Kattrup Vildnis: Hvorfor ikke med lave hegn?
Planer om naturparker bag høje hegn vinder frem på private ejendomme. Det kan blive starten på en udvikling, der kan indskrænke bevægelsesmulighederne for natur og vildt.
I Åmoseområdet på Vestsjælland er man langt med planerne for Kattrups Vildnis. I lighed med de kommende naturnationalparker skal et højt græsningstryk her omdanne de 900 ha private skove og landbrugsområder under Kattrup Gods til et lysåbent og varieret mosaiklandskab med en høj forekomst af sjældne og truede planter, sommerfugle osv. Bestande af kron-, då- og råvildt, skal sammen med lidt mere eksotiske arter som elg, visent, vildsvin og vildheste stå for afgræsningen, og for at dyrene skal være talstærke nok til at opnå den ønskede effekt på naturen og landskabet, kræver det, at området indhegnes.
Ud over de naturmæssige gevinster satser Kattrup Gods på indtægter fra salg af egne vildtprodukter og oplevelsesøkonomi i området, hvor traktørstedet Strids Mølle er tiltænkt en hovedrolle. På den måde adskiller Kattrup Vildnis sig fra naturnationalparkerne, og minder lidt mere om safariparken Eriksberg i Blekinge eller det dobbelt så store Knepp Wildland i Sydengland.
Under radaren
Lanceringen af statens naturnationalparkplaner og navnlig konceptet med græsende dyr og høje indhegninger affødte en heftig debat. En debat, der resulterede i justeringer af projekterne, så de ti senest lancerede naturnationalparker næsten alle er endt med afgræsning fra kreaturer og heste bag lave hegn, som hjortevildtet kan passere. Kattrup Vildnis er gået lidt mere under radaren, og her forudsætter artsvalget høje vildthegn. Samtidig kommer hegnene flere steder til at ligge umiddelbart op til ejendomsskellene, hvor naturnationalparkerne holder en grænse på mindst 300 meter til naboerne.
Lille Åmose afskæres
Skovene omkring Kattrup Gods udgør den sydvestlige del af det store skovkompleks omkring Jyderup og Mørkøv. Et område, der har været epicentret for den midtsjællandske kron- og dåvildteksplosion de seneste 20 år, og som derfor har store natur- og jagtinteresser.
Halleby Å – der fører vand fra Store Åmose mod Tissø og videre ud i Storebælt – kommer til at løbe igennem Kattrup Vildnis. Indhegningen skal nemlig forbinde et område på hver side af ådalen, umiddelbart nord for Lille Åmose. Hele ådalen blokeres således af indhegningen nord for Lille Åmose ved landsbyen Halleby Ore, og de to offentlige veje, der passerer igennem området vil blive forsynet med færiste. Samtidig kommer den østlige side af hegnet til at følge åen på en fire kilometer lang strækning (se illustration), så området omkring Lille Åmose afskæres fra skovene mod nord og øst af en nærmest hesteskoformet indhegning.
Sæsonvandringer
I dag vandrer hjortevildtet fra kerneområderne i nordøst ned i Lille Åmose, hvor de grønne enge, pilekrat og gamle tørvegrave er et yndet opholdssted forår, sommer og efterår, fortæller medlem af Danmarks Jægerforbund Alex Brønnum Jensen, der bliver nabo til Kattrup Vildnis.
På billedet, anvendt i toppen af denne artikel, ses Alex Brønnum Jensen med den nordlige del af Lille Åmose og Halleby Å i baggrunden.
I vintermånederne står Lille Åmose under vand, og dyrene trækker væk igen. Grundejere og jægere omkring Lille Åmose frygter derfor, at indhegningen får betydning for hjortevildtbestanden i Lille Åmose, hvis deres vandringsrute mod nord og øst spærres af hegnet.
Hvorfor ikke lave hegn?
På sine 150 ha. ned til den nordvestlige side af Lille Åmose har Alex Brønnum Jensen omdannet et tidligere svinelandbrug til et naturområde, der rummer mange af de kvaliteter, man fremover vil finde i naturnationalparkerne og inde i Kattrup Vildnis. De tidligere marker afgræsses eller plejes med varieret slåning, så ejendommen i dag fremstår som et charmerende overdrevslandskab, hvor åbne partier veksler med buske, mindre lunde og levende hegn. Alex Brønnum Jensen har derfor forståelse for det afgræssede, lysåbne mosaiklandskabs betydning for den biologiske mangfoldighed, men hegnets udformning hen over Halleby Ådal – i kombination med valget af arter, der forudsætter et to en halv meter højt hegn – ærgrer ham.
