fortrøstning. Vi har fundamentet i form af faglighed og en tilpasset organisation til at blive en endnu stærkere politisk aktør. Skal vi lykkes med at opruste på den politiske front, er der behov for, at endnu flere rækker ud efter den politiske stafet.

- Vi må heller ikke glemme de unge og de nye jægere, som vi både skal tage fat i og give plads til. De kommer med et verdensbillede, som ser helt anderledes ud end vores, og måske har de en bedre pejling af, hvordan vi kan komme andre naturbrugere i møde. Derfor, lyt til hinanden, og især til nye i fællesskabet, som bringer nye tanker og veje til accept af jagten.

- Når I går herfra i dag, vil jeg opfordre jer til at overveje, hvordan vi, der bærer ”anden”, som enkeltpersoner og som organisation både kan og vil bidrage til at gøre jægerforbundet til en endnu stærkere natur- og jagtpolitisk organisation.

Velfungerende medlemsorganisation

- Den anden del af strategien er den stærke og velfungerende medlemsorganisation. At sikre en velfungerende medlemsorganisation som Danmarks Jægerforbund kræver styr på forretningen. Medlemmernes kontingenter skal bruges rigtigt. Der skal være sammenhæng imellem indtægter og udgifter. Og det er der.

- Jægerforbundets ledelse har for nylig gennemført en tilpasning af sekretariatet. Den var nødvendig for at få enderne til at nå sammen i en tid med nedgang i medlemstal og færre projektmidler. Er det så udtryk for, at vores økonomi er svag? Nej, det er et udtryk for, at der er pres på økonomien, og at vi tilpasser os ansvarligt til virkeligheden med fokus på vores kerneopgaver.

- Selve regnskabet og medlemstal kommer vi til at hører mere om senere i dag, men medlemstallet, som sidste år var stigende, kan vi ikke ubetinget forvente, kommer på samme niveau som tidligere, og det skal i særdeleshed ses i lyset af den globale økonomiske situation. Dette har vi fuld fokus på ligesom vi har fokus på kursisterne, da antallet pt. er rekordhøjt og udgør et stort potentiale, hvis vi i fællesskab formår at fastholde dem.

- Det er også vigtigt for mig at fremhæve det store arbejde, der er lavet i 2022 med at revidere forbundets vedtægter. Vedtages de senere på dagen, bliver rammerne mere tidssvarende i et frisat Jægerforbund.

• Læs også: DJ ser ind i lille medlemstilbagegang

Plads til vildtet og jægerne

- Der er kamp om pladsen både på land og på havet. Uden levesteder intet vildt. Vi må derfor insistere på, at udviklingen vendes. Der skal afsættes plads til varige naturelementer i specielt det åbne land. Elementer som netop både kan fungere som levesteder for insekter, fugle og pattedyr, og som er med til at styrke biodiversiteten lokalt og nationalt. Det har vi også en international forpligtelse til.

- EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 har lagt sporene til en tiltrængt naturgenopretning med et mål om både 30 % beskyttet land- og havareal, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet. Denne strategi støtter vi ud fra ønsket om mere og bedre natur i Danmark til gavn og glæde for samfundet, men også for jagten og dermed jægerne. Vi har naturligvis også noteret os den netop vedtaget havplan.

- Da jagt og lystfiskeri ikke er skyld i biodiversitetskrisen, skal der være plads til begge dele i både de beskyttede og strengt beskyttede områder. I det hele taget skal der være plads til mennesker, for udelukkes en eller flere befolkningsgrupper fra bestemte områder, mistes den folkelig opbakning, som vi f.eks. har set det med naturnationalparkerne. Skal områder friholdes for jagt, og det kan der være god grund til, så skal det ske ”case by case” med solid dokumentation for jagtens negative påvirkning.

- Der er en tendens til, at når naturområder bliver til ”fed” natur, så er der ikke længere plads til jagten og jægerne. Vi ser os ikke som en del af problemet – snarere tværtimod – vi er en del af løsningen, med alt det som jagten og jægerne bidrager med af naturforbedringer. Sådan ser befolkningen faktisk også på os i vores måling af accept af jagten.

