Ingen lys i mørket
Optakt til International Trækfugledag: Mængden af menneskeskabt lys stiger på verdensplan med mindst to procent om året, og den stigende lysmængde påvirker især trækfuglene negativt. Under temaet Lysforurening har den internationale trækfugledag i 2022 derfor fokus på de negative effekter af kunstigt lys.
Er du bange for mørke? Mange mennesker bryder sig ikke om mørket, men i virkeligheden er det måske snarere det, som kunne gemme sig i mørket, vi frygter? I mørket kan selv harmløse genstande tage sig uhyggeligt ud, og spiller fantasien dig samtidig et puds, så er risikoen for klamme håndflader og bankende hjerte i allerhøjeste grad til stede.
Evolutionært giver det god mening at mennesket har en sund skepsis for mørket og det, det måske skjuler. Mennesker ser ikke særligt godt i mørke, og for vores tidligste forfædre var en sund skepsis for mørket vigtig for overlevelsen, da farlige dyr potentielt lurede i mørket. Ilden og lyset var derfor noget, man samledes om, dels for at holde varmen, men også fordi den holdt rovdyr og de mørke skygger på afstand. For de fleste menneskers vedkommende er det ikke længere bålet, men eksempelvis gadebelysning, som giver os en fornemmelse af tryghed. Men selv om vi samles om lyset, og lyset giver os tryghed, har vi brug for mørket. Mørket hjælper vores krop til at producere stoffet melatonin, der regulerer vores døgnrytme og søvn.
- Læs også: Dæmp lyset – også for fuglenes skyld
Lys på reden – nej tak!
Mørket er dog ikke kun vigtigt for os mennesker, mørket er også vigtigt for dyrene i naturen. Mørket sikrer for eksempel nattrækkende fuglene gode betingelser for sikkert at navigere frem til deres bestemmelsessted. I år 2000 oplevede man flere episoder på Øresundsbroen, hvor trækfugle mistede orienteringen i tågen og kolliderede med broen. Efter man begyndte at slukke for belysningen i vejr med dårlig sigtbarhed, var der i perioden frem til 2006 kun et enkelt tilfælde, hvor trækfugle kolliderede med broen.
Lysforurening har ikke kun konsekvenser for trækkende fugle. Der er også gennemført undersøgelser, som indikerer at eksempelvis fugles valg af redeplads kan blive påvirket af lys om natten. Et eksempel på dette er den store kobbersneppe, som er en fåtallig ynglefugl i Danmark, hvor den fortrinsvis yngler på strandenge. I en hollandsk undersøgelse kunne man påvise en tendens til, at stor kobbersneppe var mindre tilbøjelig til at placere sin rede inden for 300 meters radius af kunstig nattebelysning fra eksempelvis lygtepæle.
Den danske ynglebestand af kobbersnepper er faldende, og denne udvikling tilskrives dræning af engarealer og ophør af afgræsning eller et uhensigtsmæssigt græsningstryk på de engarealer, hvor de tidligere har ynglet. Stor kobbersneppe foretrækker at yngle på arealer, som har en tuet struktur, og fravælger områder med et for højt græsningstryk. Stor kobbersneppe kan blandt andet opleves ved Vejlerne, Tøndermarsken, Mandø, Tipperne i det vestlige Danmark og i de østlige egne på Nyord.
Hvor kan man opleve mørket?
På netop Nyord kan man opleve mere end stor kobbersneppe. Øen er blandt de bedste lokaliteter for ynglende vadefugle i Danmark, og det er muligt at se mange forskellige arter fra det nyligt renoverede fugletårn, som giver et godt udsyn over øens enge.
Noget andet, som kan opleves på Nyord, er mørke. Nyord er sammen med Møn udnævnt som Dark Sky Park, som er den første af sin slags i norden. Organisationen International Dark Sky Association, har udnævnt netop Møn og Nyord, fordi de på europæisk plan betragtes som særligt mørke. Vil du opleve mørket og vadefuglene, så er Nyord et besøg værd.
