OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 18. august 2022

Kursus: Jagtforeningskasserer i praksis

DJ tilbyder lige nu et sjældent udbudt kursus for jagtforeningskasserer eller til dig, der interesserer dig for hvervet som kasserer. Kurset er gratis for medlemmer af DJ.

Mandag den 19. september fra kl. 17.00 har du mulighed for at styrke dine kompetencer som jagtforeningskasserer. Det sker når jægerforbundet udbyder kurset Jagtforeningskasserer i praksis. Kursets formål er at give et indblik og klæde jagtforeningskassereren bedre på til opgaven som jagtforeningskasserer i en jagtforening under Danmarks Jægerforbund. Stedet for kursets afholdelse er Aalborg Jægerklub, Willy Brandts Vej 26, 9220 Aalborg Øst.

Program:

  • Kontingentsatser - indberetning
  • Medlemslister og statistikker
  • Persondataforordning
  • Skat, Virk, mv.
  • Tilskud - muligheder, krav og faldgrupper
  • Praktisk seminar - introduktion til regnskabssystemet Dinero

Derudover vil der være mulighed for besvarelse af konkrete spørgsmål samt en tilkendegivelse af, hvilke konkrete behov din jagtforening har.

Kurset er et valgfrit modul i DJ's Lederuddannelsen, som er et gratis tilbud til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund, der kan se sig selv som potentiel frivillig leder. Du kan således vælge at bygge videre på din uddannelse med flere moduler, eller du kan nøjes med dette. Alt efter din personlige interesse.