Vær modige

- Vi er i en brydningstid, der kræver modige beslutninger for jagten og jægerne. Beslutninger vi i hovedbestyrelsen er klar til at tage, men jeg vil også bede om jeres klare opbakning til at være modige for at sikre fremtidens jagt. Vi skal både som organisation og jægere være parate til at forandre for at bevare.

- Vi skal have modet til at tage debatten om fremtidens jagt med os selv, for ellers er der helt sikkert andre, der gør det for os. Vi skal turde afprøve konstruktive idéer på hinanden. Også idéer, der kan virke kritiske, fordi de gør op med tidligere tiders traditioner og vaner.

Accept af jagten

- En af de debatter, vi skal have modet til at tage, er, om jagten i det danske samfund en ret? Min holdning er, at det er et privilegium. Et fantastisk gode, som vi skal værne om.

- Vores seneste befolkningsundersøgelse viste, at der er god opbakning til jagten i Danmark, om end med en tendens til let vigende accept. Det skal vi jægere tage alvorligt, for accepten af jagten kan hurtigt skrumpe.

- Ansvaret for at sikre jagtens accept i befolkningen kan ikke placeres et enkelt sted, hverken hos hovedbestyrelsen, kredsene, jægerrådene, jagtforeningerne eller i sekretariatet. Nej, det er et kollektivt ansvar blandt alle jægere i Danmark, men vi skal naturligvis gå foran i Danmarks Jægerforbund.

- Vi har en meget stor opgave i kontinuerligt at skabe tillid til os jægere gennem stærke relationer til vores omverden. Det skal vi både som organisation, gruppe og enkeltindivid. Det gør vi ved at have etikken som ledestjerne og præge hinanden med god jagtmoral. Og så skal vi ikke være bange for at tage fat i de brodne kar, som heldigvis er et fåtal. De skal ikke have lov til at ødelægge det for flertallet.

- Mange af os her i salen har fået jagten og naturforståelsen ind med modermælken. Det ligger dybt i os, og vores selvforståelse er krystalklar, men ser alle sådan på os, og har især de yngre generationer forståelse for jagten? Det tillader jeg mig at sætte spørgsmålstegn ved.

- Hvordan vi løser denne udfordring, har jeg ikke et færdigt svar på, men jeg er ikke i tvivl om, at den relation – altså til de unge, der ikke er født ind i jagtens verden – bliver helt afgørende for jagtens fremtid. Det er ikke nogen nem opgave, men vi er mange til at løfte, og griber vi det rigtigt an, vil der stadig være god jagt i generationer.

Som afslutning på beretningen takkede formanden repræsentantskabet, de mange frivillige, hovedbestyrelsen og sekretariatet for en meget stor indsats i det forløbne år.

Herefter var flere på talerstolen med en række ønsker til både jægerforbundets politikere og sekretariatet. Mere og tydelig holdningstilkendegivelse i forhold til vindmøller og solcelleparker, blev efterspurgt. Der blev bl.a. peget på, at det skal sikres at alle jægerrådsårsmøder bliver afholdt af hensyn til de demokratiske processer i forbundet. Der blev argumenteret for, at jægerforbundet skal være bedre og mere synlig i medierne og ikke kun på de sociale medier. Der blev spurgt til, hvordan jægerforbundet kan blive attraktiv over for de mange danske jægere og især de nye jagttegnsløsere, der ikke er medlem af forbundet. Implementeringen af den europæiske landbrugsreform fik hug med på vejen, da den ikke leverer på natur og biodiversitet som forventet. En større indsats over for høstdrab blev også efterspurgt.

Efter svar fra formanden og flere fra hovedbestyrelsen på disse problemstillinger blev beretningen godkendt af repræsentantskabet.

• Læs også: Repræsentantskabet stemmer for vedtægtsændringer i DJ

Prisuddeling

Kristian Slyk blev hædret med en DJ-sølvnål for sin lange og ihærdige indsats for jagten og jægerne. Slyk har taget stor del i jægernes organisationsarbejde i mange, mange år og har sat sit store præg på uddannelsesområdet i kreds 1.

• Læs også: Sølvnål til nordjyske Kristian Slyk

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2022 blev godkendt, ligesom revisionen af jægerforbundets vedtægter blev vedtaget. Hovedbestyrelsens forslag til kontingent for 2024 blev også vedtaget.

Klokken 16.40 var mødet slut.