OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 13. april 2022

Ny jagthunde-podcast: Schweisshunden!

Så er der igen kræs til øret om menneskets - og ikke mindst jægerens - bedste ven. I denne podcast stiller vi skarpt på den uundværlige schweisshund, der sammen med sin altid dygtige hundefører er en skattet ven i nødens stund.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

I Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet.

Fokus på schweisshunden

I tidligere afsnit af vores podcast-serie om jagthunden har vi været vidt omkring - fra jagthundens historie, positiv indlæring, valg af race og til sundhed og velvære, mv. Nu gælder det imidlertid noget helt andet - nemlig fokus på schweisshunden. Enhver jæger ved, at det altid er godt at vide hvor den nærmeste schweisshund befinder sig.

Har du prøvet at påkøre hjortevildt, eller kender du en, der har været så uheldig? Det sker tit. I kulissen står en masse dygtige hundefører og deres hunde. De tripper, klar til at hjælpe. Klar til at gøre det, som de har trænet utallige timer for at blive specialister i. I denne podcast vil Ove Dam Hedegaard stille skarpt på schweisshundens træning, opgaven og livsstilen. Til denne samtale har han fået besøg af schweisshundefører Nikoline Zora Andersen. Hvad motiverer hende til at stå klar til at eftersøge anskudt og påkørt vildt 24 timer i døgnet?

Lyt med og bliv klogere!

  • Hop også ind på vores podcast-side og hør alle afsnit i serien om jagthunden

Lyt med når DJ frigiver nye podcasts

I løbet af foråret vil vi løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden. I hvert afsnit har vi en ny gæst i studiet til uformel samtale om et nyt, spændene emne inden for jagthundeområdet.

Denne serie er jægerforbundets første inden for genren podcast - men den bliver ikke den sidste, og vi har store ambitioner. Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud, og kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund.

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts. Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!