Udbrud af fugleinfluenza på Sjælland

Fugleinfluenzaen har fået fat i fasaner på Sjælland. Fuglene dør af sygdommen, og det er slemt. Men det kan få endnu større konsekvenser, hvis smitten spredes til tamfugle som f.eks. høns i besætninger eller hobbyhold. Gør den det, så risikerer man at der indføres eksportforbud for salg af fjerkræ med store økonomiske konsekvenser for fødevareproducenter og erhvervsliv.

Derfor er det vigtigt, at jægerne er med til at inddæmme sygdommen i stedet for at sprede den.

Alle fugle kan rammes af fugleinfluenza, men der er forskel på, hvor følsomme de enkelte arter er. Ænder og gæs, som ofte er smittebærere, er relativt modstandsdygtige, mens andre arter som f.eks. hønsefugle er mere følsomme overfor smitte. Der findes tit fugleinfluenza i rovfugle som havørn og musvåge, som risikerer at blive smittet, da de gerne æder ådsler og dermed eksponeres for smitte.

Jægernes forholdsregler

Som jæger eller hundefører, der færdes på arealer, hvor der er konstateret fund af fugleinfluenza, bør man sikre sig, at man ikke uforvarende kommer til at medvirke til, at smitten kan sprede sig yderligere i den vilde bestand eller til ens egne tamfjerkræ. Hunde, som har været med på jagt, bør derfor ikke komme i kontakt med tamfjerkræ, og man bør selv som minimum skifte fodtøj, før man går ind til sine egne høns. Efter jagt bør man være opmærksom på at vaske sine hænder og eventuelt også fodtøj med sæbe for at slå eventuelle vira ihjel. På fællesjagter i områder, hvor man ved, der er konstateret fugleinfluenza, vil obligatorisk støvlevask være en god smitteforebyggende foranstaltning.

Det er ikke forbundet med risiko at spise vildt, som er smittet med fugleinfluenza, så længe det varmes op til minimum 70 grader. Men ved håndtering af vildtet kan man med fordel tage visse forholdsregler. Når man håndterer nedlagt vildt, som potentielt er smittet, , anbefaler Fødevarestyrelsen, at man flår fuglene frem for at plukke dem for at minimere risikoen for at indånde støv eller partikler fra afføringen. Værnemidler som åndedrætsværn og handsker er også en måde at nedsætte risikoen.

Derudover er det også vigtigt at sætte sig godt ind i reglerne for omsætning af nedlagt vildt. Reglerne skal blandt andet være med til at sikre sporbarheden af vildtet, også når det anvendes som fødevare.

• Som jæger må man sælge 500 stk. vildtlevende småvildt og 15. stk. storvildt (af de arter som må handles).
• Jægeren skal selv have nedlagt det vildt, der handles, og det skal være håndteret i overensstemmelse med reglerne for hygiejne.
• Som jæger må du kun sælge til restauranter eller butikker, som ligger inden for en radius af 50 km fra jagtarealet eller din bopæl.