330 delegerede til repræsentantskabsmøde
REPRÆSENTANTSKABSMØDET 23: Lørdag formiddag gik Danmarks Jægerforbunds 32. repræsentantskabsmøde i gang i Odense Congress Center. Her var delegerede fra hele landet samlet til en festdag for jægerforbundets demokrati.
Lørdag den 10. juni 2023 samledes over 300 delegerede fra alle Danmarks Jægerforbunds i alt otte kredse til det årlige repræsentantskabsmøde. Helt nøjagtigt var der tilmeldt 379 delegerede, men efter en række afbud blev det til 330 stemmeberettigede. Mens arrangementet sidste år fandt sted i Vingsted Centret ved Vejle, var rammerne i år flyttet til Fyn, nærmere bestemt Odens Congress Center. Repræsentantskabsmødet blev - efter ankomst og indskrivning - traditionen tro blæst i gang af Brobyblæserne og dernæst en fællessang, "I østen stiger solen op."
Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år senest i juni måned. Repræsentantskabet er jægerforbundets højeste myndighed, og de delegerede udpeges af de lokale jægerråd. Derudover er hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne og formændene for jægerforbundets aktivitetsudvalg repræsenteret. Du kan læse mere i Danmarks Jægerforbunds vedtægter.
Herunder følger en kort oplistning af dagsordenen for Repræsentantskabsmødet 2023:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere
- Beretning om Danmarks Jægerforbunds virke: Beretning om den forgangne periode og den aktuelle situation, ved formand Claus Lind Christensen.
- Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse: Den reviderede årsrapport 2022 fremlægges til repræsentantskabets godkendelse.
- Indkomne forslag
- Fremlæggelse af budget 2023: Budget 2023 fremlægges til repræsentantskabets orientering.
- Fastsættelse af kontingentsatser for 2024
- Valg af statsautoriseret revisor: Hovedbestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerskab.
- Valg af kritisk revisor og -suppleant
Erik Bech Andreassen er på valg som kritisk revisor og modtager genvalg. Tage Espersen er på valg som suppleant og modtager genvalg. - Eventuelt
Under repræsentantskabsmødet var der gæstetalere fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og DGI Skydning. Derudover var der en videohilsen fra Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet.
Læs nyheder fra dagen:
- Sølvnål til nordjyske Kristian Slyk
- Repræsentantskabet stemmer for vedtægtsændringer i DJ
- DJ ser ind i lille medlemstilbagegang
- Accept af jagten er et fælles ansvar
Se stemningsfotos fra Repræsentantskabsmødet her: