Tesfaye: Jagten er en del af dansk kulturarv
Justitsminister Mattias Tesfaye giver i dette interview med Danmarks Jægerforbund udtryk for stor tillid til jægerne som våbenejere og ønsker at inddrage de våbenbrugende organisationer endnu mere i det lovforberedende arbejde. Ministeren er stadig stærkt frustreret over det skandaleramte it-system, hvor en dispensationsordning i våbenloven kan blive plan B.
Justitsminister Mattias Tesfaye stillede beredvilligt op til et interview med Danmarks Jægerforbund på ministerkontoret midt i augustheden. Anledningen er et tiltrædelsesinterview, der på vanlig vis skal perspektivere en nytiltrådt justitsministers holdning til jægere og våben samt præsentere forslag på området i de/det kommende år.
Trods den usikre politiske situation på Christiansborg udstikker justitsministeren en klar kurs for fremtidens samarbejde med jægerne og giver samtidig en status på Rigspolitiets it-system, Fields-sagen, den foreslåede ændrede samarbejdsmodel mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet og endelig de mange våbensager, som stadig mangler at blive løst.
Tillid til jægerne
På spørgsmålet om ministeren har tillid til de danske jægere, falder svaret prompte:
- Det korte svar er ja! Jeg er ikke selv jæger, men foreningsmenneske og mener derfor grundlæggende, at vi skal have et samfund, der bygger på ret og pligt.
- Det betyder også, at vi er nødt til at have et samfund, der stoler på civilsamfundet. Jeg er selv fodboldtosset, og vi tilskuere er ikke interesseret i at blive udråbt som hooligans, fordi nogle få træder ved siden af, siger Mattias Tesfaye og tilføjer:
- På samme måde med jægerne. De allerfleste er ordentlige mennesker, der behandler deres våben med respekt. Af samme grund skal vi undgå lynchstemning mod danske jægere, når noget går galt.
Svesken på disken!
Det emne, der pt. fylder mest hos de danske våbenejere, og som tydeligvis også påvirker justitsministeren, er politiets skandaleramte våbenregister.
- Kald en skovl for en skovl. Har man et problem, så sig det. Vær ærlig om det og ræk hånden ud til samarbejde om at løse problemet, siger justitsministeren og tilføjer, at han derfor fra første dag besluttede at trække en streg i sandet med fuld ærlighed og transparens i processen.
- Læs også: Våbenregister virker stadig ikke
Plan B - dispensationsmulighed
- Jeg vil ikke pege bagud, men have problemerne løst, og jeg er frustreret over, at det skal tage så lang tid at få et it-system på plads, særligt fordi der ikke var problemer før. Jeg har tillid til Rigspolitiet og deres nye it-direktør, men der skal også være en plan B, f.eks. at overveje en dispensationsbestemmelse i våbenloven, mener Mattias Tesfaye.
- Plan A er dog at få it-systemet på plads og få arbejdet sagsbunkerne væk. Holder denne plan ikke, vil jeg, når Folketinget åbner til oktober, begynde at forberede en dispensationsmulighed i våbenloven. Det kræver en lovændring, havde det ikke gjort det, havde jeg givet dispensationen for længst, understreger ministeren.
Jægerforbundets tvivl over for, om Rigspolitiet og Netcompany kan levere et funktionsdygtigt system til 1. november, som senest er meldt ud fra Rigspolitiet, leder til spørgsmålet om, hvad ministeren i givet fald vil gøre?
- Som sagt vil jeg foreslå at indarbejde en dispensationsmulighed i våbenloven for de våbenejere, der ikke har kunnet få fornyet deres våbentilladelser trods rettidig indsendelse af ansøgning om fornyelse.
Jægere er ordentlige mennesker
Ministeren anerkender således og er tydeligt frustreret over, at myndighederne ikke lever op til håndslaget med de private våbenbrugere om, at denne gruppe forventes at efterleve loven, mens myndighederne modsat skal levere ordentlig borgerservice, herunder velfungerende it-systemer.
- Det er ikke i orden over for jægerne. Vi taler om it-systemer, men jagten er en del af dansk kulturarv. Jægere er ordentlige mennesker. Var det gået ud over en samfundsgruppe med større adgang til mikrofonerne, havde det stået med flammeskrift, og det øger faktisk min forpligtelse til at få styr på det, understreger ministeren.
Sagsbunker og ressourcer
Ministeren er ikke uventet utilfreds med de stadigt svimlende store bunker af ventende sager på ca. 45.000.
- PAC afgør flere sager, end der kommer ind, og der løses hele tiden tekniske problemer. Problemet er dermed ikke, at vi står stille, men at det går for langsomt, lyder det fra Mattias Tesfaye, der også er klar til at tilføre de nødvendige ressourcer.
- Det er jeg. I øjeblikket er der ansat 35 ekstra personer til sagsbehandling, hvilket var den første beslutning jeg traf i denne sag.
