Ugens podcast om jagtformer: Rågeregulering
Hør et nyt afsnit i jægerforbundets podcastserie om jagtformer, hvor vi kommer ind under huden på de forskellige former for jagt, der dyrkes her til lands. Ugens emne er en smule "off season" og heller ikke jagt - men selvfølgelig regulering.
Hver onsdag publicerer vi et nyt afsnit i vores podcastserie om jagtformer. Vi er nu nået til syvende afsnit, og i denne uge skal vi snakke rågeregulering - som navnet antyder er der ganske vist ikke tale om jagt men ret beset om regulering.
Med regulering af råger menes først og fremmest den beskydning af årets tillæg (det vil sige rågeunger), som foregår i ynglekonlonierne i maj og juni. Denne uges emne er altså temmelig "off season," men ikke desto mindre en populær aktivitet blandt rigtig mange jægere. Og begynder du at forberede dig nu, er du jo nok klar til foråret.
Som altid vil den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen fortælle om dagens emne, krydret med egne anekdoter og gode råd om sikkerhed, valg af diverse udstyr, mv.
Hør podcasten her:
Om DJ's podcasts
En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen. Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.