Vi er på vildtets og naturens side

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sat gang i en hvervningskampagne, hvor ønsket om mere bureaukrati i reglerne for regulering af ræv bliver brugt som et argument for økonomisk støtte til DN. Ønsket fra DN er, at regulering af ræv fremover kun skal være muligt efter forudgående tilladelse, og ikke som i dag hvor der på baggrund af en vurdering af behovet for regulering, kan ske regulering uden krav om forudgående tilladelse. Formålet med reguleringen er at begrænse rævenes prædation på den øvrige fauna.

DN udtaler i samme hvervningskampagne, at når det gælder et menneskeligt hensyn, som hvis ræven tages på fersk gerning i hønsegården, skal det forsat være muligt at regulere uden forudgående tilladelse.

Kampagnen ønsker at fremstå saglig, men går på kompromis med fakta og står tilbage stærkt farvet af en politisk agenda. Manglende saglighed vægter således højere end forståelse for faunaens udfordringer i et kulturlandskab, hvor levestederne enten mangler eller har ringe kvalitet. Og rævens tilstedeværelse som generalistprædator har altoverskyggende negativ betydning for de jordrugende fugles ynglesucces, hvilket forstærkes når deres levesteder ikke findes eller er af ringe kvalitet. Studier viser i øvrigt at rævehvalpe ikke bruger rævegraven efter juni.

- I Danmarks Jægerforbund ser vi intet behov for yderligere bureaukrati på dette område, og har et bredere natursyn, hvor hensynet til vildt og natur også skal tilgodeses. Ikke kun de menneskelige interesser, som DN anfører i deres hvervningskampagne udtaler hovedbestyrelsesmedlem og politisk ansvarlig for reguleringsarbejdet i DJ, Lars Jensen og fortsætter:

- Det, som DN lægger op til her, giver ikke mening, og det overrasker, at en forening med fokus på natur kommer med et sådant ønske. Det forhindrer blot en fleksibel og effektiv metode til at hjælpe truede arter i områder, hvor levestederne er trængte, og prædationen derfor kan få fatal betydning for arternes trivsel.

Når rævehvalpe eksempelvis reguleres på en strandeng for at beskytte truede vadefugle, kræver det, at reguleringen sker, inden skaden sker – altså inden rævehvalpene æder vadefuglenes afkom. Viden om rævens almene adfærd gør, at det er meget forudsigeligt, at ræven vil prædere, hvis muligheden er der. Skal der først ansøges om tilladelse, kan det være for sent, fordi skaden er sket – afkommet er ædt. Det svarer til, at det er umuligt at beskytte hønsene i hønsehuset, hvis man først at skal ansøge om tilladelse, inden ræven må reguleres. Samme hensyn bør være gældende i naturen. Det er indlysende, at sker regulering af rævehvalpene først, når f.eks. de truede vadefugle er ædt, har reguleringen ikke den ønskede effekt.

Vi ved, at agerhønsekyllinger og en del vadefugles afkom i perioden efter klækning sjældent er i stand til at flyve særligt godt og langt, og derfor vil en rævehvalp kunne æde mange af dem. Det er naturligvis naturens orden. Men i nogle tilfælde er rævenes prædation på den øvrige fauna afgørende for enkelte arter tilstedeværelse. Regulering af rævehvalpe på det rette tidspunkt kan være den afgørende faktor for, at en del vildtarters afkom overlever, herunder arter der er truet som f.eks. viben. Når levestederne i forvejen er mangelfulde eller af ringe kvalitet, er vildtet presset. Derfor kan prædation fra rævehvalpe være den faktor, som afgør byttedyrenes overlevelse.

- Frivillige jægere yder en uhyre vigtig reguleringsopgave, når det gælder beskyttelse af truede arter mod prædation. Det sker bl.a. ved bekæmpelse af invasive arter som mink, mårhund og vaskebjørn. Men det er naturligvis afgørende, at jægerne er opmærksomme på den tillid, de nyder og det ansvar, der påhviler dem, når de vurderer, om der er behov for regulering i en given situation. Den eneste forskel et krav om en forudgående tilladelse vil gøre, er at reguleringen bliver mere bureaukratisk, hvilket forsinker eller umuliggør mulighederne for rettidigt at gøre noget effektivt ved problemerne med prædation, udtaler Lars Jensen.