Nye standarder for udgangsværdier ved flugtskydning kan true DJ’s skydebaner
Nye undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at hidtil beregnede støjniveauer på skydebaner er underestimerede med op til 3,9 dB. På den baggrund er der udsendt et udkast til høringsskrivelse, som kan have stor betydning for Danmarks Jægerforbunds skydebaner, når høringen træder i kraft.
På baggrund af en række henvendelser fra kommuner, som er tilsynsmyndighed på skydebaner, påbegyndte Miljøstyrelsen (MST) i 2017 at undersøge støjniveauerne fra haglvåben som anvendes til udendørs skydning på haglskydebaner. En lignende undersøgelse er sidst foretaget i 1996, og det er på baggrund af støjniveauer fra disse undersøgelser, at skydebanernes støj beregnes og som danner grundlag for deres miljøgodkendelser.
Resultaterne fra de nye undersøgelser påviste, at støjniveauet er steget med 3.9 dB i skudretningen, hvilket ikke bare er afgørende i forbindelse med nye miljøgodkendelser, men kan også have konsekvenser for allerede godkendte skydebaner.
"Miljøstyrelsen vurderer, at den nye anbefaling til beregning af støjniveauer kan resultere i, at det viser sig, at allerede godkendte udendørs skydebaner ikke overholder det skudstøjsniveau, som er tilladt ifølge miljøgodkendelsen." (MST høringsskrivelse 2022)
Når høringsskrivelsen træder i kraft, og en allerede godkendt skydebane ikke overholder støjniveauet (som det fremgår af MST’s nye anbefalinger), kan kommunen i yderste konsekvens nedlægge forbud mod fortsat drift, hvis ikke støjen kan nedsættes tilstrækkeligt. MST forventer at udsende den endelige høringsskrivelse omkring 1. februar 2023.
Hvordan er støjniveauet steget?
Når støjniveauet er steget betragteligt siden 1996, er det hverken fordi, man har mere følsomt måleudstyr, eller fordi moderne haglbøsser larmer mere. Årsagen skal i stedet findes i haglpatronerne. Der kommer nye patroner på markedet hvert år, og der findes givet vis flere årsager til det øgede støjniveau, som ikke endeligt er belyst. Men en tendens har gennem flere år blandet andet været mere fart og større krudtladninger, som kan være en del af årsagen.
Undersøgelserne beror på en variation af markedets 25 mest populære haglpatroner i 2017. Den højeste udgangsværdi lå på lige under 121 dB, og den laveste udgangsværdi på 116 dB. Med afsæt i de 25 udgangsværdier fastsættes standarden som den udgangsværdi, som 75% af målingerne er under eller lig. Ud fra undersøgelserne i 2017 lander standarden på 119,4 i skudretningen. 3,9 dB højere end i 1996, hvor standarden lå på 115,5.
3,9 dB lyder måske ikke af meget, men for hver 3 dB, man bevæger sig i dB-skalaen, fordobles lyden teknisk set. Øret kan opfatte en utrolig variation af lyd lige fra knappenålen, der lander på gulvet til mundingsknaldet fra en haglbøsse. Det er et enormt spænd, og for at favne det anvendes en såkaldt logaritmisk skala, hvor lyden fordobles, hver gang værdien stiger tre. Derfor har de 3,9 dB forskel en betydning, når man beregner støj i forbindelse med miljøgodkendelser.
Selvom lyden teknisk set fordobles eller halveres, hver gang man bevæger sig 3dB på skalaen, skal der omtrent 8-10 dB til, før mennesker fornemmer en forandring af lyden.
Udgangsværdien påvirker støjbelastningen
Den mest støjbelastede beboelse i forbindelse med en skydebane må højest støjbelastes med 70 dB. Ligger støjbelastningen under 70 dB, tildeles skydebanen et antal skydedage og tidsrum der må skydes på de enkelte skydedage. Jo lavere støjbelastningen er, jo flere dage må der skydes på skydebanen.
For at opnå miljøgodkendelse på en skydebane kræver det blandt andet, at skydebanen kan dokumentere støjbelastningen for de mest belastede beboelser. Danmarks Jægerforbund assisterer med rådgivning, beregning og udarbejdelse af disse dokumentationer.
