Projekt "Sommertælling af grågås i Danmark" er slut. Siden startskuddet lød i lørdags og tællingen atter blev afblæst i går, tirsdag den 9. august, har entusiaster fra det ganske danske land været ude for at tælle. Tællingen blev koordineret af forskere på Aarhus Universitet og gennemført i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og et stort netværk af naturinteresserede. De store mængder af data, som stadig strømmer ind fra tællerne, skal bl.a. anvendes af den internationale gåseplatform i forbindelse med forvaltning af grågås.

• Læs også: De danske grågæs skal tælles i weekenden

Jægere, ornitologer og NOVANA-tællere, mv.

I alt har ca. 100 personer meldt sig til at tælle grågæs. Derudover har yderligere ca. 100 personer bidraget med tællinger fra deres faste lokaliteter, hvor de tæller mange gange om året i regi af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA). Og endelig har et stort antal personer indtastet deres observationer i Dansk Ornitologisk Forenings fugledatabase ”DOFbasen”. Kombinationen af disse tre bidrag giver en ny og bedre dækning af hele landets bestand af grågæs og en indsigtsfuld viden om de habitater, gæssene anvender.

Status er, at 63.300 gæs allerede er indberettet af de faste NOVANA-tællere, mens 19.700 gæs er indberettet af de øvrige deltagere i tællingen. Det endelige resultat vil blive offentliggjort senere på året.

Ikke et mål at tælle alle gæs

Den samlede bestand af grågæs i Danmark findes ikke blot ved at lægge tallene sammen. I Danmark kan man finde grågæs ved de fleste kyststrækninger samt ved større søer og moser, og det er derfor næsten umuligt at finde dem alle. Målet med projektet har derfor heller ikke været at få talt alle grågæs i landet, men derimod at få tællinger fra så mange forskellige typer vådområder som muligt.

Væsentlige parametre er f.eks. afstand til kyst, naturreservat, skov, byområder og landbrugsområder. Med den information kan vi nemlig estimere antallet i grågæs i de områder, som ikke er talt, men som ligner de områder, der er talt. Det er også derfor, at det har været mindst lige så vigtigt at få informationer fra mindre og knap så attraktive gåseområder, som fra nogle af de store lokaliteter med mange grågæs.

Der var ingen gæs og naturtypen var forkert

Jf. ovenstående har vi tilstræbt at få tællinger fra så mange forskellige typer vådområder som muligt for at få viden om, hvor grågæsseneopholder sig på denne tid af året. En information der skal bruges til at estimere antallet af gæs i områder, hvor de ikke er talt.

Baseret på hvad vi har set i løbet af tællingen, ser det ud til at de tilgroede moser, hvor grågæssene ofte yngler, rummer få eller ingen grågæs på denne tid af året. Det har betydet, at en del optællere har besøgt lokaliteter uden en eneste gås. Det er selvsagt ikke så sjovt, som man kunne ønske, men er dog et meget anvendeligt resultat. Ydermere har vi talt i hele landet, og da tætheden af grågæs varierer betydeligt mellem landsdelene, er der visse områder af landet, hvor vi oftere har mødt gæs end andre.

Der var adgang forbudt i området

Alle, der forsøger at lave registreringer af naturen i Danmark ved, at der kan være problemer med at få adgang til nogle områder. Da mange tusinde lokaliteter er indgået i denne tælling, har vi ikke haft mulighed for at lave aftaler med alle lodsejere på forhånd, og derfor kan den ærgerlige situation opstå, at et område ikke er tilgængeligt. Nogle af jer har kontaktet den pågældende lodsejer og fået adgang alligevel, men i nogle tilfælde har I ikke kunnet dække den ønskede lokalitet. I dette projekt indsamler vi alle de data, vi kan, men må acceptere, at der kan være begrænset adgang til visse områder. Hvis det er sket i dit tilfælde, og du derfor har været forhindret i at dække lokaliteten, så må du gerne skrive dette i notefeltet.

Vi håber, at I alle har haft nogle gode oplevelser i naturen og har lyst til at deltage en anden gang.