Hvem kan være imod det?

Anni Mathiessen kommer til Tornumgård direkte fra et formiddagsmøde med 80 landmænd på Hovborg Kro. Hun har siden hun blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 2011 været medlem af Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg. I hendes valgkreds fylder landbruget meget, og hun er meget opmærksom på at holde tæt kontakt med erhvervet.

- Jeg er vokset op på landet og bor på landet, og det tror jeg giver en god forståelse af de forhold, der er gældende her, forklarer den 58-årige politiker.

Jens Venø Kjellerup har været formand for jægerforbundets markvildtudvalg lige så længe som Anni Matthiesen har været en del af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. For ham er det vigtigt at sikre naturen i agerlandet, herunder trængte markvildtarter som agerhøns og harer.

EU’s nye såkaldte CAP-reform for landbruget rummer netop nogle af de vigtige værktøjer, der skal til for at tilgodese naturen og vildtet. Men det skal gøres rigtigt. Derfor har han sat politikeren stævne til en markvandring på arealerne omkring Tornumgård, der er en moderne landbrugsbedrift i det sydlige Jylland, som producerer omkring 80.000 grise om året og driver knap 700 hektar jord.

Jagtinteressen som drivkraft

- Mange landmænd vil gerne lave tiltag for naturen og vildtet, slår Jens Venø Kjellerup indledningsvist fast og fortæller, at gårdens ejer, Claus Nielsen, er et rigtigt godt eksempel.

- Claus Nielsen har i mange år systematisk gjort sin markdrift lettere og mere økonomisk ved at tilplante kiler og urentable markhjørner, forklarer han og peger nogle karakteristiske arter ud i en tæt bevoksning med hjemmehørende buske og træer.

Claus Nielsen skulle selv have deltaget på dagens rundtur, men var lovligt undskyldt – han var blevet inviteret på jagt. Det siger noget om, at netop jagtinteressen har været en af de drivende kræfter i Claus’ fokus på at indtænke naturformål i ejendommens drift.

- I den nye CAP-reform er der et krav om, at fire procent af landbrugsejendommenes arealer i omdrift skal tages ud som såkaldt ikke-produktive arealer, der f.eks. kan plantes til eller udlægges med målrettede tiltag som både beskytter eksisterende naturarealer og skaber nye levesteder. På den måde kommer alle landmænd nu til at kunne gøre en stor forskel på samme måde som Claus Nielsen har gjort det. Men det kræver at både de og deres organisationer er opmærksomme på hvilke muligheder, der er, forklarer Jens Venø Kjellerup til sin gæst fra Christiansborg.

Et administrativt helvede

Anni Matthiesen lytter opmærksomt og stiller uddybende spørgsmål undervejs. Trods et godt kendskab til landbrugserhvervet kommer det som en overraskelse for hende, at de ordninger, der gav mulighed for tilskud til planlægning og plantning af læhegn ikke eksisterer mere.

Jens Venø kan supplerende fortælle, at en række af de ordninger til vildt- og naturvenlige tiltag, der stadig er gældende, desværre ikke bruges i fuldt omfang, fordi reglerne er kringlede og kontrollen meget nidkær.

- Mange landmænd føler at de står i et administrativt helvede, og så vælger de den sikre løsning ved ikke at gøre noget, siger han.

- Det tyder enten på, at vi politikere ikke er gode nok til at specificere lovgivningen eller at administrationen af lovene mangler retning. Det kræver en kulturændring og en minister med ben i næsen at ændre den situation, funderer Anni Matthiesen.

Faglighed og rådgivning

Jens Venø Kjellerup frygter, at mange landmænd vil vælge samme defensive strategi på naturområdet efter CAP-reformen. Det vil betyde, at man ikke opnår den fulde naturmæssige effekt af de fire procent af arealet, der tages ud af drift.

- Fagligheden er vigtig. Er der ikke nogen i landbrugscentrene, der kan binde det sammen, spørger Anni Matthiesen. Men ifølge Venø mangler der i meget høj grad fokus og en overordnet ekspertise på dette felt hos landbrugets rådgivere. Men han griber idéen:

- Der skulle såmænd ikke meget til. Hvis staten støtter, at der hos landbruget opbygges en ordning med kompetente konsulenter, der kan rådgive landmændene om hvordan naturarealerne optimeres, ville man kunne opnå rigtigt meget for et meget lille beløb, erklærer han.

Mårhunde og markdrift

Anni Matthiesen ser perspektivet: - Jeg har arbejdet tæt sammen med mårhundejægerne, hvor sagen har været lidt den samme: Ved at afsætte målrettede midler og samtidig hele tiden have politisk fokus på de områder, hvor der var lovgivningsmæssige eller administrative problemer, er der skabt de rammer, der gør, at reguleringsjægerne kan yde en effektiv indsats, lyder det fra politikeren.

På Tornumgård fortsætter rundturen med stop ved gode eksempler på, hvordan solide vildtplantninger kan se ud på en moderne og effektivt drevet gård og på hvordan man med fordel kan lægge plantninger og naturhjørner sådan, at det giver mere regulære marker, der er nemmere og mere omkostningseffektive at drive.

Gæs, kronvildt, faunastriber, klima og den langsigtede planlægning i det åbne land er andre emner, der berøres – og som ifølge Jens Venø Kjellerup også ville være områder, hvor landbrugets organisationer med fordel kunne styrke den naturmæssige faglighed i rådgivningen.

Mange fluer med ét smæk

Men lige her og nu gælder det først og fremmest om at gribe de muligheder, som den nye CAP-reform byder på. For Anni Matthiesen gælder det om at sikre en sammenhæng, så reformen både kommer naturen og landbruget til gode.

- Der er så mange muligheder for at slå flere fluer med ét smæk, erkender hun efter en rundtur på Tornumgårds jorder, der rummer mange eksempler på tiltag, der med fordel kunne rulles ud på de arealer, der nu tages ud af driften på landbrugsejendomme over hele landet.

Når Claus Nielsen kan gøre det på sin intensivt og effektivt drevne gård, vil andre også kunne det på deres, hvis de får en passende rådgivning.

- Det giver god mening. Det er sund fornuft. Hvem kan være imod det?, spørger Anni Matthiesen retorisk inden hun ad en smal og snoet vej kører væk fra gården og tilbage ud i valgkampen.