- Endnu flere folk kan dog virke kontraproduktivt grundet behovet for oplæring, der således vil gå fra konkret sagsbehandling, hvorfor Rigspolitiet pt. ikke ønsker flere ressourcer.
Ingen hovsa-lovgivning
I juli måned fandt den meget tragiske episode i Fields sted. Det giver naturligvis anledning til at spørge, om der er lagt op til en politisk reaktion, og om organisationerne i Justitsministeriet våbendialogforum vil blive inddraget?
- Hvis den evaluering, som politiet altid kommer med efter store politioperationer, indikerer behov for drøftelse af elementer i våbenlovgivningen, vil jeg efterfølgende indkalde interessenterne og de politiske partier til drøftelser. Det bliver i den rækkefølge, så jeg kan fortælle de politiske partier, hvad I mener, forklarer justitsministeren.
En anden udløber af Fields-sagen er procedurerne for udstedelse af våbentilladelse, herunder vandelsgodkendelsessystemet, som Danmarks Jægerforbund længe har ønsket en total gennemgang af.
- Disse procedurer vil naturligvis indgå i politiets evaluering, og jeg er derfor glad for at høre, at jægerforbundet er klar til at se på hele vandelsgodkendelsessystemet, altså våbenbekendtgørelsens § 48, siger justitsministeren og uddyber:
- Jeg har desværre hørt fra flere, at vi på flere områder bruger ressourcerne forkert i disse processer og skaber mere bureaukrati end egentlig kontrol, hvorfor det vil være helt naturligt at se på dette, hvis vi åbner våbenloven til efteråret, mener ministeren.
Trykket på pauseknappen
Jægerforbundet har på vegne af alle de våbenbrugende organisationer i Justitsministeriets våbendialogforum foreslået en ændret samarbejdsmodel mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet/PAC.
Det indebærer, at alle de faglige drøftelser om de enkelte sager skal ske mellem organisationerne og Rigspolitiet/PAC, mens Justitsministeriet skal tage sig af det lovforberedende arbejde. Det er naturligvis interessant at få et svar på, hvor langt myndighederne er i denne proces?
Hertil svarer justitsministeren, at mange afgørelser allerede er flyttet fra Justitsministeriet til Rigspolitiet.
- Og derfor mener jeg, at det er naturligt, at samarbejdsforummet flyttes derhen, hvor afgørelserne træffes. Jeg har dog lige trykket lidt på pauseknappen, fordi ressourcerne i Rigspolitiet pt. skal bruges på at få it-systemet på plads og ikke til at etablere et nyt samarbejdsforum. Det skal også ses som et politisk signal fra mig om, hvad der er vigtigst – it-systemet skal fungere, og bunkerne skal i bund. Når det er på plads, skal vi have relanceret samarbejdsrelationerne, mener justitsministeren.
Ingen løfter - og dog
Jægerforbundet har en række efterhånden meget gamle sager liggende, som vi gerne snart ser løst. Så spørgsmålet er, hvornår vi kan forvente at se nogle resultater?
- Det kedelige, men ærlige svar er, at jeg ikke tør lægge hovedet på blokken i forhold til et tidsperspektiv, men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken for, at de bliver håndteret så hurtigt som overhovedet muligt, for vi skal kunne løse andre problemer sideløbende med, at it-systemet bliver færdiggjort.
Mere brug af civilsamfundet
I Miljøministeriet rådgiver Vildtforvaltningsrådet ministeren om jagt og vildtforvaltning. I Justitsministeriet er der et våbendialogforum, som kan rådgive ministeren om våbenrelaterede spørgsmål. Kan man forstille sig, at ministeren i fremtiden vil gøre større brug af interessenterne som rådgivere end hidtil?
- Den tanke har bestemt noget på sig. Uden at jeg på forhånd har tilsluttet mig idéen, vil jeg vende den rundt og opfordre Danmarks Jægerforbund til at overveje, hvordan man kan skrue et lovfastsat rådgivende organ sammen, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:
- Som jeg indledte interviewet med er jeg stor tilhænger af, at civilsamfundet, foreningslivet og i dette tilfælde våbendanmark er tæt involveret i de regler, som er på deres område. Mit udgangspunkt er, at vi skal have de personer, som administrerer reglerne i dagligdagen, så tæt på myndighederne som over hovedet muligt.
Nærværende skribent kvitterede naturligvis med glæde for ministerens opfordring til DJ.
Større interesse for jagt
Tiden er gået. Mattias Tesfaye har dog et sidste budskab.
- Jagten er ikke alene kommet for at blive, den vil fylde mere med det fokus, der er på natur og bæredygtighed. For mange er naturen en helt naturlig del af vores liv, og jeg er ret overbevist om, at mange unge mennesker, der bor i de større byer, begynder at interessere sig mere for jagt.