Status for de invasive rovpattedyr
Håndtering af invasive arter er i udgangspunktet en samfundsindsats. Når det kommer til de invasive rovpattedyr, er det dog ikke mange andre end jægerne, der har taget opgaven til sig. Det er en vigtig indsats for vores natur – og det giver pote!
Uanset om der er tale om tilstedeværelse af enkeltindivider eller en bestand, har jægernes generelle opmærksomhed og håndværk stor betydning for bekæmpelsen. I tilfælde hvor der alene er tale om enkeltindivider, er det særligt vigtigt at have de opmærksomme øjne med sig, men også at man i perioder tager initiativ til overvågning med vildtkameraer, hvis det er muligt.
Mårhundens tilstedeværelse i det jyske lærte os alt for godt, hvorledes en egentlig bestand kan nå at udvikle sig, hvis man alene forholder sig til fornemmelser. Artens aktivitet begrænser sig næsten udelukkende til de mørke timer, og selv i områder med en solid bestand af mårhunde er det en realitet, at vi kan overse problemets omfang. Derfor er det også altafgørende, at enhver tilstedeværelse af mårhunde på øerne håndteres i opløbet.
Ovenstående er et uddrag af en artikel, bragt i apriludgaven af Jæger. Læs resten af artiklen i vores gratis appetitvækker med udvalgte artikler her:
Klik på figurene herunder for at se dem i højere opløsning:
- Læs mere om de invasive arter i Danmarks natur