- Rent naturmæssigt kunne man opnå 90 pct. af det samme hvis man valgte afgræsning med heste og kreaturer bag lave hegn, siger han.
På det seneste har Miljøministeriet og Naturstyrelsen droppet de høje hegn og tankerne om bison og hjortevildt i naturnationalparkerne til fordel for lave hegn, der er nemmere at sluge for naboerne – og hoppe over for det hjortevildt, der allerede er i områderne. Det vil gøre en stor forskel for naboerne og for dyrevildtets mulighed for at trække sig rundt i området omkring Lille Åmose og følge ådalen.
Det første af mange?
Samtidig frygter Alex Brønnum Jensen, og flere andre naboer i området, der ikke ønsker at stå frem, at projekter som Kattrup Vildnis risikerer at danne præcedens, så andre frit kan gøre det samme, hvis de har tilstrækkelig meget jord. I så fald kan den store hegning rundt om Kattrup Vildnis være starten på en udvikling, der kan indskrænke bevægelsesmulighederne for natur og vildt, og forringe naboernes herlighedsværdier og jagtmuligheder.
DJ: Vildtets bevægelighed
Holger Christensen, der er jægerrådsformand i Kalundborg Kommune fortæller, at Danmarks Jægerforbund er positiv overfor projektbeskrivelsen for Kattrup Vildnis, men at man af hensyn til vildtets frie bevægelighed gerne havde set en løsning med lave hegn. Tidligere på året havde han følgende input med til et seminar om Kattrup Vildnis:
Danmarks Jægerforbund er særdeles opmærksom på at naturen og biodiversiteten lider, og at behovet for at skabe mere natur er tæt på at være akut. På et væsentligt punkt adskiller projektbeskrivelsen for Kattrup Vildnis sig fra Danmarks Jægerforbunds holdninger. Det er på spørgsmålet om hegn. Danmarks Jægerforbund anbefaler lave hegn af hensyn til vildtets fri bevægelighed bl.a. for at minimere risikoen for indavl.
Danmarks Jægerforbund finder det særdeles relevant, at der i projektbeskrivelsen er opmærksomhed på at have en langsigtet observation af udviklingen. I den forbindelse håber DJ at observationen bliver dokumenteret i form af kvalificeret forskning, så erfaringer bliver til evidens, til gavn for andre tiltag til forbedring af naturen.
Danmarks Jægerforbund kan tilslutte sig beskrivelsen om publikums adgang og formidling af naturens kompleksitet, ligesom jægerforbundet finder det utrolig vigtigt, at formidlingen retter sig mod børn, da naturens vilkår vil afhænge af fremtidige generationers syn på vigtigheden af en mangfoldig natur. Danmarks Jægerforbund kan ligeledes tilslutte sig beskrivelsen om intelligent adgang, hvor følsomme områder beskyttes mod publikumstryk.
Danmarks Jægerforbund noterer sig, at jagten ikke er udfaset, men begrænset. Jægerforbundet håber selvfølgelig, at Kattrup Vildnis vil have et samarbejde med de omkringliggende jagtforeninger i forbindelse med bestandstilpasning, regulering af invasive arter, mv. Ligesom jægerne også vil kunne bidrage i forbindelse med formidling, naturpleje og meget andet.
Projektbeskrivelsen beskriver meget flot både den nuværende tilstand for området og ønsket til en fremtidig tilstand. Danmarks Jægerforbund er nysgerrig på, hvordan man forventer at kunne drage nytte af interessenternes ekspertise, når Kattrup Vildnis er etableret. Har man overvejet at etablerer et korps af venner af Kattrup Vildnis?
Et andet spørgsmål som trænger sig på, er spørgsmålet om økonomi. Der elimineres en række indtægtsgivende områder, samtidig med, at der er beskrevet en række omkostningskrævende aktiviteter. Et er etableringsfasen som jægerforbundet har forstået, er finansieret. Men er der også sikret finansiering på den lange bane?
