Politiets våbenhåndtering i total nedsmeltning

Lige siden sagsbehandlingen af diverse våbentilladelser for civile blev taget fra de lokale politistationer og centreret i de to centre ACØ og ACV og siden hos Politiets Administrative Center (PAC) i Holstebro, har der været urimeligt dårlig betjening af de danske våbenejere med meget lange sagsbehandlingstider.

Men siden den 18. januar er det nye våbenregister nærmest brudt totalt sammen. Det vil sige, at der kommer forsvindende få godkendelser ud fra PAC. På nuværende tidspunkt er der antageligvis i omegnen af 17.500 fornyelser af tilladelser, som afventer en sagsbehandling og endelig afslutning. Dertil kommer et ukendt antal af nye ansøgninger til nye våben.

• Læs også: Rigspolitiet tøver med dispensation

"Tæt og alvorlig dialog" med leverandør

Ifølge Politiet er forklaringen på de lange sagsbehandlingstider, at EU har besluttet, at en riffel skal registreres i tre dele (piber, låsestole og bundstykker/låse) for at højne sikkerheden i Europa som følge af de islamistiske terrorangreb for nogle år siden.
Den 18. januar trådte den nye bekendtgørelse så i kraft, og Politiets nye våbenregister mødte virkeligheden – og dumpede med et brag.

Ifølge Rigspolitiet er man i en ’tæt og alvorlig dialog med leverandøren af systemet’. Opgaven med at udvikle politiets nye våbenregister har været sendt i udbud, og det er det kendte selskab Netcompany, der har vundet opgaven.

• Læs også: Politiet svarer på spørgsmål

Ingen ved hvor problemet ligger

Antageligt opstår problemerne, når det nye våbenregistersystem møder virkeligheden uden for det beskyttede testmiljø, hvor man tidligere har afprøvet systemet. Det vil sige, at når systemet i praksis skal interagere med politiet andre it-systemer og arbejdsgange.

Indtrykket oven på mødet er desværre, at ingen i Politiet rigtigt kan sige, hvorhenne problemerne ligger. Nok desværre fordi problemerne er over det hele. Ingen af de fremmødte fra Politiet kunne klart redegøre for, hvornår problemerne er løst. Dog var politiets forskellige repræsentanter enige om, at der skulle være et operationelt system klar ved udgangen af juni 2022. Men hvorfor lige netop det tidspunkt, kunne Politiet ikke rigtigt redegøre for.

Tror ikke på politiets forsikring om dato

- De har givet os en forsikring, som jeg desværre har meget svært ved at have tillid til. Når politiet selv erkender, at det ikke rigtigt ved, hvor proppen i systemet sidder, hvordan kan de så give en dato for, hvornår systemet virker? Jeg er nervøs for, at de giver os den dato, fordi de føler sig presset til det. Jeg ville ønske, at jeg troede på dem, men det gør jeg ikke, siger Marie-Louise Achton-Lyng, hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund og formand for Våbenudvalget.

Hun er glad for, at politiet inviterede til orienteringsmøde, og hun kvitterer for den fremstrakte hånd til dialog, men hun er alligevel rystet ovenpå mødet:

- Man har ganske enkelt indkørt et system, som på ingen måde er færdigt, og som rent ud sagt er brudt sammen i mødet med virkeligheden. Alligevel har man lukket det gamle system ned og afviser, at det kan lukkes op igen. Samtidig går jeg fra mødet med det indtryk, at Politiet først og fremmest bruger dets ressourcer på at få systemet til at virke, og det vil sige, at jægere, sportsskytter og forhandlere må finde sig i, at der ikke kommer tempo på godkendelserne, før systemet virker.

15-20.000 rifler bliver ikke godkendt

- Det her er 100 procent uacceptabelt. Vi lever altså i et retssamfund, hvor borgeren bør komme før systemet. Her er det omvendt, og det vil vi ikke finde os i. Vi står i en situation, hvor optil 15.000-20.000 rifler ikke bliver godkendt før jagtsæsonen, jagtrejser må aflyses, sportsfolk kan ikke konkurrere i Danmark eller udlandet, og våbenhandlere brænder inde med deres våben og risikerer konkurs. Det er ganske enkelt så respektløst over for en stor gruppe lovlydige borgere, at de skal bøde for statens forfejlede it-projekter, siger Marie-Louise Achton-Lyng.
Hun vil nu anmode om et møde med justitsminister Nick Hækkerup så hurtigt som muligt.

- Jeg vil bede ham om at se på nogle kompensationsordninger, som kan træde i kraft så hurtigt som muligt. Vi må bede om, at man fra myndighederne vedkender sig sit ansvar og sørger for at bøde for konsekvenserne for de danske våbenejere, indtil det nye våbenregistreringssystem fungerer – hvornår det så engang bliver.

Lad det ikke gå ud over de ansatte ved PAC

Selvom frustrationerne breder sig blandt våbenejerne, har Marie-Louise Achton-Lyng alligevel denne bøn:

- Vær venlig over for de ansatte i PAC. Det er ikke deres skyld, og jeg ved, de knokler for at løse problemerne. De er frustrerede, ligesom vi er. Det er nogle længere oppe i systemet, som må tage ansvar.

Danmarks Jægerforbund kommer til løbende at orientere om, hvad der sker i sagen. Tilstede ved mødet på politigården i Horsens var:

• Politidirektør for Midt- og Vestjyllands Politi
• Ledende politiinspektør Rigspolitiet, Politiområdet, National Beredskabsafdeling
• Afdelingschef for Politiets Administrative Center
• Enhedschef ved Politiets Administrative Center
• Hovedbestyrelsesmedlem, Danmarks Jægerforbund
• Formand, Dansk Skytte Union
• Sekretær, SKV, Dansk Skytte Union
• Sagsbehandler, SKV, DGI Landskontor
• Formand, Danmarks Våbenhandlerforening
• Næstformand, Danmarks Våbenhandlerforening
• Formand, Våbenhistorisk Selskab
• Præsidiemedlem, Våbenhistorisk Selskab
• Pressechef, Danmarks Jægerforbund
• Våbenkonsulent, Danmarks Jægerforbund