Jægernes Naturfond bidrager med vigtig viden

Jægernes Naturfond blev etableret i 2000, hvor medlemmerne af Danmarks Jægerforbund indskød 300.000 kr. i fonden. Fondens formål er at virke for at bevare danske dyrearter samt disses levesteder nationalt og internationalt, at udbrede kendskab til naturen, vildtet og de biologiske processer, samt at udnyttelse af naturens ressourcer - herunder f.eks ved jagt - foregår på en bæredygtig måde.

Da fondsbestyrelsen mandag den 24. oktober samledes til årets andet og sidste bestyrelsesmøde, blev de pt. ni igangværende aktiviteter, som støttes af fonden, fremlagt og gennemgået. I det følgende vil hvert enkelt projekt kort blive beskrevet.

• Læs mere om Jægernes Naturfond

Støt fondens arbejde

Sammen kan man udrette meget, og Naturfond sætter stor pris på alle former for donationer, arv, sponsorering (sponsering) eller frivillige bidrag, mv. Du kan altid støtte én eller flere af fondens aktiviteter med kontante bidrag. Du kan også donere penge til konkrete projekter eller støtte fondens generelle arbejde. Læs mere om hvordan du gør her.

Økologisk rum del II

I samarbejde med DCE og en række lodsejere på Djursland gennemføres der over en årrække indsamlinger af insekter på forskellige arealtyper. Mængden af insekter i det åbne land falder drastisk. Det har store konsekvenser for økosystemet og dermed også for en lang række karakteristiske arter, som for eksempel agerhønen og viben.

Formålet med projektet er at samle information om hvordan variation i det økologiske rum påvirker mængden og størrelsesfordelingen af insekter. Derudover skal det undersøges om kortvarige attraktive levesteder i landbrugslandet udgør en økologisk fælde. Der indsamles blandt andet insekter på brakareal, pløjejord og afgræssede arealer.

Behandlingen af prøverne ventes afsluttet i november 2022. Det følgende analysearbejde ventes afsluttet i april 2023, mens projektets endelige afrapportering ventes klar i december 2023.

• Projektperiode: 2020-2023
• Læs mere om Økologisk Rum II

Dødelighed for agerhønekyllinger

Opgaven går bl.a. ud på at undersøge dødelighed for agerhønekyllinger i forhold til leveområdets kvalitet. Fokus på agerhønsene skyldes den dramatiske tilbagegang i jagtudbytte, som arten oplever - mens der i 1940'erne blev nedlagt op imod 450.000 individer på en sæson var udbyttet i 2019 nede på 19.000.

Formålet med denne konsulentopgave er bl.a. at beskrive kyllingedødelighed i forhold landskab og fødeforhold, samt at skaffe større kendskab til hvad der kendetegner den gode kyllingebiotop. Hypoteserne er, at kyllingedødeligheden er proportional med afstanden fra rede til egnet fødebiotop, at dødelighed er proportional med adgangen til artsrig insektføde og at god kyllingebiotop afviger i struktur og artsmangfoldighed væsentlig fra det omkringliggende dyrkede landskab.

• Projektperiode: 2021-2023

Prædationsprojekt i Nationalpark Vadehavet

Projektet ’Målrettet jagt- og levestedsforvaltning til styrkelse af forholdene for jordrugende ynglefugle i Vadehavet’, har kørt godt og udvikler sig i en positiv retning.

De frivillige jægere regulerer ræv, mårhund, krage og mink. Indsatsen intensiveres i det tidlige forår frem til 15. marts og fuglenes og rovdyrenes yngletid. Det er på dette tidspunkt af året, at reguleringsindsatsen gør størst nytte. I perioden er der investeret i flere vildtkameraer og der er sat sms-meldere på en del fælder, så der spares på forstyrrelser ved fælderne og spares på kørepengene i forbindelse med tilsyn.

I forlængelse af donationen fra Jægernes Naturfond er der startet et moniteringsprogram, som skal afdække forekomsten af rovvildt i fire udvalgte områder i indsatsområderne på Fanø, Mandø, Rømø og i Sneum Enge.

• Projektperiode: 2020 - dec. 2023

Belysning af trækforhold og vinterkvarterer hos rødlistede havdykænder

Efter sidste sommer at have fanget og påsat geolokatorer på i alt 100 dykænder på øen Hävringe i den svenske skærgård var det denne sommer formålet at genfange og indsamle så mange af de påsatte geolokatorer som mulig. Der blev sidste sommer påsat i alt 100 geolokatorer, 50 Ederfugle, 30 Fløjlsænder og 20 Toppede Skalleslugere.

I denne feltsæson blev der genfanget 19 edderfugle, der alle havde fået geolokator på sidste sommer. Desuden blev 106 edderfugle ringmærket. Der blev genfanget 15 fløjlsænder med geolokatorer, og der blev ringmærket 35 nye fløjlsænder. Der blev genfanget 4 toppede skalleslugere. Af dem havde en fugl tabt geolokatoren, og vi fik således 3 geolokatorer fra denne art retur. Der blev ringmærket 20 nye toppede skalleslugere.

