Øjenåbnende markvandring: Landbrug med føde og plads til markens vildt

Med John Deere i spidsen, traktoren forstås, gik det afsted på markvandring hos landmand Michael Bundgaard, der ejer Klitgaard Agro A/S nord for Ulsted i Sydøstvendsyssel. Nu skulle der kigges på landbrugsdrift, der nok er effektivt, men som tager et af tidens mest benyttede ord om naturen, biodiversiteten, alvorligt.

Mangfoldigheden, forskelligheden om man vil, har langt friere tøjler på markerne, i bræmmerne, vildtstriberne og i de udyrkede hjørner af terrænet på Klitgaard, end det er tilfældet i det konventionelle landbrug, hvor der bogstaveligt talt bliver pløjet lige til kanten og kun sjældent levnes rabatter til naturen. For Michael Bundgaard driver 1.800 af sine 2.200 hektar efter principperne i det dyrkningssystem, der hedder ’conservation agriculture’, hvor pløjning er bandlyst. Her er der vegetation på markerne året rundt, og her klarer naturens organismer af orme og svampe nedbrydning og omsætning af plantemateriale, inden næste sæson med såning. Her bliver der værnet om jordbundens struktur.

Sørg for at bryde ensformigheden

- I manges øjne er jeg en alternativ landmand, for jeg roder så lidt i jorden som muligt, sagde Michael Bundgaard, inden dagens markvandrere steg ud af vognen og kiggede nærmere på jorden og vegetationen.

Første stop i udkanten af en mark med stubbe af hestebønner var en 400 meter lang grøft omkranset af langhåret vegetation.

- Her kan man se, hvad der er en generel mangelvare i det dyrkede danske landskab, nemlig uslåede bræmmer, hvor der både er muligheder for reder og skjul til fasaner og agerhøns. Grøften og bræmmerne bryder strukturen i landskabet som en kontrast til de dyrkede marker, og giver småvildtet gode levevilkår. Jo mere variation, der er i vegetationen, desto bedre. Men det hele må ikke blive for tæt. Der skal være en vis åbenhed mellem vegetationen. Agerhønekyllinger har for eksempel brug for lys og bare pletter, sagde Jakob Bergmann Nielsen, der er chefkonsulent i Danmarks Jægerforbund, og fortaler for vildtvenlighed med ukrudt, der strengt taget bare er planter, som altid har groet hos os til gavn for dyr og fugle.

Effektiv kørsel gavner naturen

Markvandringen på Klitgaard blev øjenåbnende i den forstand, at man kunne se, hvordan vildtstriber og vildtagre sagtens kan ligge som naturlige elementer mellem dyrkede flader på hele bedriften i stedet for som det ofte ses at være sået klos op ad befærdede landeveje, hvor de måske tager sig pænt ud, men ikke tiltrækker småvildt.

- Jeg tilrettelægger driften på Klitgaards marker, så vi undgår overlap i kørslen, når de store maskiner arbejder på markerne. Hvis man tilrettelægger driften nøje ved hjælp af GPS, og dropper dyrkningen af kiler og ukurante hjørner i terrænet kan man for eksempel opnå 10 procent højere effektivitet på mejetærskning samtidig med at man tager stort hensyn til småvildtet, fortalte Michael Bundgaard.

Blandinger for enhver smag

Allan Gottfredsen fra DLF Seeds & Science, der har ry for at være verdens førende forædler af græs og kløver, deltog i markvandringen for at fortælle om firmaets frøblandinger. Til Klitgaard Agro har DLF leveret et bredt udsnit af deres vildtblandinger for eksempel både en økologisk frøblanding og en blanding, der tager særligt hensyn til bestøvende insekter.

- I vores frøblandinger har vi særligt tre kriterier, der skal være opfyldt. De skal bestå af frø med blomster og planter, der giver føde, dækning og variation i landskabet. Alle frø i vores blandinger er underlagt krav til spireevnen, men derfor er det ikke alle blomster i en given blanding, der lykkes. Der vil altid være arter, der ikke trives på forskellige jorder, lød det fra Allan Gottfredsen.

Og så blev der nærstuderet honningurter, olieræddiker, vintervikker, sennep, cikorie, solsikker og boghvede, og hvad der ellers groede i blandingerne til gavn for bier, fugle og dyr.

Øl, pølser og inspiration

Markvandringen gik også forbi læhegn på Klitgaard, hvor skytte Frederik de Claville Christiansen viste deltagerne, hvordan et læhegn bør være tæt i bunden, så vildtet har mest muligt gavn af det.

I det hele taget lød rådet, at man bør holde vækstpunktet i et læhegn lavt, så for eksempel råvildtet kan nå at nippe af træernes knopper. Det kan de ikke, hvis læhegnet vokser op i fire-fem meters højde og bliver åbent i bunden.

Markvandringen i det flade Sydøstvendsyssel, der var arrangeret i et samarbejde mellem Klitgaard Agro A/S, DLF og Danmarks Jægerforbunds kreds 1, sluttede med et traktement med kredsens kasserer Regnar Bæk som chefkok ved grillen i laden.

- Der er tre gode ting, man skal have ud af et møde, nemlig øl, pølser og inspiration, lød det som afslutning fra Michael Bundgaard.

Alle tre dele var opfyldt på turen.