Afsættet for støjdokumentationen er udgangsværdien, og det er den, som med de nye undersøgelser er steget 3,9 dB i skudretningen. Det påvirker støjberegningerne i skudretningen, så det i nogle tilfælde sandsynligvis vil kræve nye støjberegninger og eventuel etablering af støjnedsættende tiltag for fortsat at leve op til miljøgodkendelsen.
En umiddelbar løsning
Foruden kendte metoder til støjdæmpning som jordvolde og skydehuse, findes også andre tiltag, som kan hjælpe skydebanerne med at imødekomme de nye udgangsværdier. Miljøstyrelsen skriver selv i skrivelsen:
"Målingerne på 25 forskellige patroner har vist, at udgangsværdien kan variere op til 5 dB mellem de mindst støjende og de mest støjende patroner. Derfor anbefales det i øvrigt, at der på udendørs skydebaner, hvor der er risiko for, at støjgrænserne overskrides, alene anvendes de mindst støjende patroner." (MST 2022)
Producenterne oplyser i dag ikke om støjniveau på flugtskydningspatroner, men det er noget Danmarks Jægerforbund arbejder for vil ske i fremover.
- Den 22. februar afholdt vi møde med importører af flugtskydningsammunition om Miljøstyrelsens rapport om støj fra haglvåben i 2018. Det gjorde vi for at få branchens forslag til, hvordan vi dokumenterer støjniveau på flugtskydningspatroner, samt for at få branchen til at arbejde for at nedbringe støjniveauet på flugtskydningspatroner, siger teamleder for Våben & Skydning ved Danmarks Jægerforbund, Lars Thune Andersen.
Udover at afhjælpe de udfordringer, som skrivelsen aktuelt medfører, håber Lars Thune Andersen på, at patronproducenterne kan være med til at løse problemstillinger omkring støj fra skydebaner på den lange bane.
Det ubekendte
3,9 dB og en ny standard for udgangsværdien ved flugtskydning er til at forholde sig til. Kommunernes forvaltning i forbindelse med den nye viden står dog mere uklart i skrivelsen. MST kommer nemlig kun med anbefalinger til kommunerne i skrivelsen, og der er dermed ikke nogen konkrete retningslinjer fra MST til kommunerne. Således overlader MST det til hver enkelte kommune at afgøre, hvorledes de ønsker at forvalte omkring de nye standarder.
- Vi har siden den 10. februar været i dialog med MST om en løsning på udfordringerne, men dette har desværre ikke ført til at MST vil komme med retningslinjer til kommunerne. Derfor har vi endnu ikke overblik over, hvordan de enkelte kommuner vil håndtere oplysningerne, og kan heller ikke endnu indgå i dialog med dem, siger Lars Thune Andersen.
Lars Thune Andersen opfordrer i samme ombæring til, at man kontakter skydebaneteamet ved Danmarks Jægerforbund, hvis man bliver kontaktet af kommunen angående de nye udgangsværdier.
Betydning for skydebanerne
MST skriver, at støjbelastningen fra skydebaner kan nedbringes ved at anvende støjdæmpende foranstaltninger eller ved at reducere skydetiden. Er det ikke tilstrækkeligt, kan kommunen nedlægge forbud mod fortsat drift.
"Det bemærkes, at kommunerne efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 3, i yderste konsekvens kan nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange skydebanen fjernet, hvis forureningen ikke kan nedbringes." (MST høringsskrivelse 2022)
Danmarks Jægerforbunds skydebanekonsulent Jan Henrik Rygaard skønner at op mod 21pct. af forbundets flugtskydningsbaner kan være lukningstruet på baggrund af det udkast, som MST har udsendt. Derfor ligger der et arbejde i at imødekomme høringsskrivelsen forude og han understreger, at Danmarks Jægerforbund står til rådighed ift. rådgivning i forbindelse med støjnedsættende tiltag og støjdokumentation i forbindelse med den nye skrivelse fra MST.
Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund har drøftet de udfordringer som de nye udgangsværdier vil medføre og der er bevilget flere ressourcer til skydebaneindsatsen for at kunne tilbyde rådgivning til de skydebaner som måtte få problemer.
- Jeg er rigtig glad for beslutningen, at hovedbestyrelsen har tilført skydebaneindsatsen flere ressourcer. Det viser tydeligt, hvor vigtigt vores skydebaner er for uddannelsen af jægerne og at det har høj prioritet i hovedbestyrelsen, siger formand for Våbenudvalget og medlem af Hovedbestyrelsen Marie-Louise Achton-Lyng.
