Ulv GPS-mærket på Borris Skydeterræn
Det er nu endelig lykkedes forskere at GPS-mærke en ulv på Borris Skydeterræn i Vestjylland. Mærkningen, som forhåbentlig er den første af flere, vil sikre vigtige data om ulves adfærd og brug af landskabet i Danmark.
Efter flere års forsøg er det nu endelig lykkedes forskerne at knække koden og indfange og GPS-mærke en ulv i Danmark. Det skete kort før midnat tirsdag den 6. december, da en ung hanulv blev fanget i en fælde på Borris Skydeterræn i Vestjylland. GPS-mærkningen blev foretaget af medarbejdere fra Aarhus Universitet (AU) og Naturhistorisk Museum Aarhus, som står for den Nationale Ulveovervågning.
Det oplyser Miljøstyrelsen i en nyhed.
- Det er noget, vi har forberedt i mange år. Vi har forsøgt at fange ulve siden 2018. At det ikke lykkedes dengang, skyldes, at vi ikke kunne bruge de samme metoder, som vi bruger nu. Derudover var der ikke så mange ulve som i dag, siger Peter Sunde, professor på Institut for Faunaøkologi på Aarhus Universitet, til Ritzau.
Professoren betegner mærkningen som et gennembrud for forskningen og overvågningen af ulven, som skal sikre vigtige data om ulves adfærd og brug af landskabet i Danmark. Ulven blev fanget ved hjælp af en fælde, en såkaldt fodsaks, der var beklædt med gummi, så den ikke kunne gøre skade på ulven. I en lille film, offentliggjort på ulveatlas.dk og udarbejdet af AU og Naturhistorisk Museum Aarhus, vises optagelser fra fangstforløbet, fra bedøvelse til opvågning.
MST fraråder at besøge skydeterrænet
Både indfangning og mærkning foregik uden dramatik. Som filmen viser, vågnede ulven op efter bedøvelsen og har siden bevæget sig normalt omkring i området. Der er i øvrigt tale om en hvalp, født af en treårig Ulfborg-tæve med DNA-nummerpladen GW1434f. Tidligere på året fik hun i alt otte hvalpe, og det er altså én af dem, som nu er blevet mærket. Faderen er den tyske han med DNA-nummerpladen GW2528m. Parret er beskrevet i artiklen "Nyt ulvepar med langt til naboerne" i Danmarks Jægerforbunds Ulveoversigt 2022, som udkom i apriludgaven af Jæger.
Borris Skydeterræn, hvor indfangningen fandt sted, udgør 4.743 hektar og består hovedsageligt af hede garneret med spredte plantninger af bjergfyr. Skydeterrænet er militært øvelsesområde, og al adgang til terrænet er omfattet af en række betingelser med stærkt begrænset færdsel.
Miljøstyrelsen fraråder at man tager derud for at prøve at få et glimt af den GPS-mærkede ulv.
Flere mærkninger på vej
Halsbåndet er programmeret sådan, at det automatisk vil falde af efter to år, men hvis forskerne skønner det nødvendigt, kan der via radiosignal frigøre halsbåndet tidligere. Der er med andre ord godt styr på den unge ulv, og det skal blive spændende at følge dens færden over de kommende år.
Ifølge planen er den unge ulv på Borris Skydeterræn den første af forhåbentlig flere GPS-mærkede ulve, og det er meningen at forskerne nu skal følge ulvens færden over de kommende to år. GPS-trackeren sporer og videresender ulvens positioner og aktiviteter, og sender f.eks. en alarm hvis ulven skulle dø.
Forventningen er, at den unge ulv blver sammen med sine forældre og søskende frem til engang i foråret, hvorefter den vil forlade sin familie i jagten på sit egen revir.
Cirka 30 danske ulve
Den danske ulvebestand tæller ifølge ulveatlas.dk i øjeblikket ca. 30 dyr, hvoraf de 14 er unge dyr født i 2022. Af de 16 voksne ulve, er de ni immigranter og syv danskfødte. De var fordelt på fem enlige strejfdyr, fem enlige, stationære ulve og tre par, hvoraf to fik hvalpe i 2022.
GPS-mærkningen er finansieret af en bevilling fra Miljøstyrelsen.