En detaljeret præsentation af data vil kræve mere databehandling, som vil blive fremlagt i en efterfølgende afrapportering af projektet.

• Projektperiode: 2021-2022

Projekt Penelope - Ringmærkning og GPS-overvågning af pibeand i Nordeuropa

Med Projekt Penelope ønsker man at indsamle ny viden, som kan anvendes direkte i den fremtidige forvaltning af pibeand. Projektet har særligt fokus på pibeandens trækmønstre og vil desuden opdatere vores viden om artens habitatudnyttelse, overlevelse og overvintringsstrategier. Observationer og genmeldinger af ringmærkede fugle, og ikke mindst GPS-overvågningen, vil give mulighed for at vurdere, om pibeandens levesteder i tilstrækkelig grad er beskyttet.

Fangst af pibeænder har ikke fundet sted i større skala i Danmark i mange år. I foråret viste det sig at være sværere end forventet at finde egnede lokaliteter til ringmærkning med klapnettet. Man forsøgte at fange pibeænder i marts, men desværre uden held.

I forbindelse med projektets aktiviteter i andre lande er der mærket 70 pibeænder med GPS-sendere i Finland, og 695 pibeænder er mærket med farveringe i Storbritannien. I Storbritannien og Finland har man haft held til at fange fugle ved hjælpe af kanonnet, men dette er ikke en mulighed i Danmark. Resultatet af disse indsatser er endnu ikke publiceret.

• Projektperiode: 2022-2024
• Læs mere om Projekt Penelope (engelsk)

Redskaber til en bæredygtig og fælles europæisk jagtforvaltning af den NV/SV europæiske bestand af grågæs

Den NV/SV europæiske bestand af grågås er mere end syvdoblet siden 1980'erne. Dette har bl.a. resulteret i stigende konflikter med landbruget og en øget risiko for flysikkerhed.
På nuværende tidspunkt forvaltes bestanden på baggrund af et simpelt, men utilstrækkeligt modelværktøj. I den internationale arbejdsgruppe under European Goose Management Platform (EGMP) har man derfor besluttet at et mere pålideligt beslutningsværktøj skal være klar til at blive taget i brug i juni 2023.

Med støtte fra Jægernes Naturfond, begyndte EGMP Datacenter i efteråret 2021 at opbygge en model for at udforske effektiviteten af forskellige udtagsstrategier. Foreløbige modelresultater tyder på, at for et givet niveau af det samlede udtag kan væksthastigheden i populationen variere meget (fra faldende til stigende) afhængigt af, hvordan udtaget er fordelt på årstider og områder.

• Projektperiode: 2022-2023
• Læs mere om projektet

Edderfugleshelter - Hjarnø, Hou Røn og Svanegrunden
Horsensegnens Strand- og Landjægere har ansøgt Naturstyrelsen Søhøjlandet om tilladelse til at sætte et antal shelters op på Svanegrunden, beliggende nord for Endelave, øst for Gyllingnæs, vest for Kolby Kås. Tilladelsen blev givet, og foreningen har fremstillet 15 stk. shelters efter en prototype. Shelterne blev sat op sammen med vildtkameraer.
I løbet af yngletiden er det væltet ind med billeder fra kameraerne. Der var fysiske tegn på rugeaktivitet i flere shelters, men også shelters, som var groet til i strandvegetation. Alle sd-kort er nu afhentet og overdraget til Aarhus Universitet. Der venter et større arbejde med at gennemse mange tusind billeder og analysere resultatet.

• Projektperiode: 2021-2024

Ny viden om danske grågæs med anvendelse af GPS

Projektet har til formål at sikre en årelang indsamling (livslang for grågæssene) af data om gæssenes bevægelser. Disse data kan skabe grundlaget for en bred vifte af analyser, der kan medvirke til at give et tiltrængt løft i vores viden om den danske bestand af grågæs.

I juni 2022 fandt mærkning af ynglefugle sted. Mærkning af rastende grågæs vil finde sted i det sene efterår 2022 og vinteren '23. Fra august '22 til maj '23 vil der være løbende formidling af gæssenes positioner, så man kan følge deres trækbevægelser igennem året. I foråret 2023 vil data blive bearbejdet, og i maj forventes formidling af projektarbejdet og dets foreløbige resultater.

• Projektperiode: 2022 - juni 2023

Opdrættede fasaners overlevelse i naturen

Projektet skal afdække opdrættede fasaners muligheder for at overleve i naturen på egen hånd, og hvor langt fra udsætningsstedet fasaner flyver. Ringmærkningerne er forløbet som planlagt, så nu afventes indrapportering af ringnumre.

• Projektperiode: 2022